Arbejdet i de Australasiasiske byer.

Mange sjæle fra Sydney—For alle er der et arbejde at gøre i hele verden, og idet vi nærmer og endens tid, vil Herren indprente mange mennesker til at gå ind i dette arbejde. Hvis I er i stand til at bruge jeres indflydelse til at sætte det arbejde i gang, som behøver at blive gjort i Sydney, vil mange sjæle frelses, som endnu aldrig har hørt sandheden. Byer skal bearbejdes. Guds frelsende kraft skal gå ud til dem som en lampe der brænder. — Brev 79, 1905.Eva 425.1

Evangelisering i Sydney i rette tid—Nu er der et mere tilrettelagt arbejde at gøre i Sydney og omegnen. Alle forstæder er i en bedre tilstand til bearbejdelse, end nogen tidligere periode, og de muligheder der nu er for lægemissionsarbejde, har nu bedre brug for at blive indregnet i værkets styring. . . . .Eva 425.2

Der er mange grene som vil vokse ud af den plante der er plantet i Sydney, og enhver arbejdslinie må have en leder, så en del kan forenes med en anden del, og udgøre en harmonisk enhed. — Brev 63a, 1898.Eva 425.3

Nogle lande er mere lovende—Lægemissionsarbejdet er mere lovende i Australien end det har været i Amerika, til at åbne vejen for sandheden, der vinder adgang for folk. Måtte Herrens folk nu give agt på invitationen fra Guds opåbnende forsyn, og indse at det er på høje tid at arbejde. — Brev 41, 1899.Eva 425.4

Enhver by og landsby må høre—Der er mange steder der skal bearbejdes. Hver by eller landsby ved jernbanen skal have det budskab Herren har givet os. Vi kan ikke stoppe med at glæde os over nogle få sejre. Vi må rykke krigen frem helt hen til porten. Herren har aldrig taget bort uden at efterlade et vidne. Sandheden må overbringes i Newcastles forskellige forstæder. Af og til må vi tale under åben himmel. Jeg har gjort dette to søndag eftermiddage med gode resultater. . . . .Eva 426.1

Der er Aubum, et sted otte mil fra Cooranbong, hvor de har fået sig en kirke, som jeg kan tale i så snart jeg har tid til det, — hvilket vil være næste søndag, eller en uge efter søndag. Hvis de ikke har givet os lov til at tale i kirken, bør vi holde et friluftsmøde. — Brev 76, 1899.Eva 426.2

Erfaringer fra Rual—områderne—Vi holder nu friluftsmøder. Jeg har for nylig talt to gange til halvfems mennesker i Dora Creek, et sted tre miles fra Coraanbong, og for to uger siden, sidste søndag i Martinsville, i et græsbevokset vænge, til tres sjæle. Der blev arrangeret planker i en halvcirkel som sæder. Nogle sad på tæpper på græsset, andre blev i vognene lige uden for rækværket.Eva 426.3

Der er ingen andre måder at nå folk på, end ved at holde friluftsmøder. Der lader til at være en dyb interesse hos nogle. To eller tre er nu nået til en beslutning, og høstmarken er parat til sin høst. Hvis vi ikke bestræber os bestemt på at gå uden for vor egen indercirkel for at møde folk hvor de er, så mister vi mange sjæles frelse.Eva 426.4

Der er ikke den miste chance for at nå ind i de små uvejsomme menigheder i busken. Vi har afvist alle chancer for at tale folk på denne vej. Men Herrens store tempel, den frie luft — himlene som vor domkirke, og jorden som vort gulv — kan vi få tilhørere som ellers ikke vil høre. Vi føler stærkt at løfte sandhedens standard på disse steder. Folkene har ingen hyrder. Statskirken i Cooranbong står låst uge efter uge, og folk hører ingen prædiken. Vi ser at der er et stort arbejde at gøre ved at tage ud på stederne i den frie luft. Jeg har en aftale til et sådant møde næste søndag eftermiddag i Dora Creek. Vi har nu to steder hvor disse møder holdes. — Brev 79, 1899.Eva 427.1

Erfaring med at nå dem som ikke vil gå ind i en hal—Jeg ser så meget der skal gøres. Jeg kan ikke noget sted hvor jeg kan slippe mit greb. Sjæle går fortabt, og jeg må hjælpe dem. Jeg taler i menigheden og uden for menigheden. Vi driver steder ude på landet, og taler til friluftsmøder, fordi fordommene imod sandheden er så stor at folk ikke er tilfreds med vor tale i det lille uvejsomme hus hvor de samles til tilbedelse. . . .Eva 427.2

I søndags tog vi til Dora Creek, tre miles borte, og talte til folk i den frie luft. Omkring halvfems personer var samlet der, og jeg havde megen frihed til at præsentere Kristus for dem, som den store Helbreder og forunderlige Lærer. Jeg lyttede med interesse. Ved disse midler kan jeg nå en klasse som ikke vil komme i en hal eller i et mødehus. Vi sang godt. — Brev 74, 1899.Eva 427.3

Et stort arbejde kalder i New Zealand—Vi ser at et stort arbejde skal udrettes på denne mark, og længes efter at få faciliteter at arbejde med. Jeg vil tale i Wellington.Eva 427.4

Det er et sted hvor menighederne er store og [der er] masser af prædikanter. . . . Dette er hovedstaden og det store center i New Zealand. Her bør der oprettes en mission. En umådelig meget ydmyg menighed burde oprettes her. — Brev 9a, 1893.Eva 428.1

Europas, Australiens og de fjerne regioners byer—Der er nu bundet midler som skal bruges til ubearbejdede byer i Europa, Australien, og Amerika, og i fjerne regioner. Disse byer er blevet forsømt i årevis. Guds engle venter på os, at vi giver vore arbejdsfolk til deres indbyggere. Fra by til by, fra stad til stad, fra land ti land, skal advarselsbudskabet proklameres, ikke med ydre opvisninger, men med Åndens kraft, af troens mænd. — Manuskrift 11, 1908.Eva 428.2