Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    4—Planlægge den offentlige kampagne

    Efterligne mesterevanglisten

    Studér Kristi metoder—Hvis det nogensinde har været nødvendigt at vi forstår og følger rigtige læremetoder og følger Kristi eksempel, så er det nu.—Brev 322, 1908.Eva 53.1

    Hvordan han mødte folk—Hvis I vil komme ordentligt ind på folk, så ydmyg jeres hjerter for Gud og lær hans veje. Vi vil få megen undervisning om vort arbejde, ved at studere Kristi arbejdsmetoder og hans måde at møde folk på. I beretningen om evangeliet har vi nedskrevet hvordan han arbejdede for alle klasser og hvordan han arbejdede i byer og stæder,—tusindevis blev draget til at høre hans undervisning. Mesterens ord var klare og tydelige, de blev sagt ømt og i forståelse. De havde forsikringen med sig, at her var sandheden. Det var den enkelhed og alvor Kristus arbejdede og talte med, som drev så mange til ham.Eva 53.2

    Den store Lærer har lagt planer for sit arbejde. Studér disse planer. Vi finder ham i færd med at rejse fra sted til sted, efterfulgt af ivrigt lyttende skarer. Kunne han det, ville han lede dem bort fra de tætbefolkede byer, til landets stille steder. Her ville han bede med dem og fortælle dem om evige sandheder.—Review and Herald, 18.jan. 1912.Eva 53.3

    I synagoger—ved søbredden—Kristus “gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket.” Han prædikede i synagoger, for derved kunne han nå mange som var forsamlet dér. Så gik han ud og lærte ved søbredden og på de store færdselsårer. De dyrebare sandheder, han skulle forkynde, blev ikke begrænses synagogerne. ....Eva 54.1

    Kristus kunne have fået den højeste stilling blandt det jødiske folks lærere. Men han valgte hellere at bringe evangeliet til de fattige. Han gik fra sted til sted, så dem på hovedvejene og bivejene kunne gribe evangeliesandhedens ord. Han arbejdede på den måde, som han ønsker at hans arbejdere skal arbejde på i dag. På søen, på bjerskråningen, i byens gader, kunne man høre hans røst forklare de gammeltestamentlige skrifter. Hans forklaring var så forskellig fra farisærernes og de skriftkloges at folks opmærksomhed blev fanget. Han underviste som én med myndighed—og ikke som de skriftkloge. Klart og kraftigt forkyndte han evangeliets budskab.—Brev 129, 1903.Eva 54.2

    Hans helt særlige metoder—Han overværede de store årlige fester. Befolkningen var optaget af ceremonierne, men han talte om det, som hører Himlen til, og bragte evigheden inden for synsvidde. Han skænkede alle skatte fra visdommens skatkammer. Han talte så jævnt og ligefremt, at de ikke kunne undgå at forstå, hvad han sagde. Han hjalp alle syge og sørgende på sin egen måde. Han viste både medfølelse og takt, når han hjalp en sjæl, som var syg på grund af synden, og skænkede helbredelse og styrke. ....Eva 54.3

    Han var en fremragende lærer og søgte at komme i forbindelse med folket ved at tale om det, de var bedst kendt med. Han forkyndte sandheden på en sådan måde, at hans undervisning altid fremkaldte de helligste og kæreste minder hos tilhørerne. Når han underviste, følte de, at han gjorde sig til ét med deres interesser og deres lykke. Han gik lige til sagen. hans illustrationer var så velvalgte og hans ord så venlige, at hans tilhørere lyttede med den største opmærksomhed. Han talte så ligefremt og oprigtigt til de mennesker, som trængte til hjælp, at hvert ord var dyrebart for dem.—I den store Læges fodspor s. 22-24 (vtbl 22-23). (1905)Eva 55.1

    Jesus studerede ansigerne—Selv den skare, der så ofte trængte sig om ham, var for Kristus ikke en tilfældig menneskemængde. Han talte direkte til hver eneste sjæl og henvendte sig til hvert eneste hjerte. Han betragtede sine tilhøreres ansigter, lagde mærke til, om det lyste op i deres ansigtstræk, til det hastige, forstående blik, der fortalte, at sandheden var nået ind til sjælen; og medfølelsen og glæden gav gensvar i hans hjerte.—Uddannelse, s. 231. (233.dk) (1903)Eva 55.2

    Appellen til den faldne menneskehed—I ethvert menneske, hvor dybt det end var faldet, så han en søn af Gud, en, som atter kunne genvinde forrettighederne ved sit guddommelige slægtskab.—Uddannelse, s. 79. (1903)Eva 55.3

    Enkelt, direkte, flere gange—Kristi lære var enkel i sig selv. Han lærte som én med myndighed. Jøderne ventede på og hævdede at Kristi første komme ville fremstilles med al den herlighed som skulle følge med hans andet komme. Den store Lærer forkyndte sandheden for menneskene, for mange af dem som ikke kunne uddannes på rabbinernes skoler, ejheller blive undervist i græsk filosofi. Jesus udtrykte sandhed på en tydelig, direkte måde, og gjorde hans udsagn slående og virkningsfulde. Hævede han sin røst med et unaturligt tonefald, som mange forkyndere gjorde på den tid, ville menneskestemmens indgriben og melodi være gået tabt og meget af sandhedens kraft være ødelagt. ....Eva 55.4

    I sine prædikener bragte Kristus ikke ret mange ting frem for dem på en gang, for at han ikke skulle forvirre deres tanker. Han gjorde alle punkter klare og tydelige. Han ringeagtede ikke gengivelsen af gamle og velkendte sandheder i profetierne hvis de tjener hans mål: at indskærpe tanker.—Manuskrift 25, 1890.Eva 56.1

    Han rørte de klogeste menneskers tanker—Selvom Herren fremsagde de største sandheder, i et enkelt sprog, var de iklædt en sådan skønhed at de interesserede og rørte ved de klogeste mennesker. ...Eva 56.2

    I sand fremstillelse af den ømme, elskende, medynkende omsorg fra sin fader, gav Jesus lignelsen om den fortabte søn. Selvom hans børn fejler og forlader ham, vil han, hvis de angrer og vender tilbage, tage imod dem med en glæde som en jordisk fader viser, når han tager imod en langtids fraværende søn som i bodfærdighed vender tilbage.—Manuskrift 132, 1902.Eva 56.3

    Børnene forstod—Kristi måde at overbringe sandhed på kan ikke gøres bedre. .... Livets ord blev fremstillet på en så enkel måde at et barn kunne forstå dem. Mænd, kvinder og børn blev så indprentet af hans måde at forklare skriften på at de greb den klang hans stemme havde og give deres egne ord samme eftertryk og efterligne hans fagter. Unge greb hans forkynderånd og forsøgte at efterligne hans venlige måde at hjælpe dem på, som de kunne se behøvede hjælp.—Råd om sundhed s. 498, 499. (1914)Eva 56.4

    Han sætter perlerne op i sandhedens skeletværk—I sin undervisning prædikede Kristus ikke som præster gør i dag. Hans arbejde at bygge et skeletværk op for sandheden. Han opsamlede sandhedens dyrebare perler som fjenden havde tilegnet sig og sat i vildfarelsens skeletværk, så alle som modtog ordet kunne blive beriget derved.—Manuskrift 104, 1898.Eva 57.1

    Forstærke budskabet—Kristus var altid rede til at besvare den, der spurgte oprigtigt efter sandheden. Da hans disciple kom til ham, for at forstå noget af det han havde sagt til mængden, gentog han gladeligt sin lektie.—Brev 164, 1902.Eva 57.2

    Han drog af kærlighed—Kristus drog sine tilhøreres hjerter til sig, ved hjælp af den kærlighed han udviste, og så kunne de lidt efter lidt bære det. Han opåbnede rigets store sandheder for dem. Vi må også lære at tilpasse vort arbejde til folkets tilstand—møde mennesker hvor de er. Idet kravene fra Guds lov skal overbringes til verden, skal vi ikke glemme at den kærlighed, Kristi kærlighed, er den eneste kraft som kan blødgøre hjertet og føre til lydighed.—Review and Herald, 25.nov. 1890.Eva 57.3

    Han beherskede sandheden—Den store Lærer havde hele sandhedens landkort i sin hånd, men han opåbnede ikke det hele for sine disciple. Han åbnede kun de emner op for dem som var nødvendige for deres vej på himlens sti. Der var mange ting om hans visdom som han fortiede. Ligesom Kristus tilbageholdte mange ting for sine disciple, vidende at det var umuligt for dem at fatte det, på samme måde tilbageholder Ham mange ting fra os, i kendskabet til vor forstands begrænsede kapacitet.—Manuskrift 118, 1902.Eva 57.4

    I personlige samtaler—Kristi arbejde bestod hovedsagligt af personlige samtaler. Han tog nøje hensyn til samværet med den anden alene; og denne ene sjæl bidrog tusindevis andre med den forstand han fik.—Review and Herald, 9.maj 1899.Eva 58.1

    Da Kristus blev indbudt til en fest, tog han imod den som han skulle, og såede sandhedens frø i de tilstædeværendes hjerter, da han sad ved bordet. Han vidste at frøene der blev sået på denne måde, ville spire op og bære frugt. Han vidste at nogle af dem, der sad til måltid med ham, ville senere besvare kaldet: “Følg mig.” Vores privilegium er at studere Kristi undervisningsmetoder, idet han gik fra sted til sted—og såede sandhedens frø overalt.—Manuskrift 113, 1902.Eva 58.2

    Kristi opfølgelsesplan—Kristus sente sine desciple ud, to og to* Se også side 72-74, “To og to.” for at tage til steder som han kunne følge op senere.—Manuskrift 19, 1910.Eva 58.3

    Var Kristi metode rigtig?—Himlens majestæt rejste fra sted til sted på fødderne, og underviste ude i det, fra søbredden og på bjerget. Således trak han folk til sig. Er vi større end vor Herre? Var hans metode den rigtige? Har vi handlet uklogt ved at fastholde enkelhed og gudsfrygt? Vi har ikke lært vor lektie sådan som vi burde. Kristus erklærer: “Tag mit beherskelses—og lydighedsåg på jer; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.”—Brev 140, 1898.Eva 58.4

    Tilpasning og afrettelse i Kristi tjeneste—Disciplenes gerninger behøvede tilpasning og rettelse ved den ømmeste disciplin, og ved åbenbarelse af det ord de selv havde fået, ved åbenbarelse af dette for andre.Eva 58.5

    Kristus gav dem særlig undervisning om deres opførsel og deres arbejde. I sit eget liv har han givet dem et eksempel på streng overholdelse af de regler som han nu lagde frem for dem. De skulle gå ind i stridigheder; dette var ikke deres arbejde. De skulle åbenbare og forsvare sandheden i deres egne egenskaber, ved alvorlig bøn og meditation skulle de åbenbare en personlig erfaring på ægte kristendom. Dette ville blive en direkte modsætning til farisærernes og saddukærernes religion. De skulle lede deres tilhørers opmærksomhed hen til de større sandheder, som endnu ikke er åbenbaret. De skulle skyde pilene og Guds Ånd ville føre spydet ind i hjertet.—Review and Herald, 1.feb. 1898.Eva 59.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents