Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Bibelunderviserens kvalifikationer.

    Gode kvinder til Guds værk—Der er brug for kvinder med faste og afgjorte principper, kvinder som tror at vi faktisk lever i de sidste dage, og at vi har det sidste højtidelige advarselsbudskab at give til verden. De bør føle at de er involveret i et betydningsfuldt arbejde med at sprede de lysstråler som Himlen har udgydt på dem. Intet vil afskrække denne klasse fra deres pligt. Intet vil tage modet fra dem i arbejdet. De har tro på arbejdet for denne tid og for evigheden. De frygter Gud, og vil ikke adsplittes fra arbejdet ved at fristes af lukrative situationer og attraktive udsigter. De fremholder knapt nok det fjerde buds sabbat, fordi Gud har sat Sin hellighed på den, og har påbudt dem at holde den hellig. De vil for enhver pris bevare deres renhed for dem selv. . . . Der er dem, som vil fremvise vor tro korrekt, som vil sige passende ord, ligesom æbler af guld i skåle af sølv. . . . Søstre, Gud kalder jer til at arbejde på høstmarken og hjælpe med at indsamle negene. — Review and Herald, 19. dec. 1878.Eva 477.2

    Friske, uforkrøblede kræfter—For at værket kan nå ud i alle dens grene, kalder Gud på ungdommelig livskraft, iver og mod. Han har valgt de unge til at hjælpe med i Hans sags fremme. Det kræver friske uforkrøblede kræfter at kunne planlægge med et klart sind og kunne føre en modig hånd. Unge mænd og kvinder indbydes til at give Gud deres ungdoms styrke, der ved at bruge deres kræfter, i skapsindighed og energiske handlinger, kan bringe ære til Ham og frelse til deres medmennesker. — Råd til lærere s. 535. (1913)Eva 478.1

    Der er brug for unge mænd og kvinder som ikke rokkes efter omstændighederne, som vandrer med Gud, som beder meget, og som lægger den alvorligste energi, for at samle al det lys de kan. — Råd til lærere s. 537. (1913)Eva 478.2

    Ihærdige kvinder—Alle, som arbejder for Gud, må have Martas og Marias egenskaber, forenede en villighed til at tjene og en oprigtig kærlighed til sandheden. Jeg'et og selviskheden må lades ude af betragtning. Gud kalder på alvorlige kvindelige arbejdere, arbejdere, som er kloge, varmhjertede, ømme og princip­faste. Han kalder på ihærdige kvinder, som vil vende deres tanker bort fra jeg'et og fra deres personlige bekvemmelighed og lade dem dreje sig om Kristus, idet de taler sand­heds ord til dem, de kan få adgang til, beder med dem og virker for sjæles omvendelse. — Vidnesbyrdene bd. 6, s. 118. (1900)Eva 478.3

    Kvinder med magt til at tage de rette beslutninger—Der er ædle kvinder som har haft moralsk mod til at beslutte sig til fordel for sandheden, ud en bevisbyrde. De har samvittighedsfuldt accepteret sandheden.Eva 478.4

    De har taktfølelse, begrebsopfattelse, og gode evner, og blive succesrige medarbejdere for deres Mester. Der er brug for kristne kvinder. — Review and Herald, 19. dec. 1878.Eva 479.1

    Karakterstyrke og indflydelsens magt—Nogle af de mennesker, som tager del i evangeliets forkyndelse, er svage og forsagte, og de bliver let modløse. De mangler handlekraft. De er ikke i besiddelse af de karaktertræk, som sætter mennesker i stand til at udrette noget. De er ikke så optimistiske og energiske, at de kan begejstre andre. Hvis man vil opnå resultater, må man være modig og tro på sagen. Man skal ikke blot tilegne sig passive egenskaber. Man skal være aktiv. Man skal kunne give et mildt svar, som afvender vrede, men man skal også kunne udvise et sådant heltemod, at man kan kæmpe imod det onde. Selvom alt bør ske i kærlighed, bør man være i besiddelse af en karakterstyrke, som vil gøre ens indflydelse til en positiv kraft. — I den store Læges fodspor s. 497, 498. (vtbl 418—419) (1905)Eva 479.2

    Gå til bunds i hvert emne—Hvis du er kaldet til at være en lærer i en hvilken som helst gren af Guds arbejde, er du også kaldt til at være en elev i Kristi skole. Hvis du påtager dig det indviede ansvar at lære andre, påtager du dig at gå til bunds i ethvert emne du forsøger at lære. — Råd om sabbatsskolearbejdet s. 31. (1892)Eva 479.3

    Mod, magt, energi, udholdenhed—At være kristen betyder mere, end mange er klar over. En kristen skal ikke blot være blid, tålmodig, ydmyg og venlig. Disse egenskaber er vigtige, men han skal også være modig stærk, energisk og udholdende. Den vej, Kristus anviser er trang, og det kræver selvfornægtelse at gå på den. Man kan ikke være en svækling, hvis man skal gå på denne vej og fortsætte sin vandring trods vanskeligheder. ....Eva 479.4

    Der er nogle mennesker, som mangler beslutsomhed. De lægger ikke bestemte planer og sætter sig ikke et mål. De gør ikke megen nytte i verden. De bør overvinde deres svaghed, ubeslutsomhed og passivitet. En ægte kristen er ukuelig. Han bliver ikke slået ud. Fordi han møder modgang. Vi skal have ben i næsen, og vi skal hverken lade os påvirke af smiger, bestikkelse eller trusler. — I den store Læges fodspor s. 497, 498. (vtbl 418—149) (1905)Eva 480.1

    Årvågenhed og præcision—Guds sag kræver mænd som kan se hurtig og handle øjeblikkelig og med kraft i rette tid. Dersom du standser for at måle enhver vanskelighed og veje enhver forvikling som du møder, så vil du kun udrette lidt. Hindringer og vanskeligheder vil du støde på hvor du vender dig hen og disse må du med et fast forsæt bestemme at overvinde, for i modsat fald vil de overvinde dig. — Vidnesbyrdene bd. 3, s. 497. (1875)Eva 480.2

    System og fart i hele værket—Jeres rum kan indeholde mange små smykker, og er der kun for beundringens skyld; men hvis I kun har øjnene rettet på Guds ære, kan I ligeså lægge disse små afguder bort. Der bruges mange dyrebare øjeblikke på at håndtere disse, afstøve dem og omplacere dem, som hellere skulle bruges på nyttigt arbejde. Men hvis disse nipsgenstande ikke gemmes bort, så har I en anden lektie at lære. Vær rask på fingrene. Tag ikke enhver artikel op i drømme, og hold det i dine hænder, og føle uvillighed for at lægge den ned. Det er deres pligt som er langsomme i deres øjeblikke at blive bedre i denne henseende. Herren har sagt: ”Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.”Eva 480.3

    Når I tilbereder måltider, så lav beregninger over det, tag den tid I har erfaret at det vil tage før maden grundigt tilberedt og sæt det på bordet i rette tid. Men det er bedre at være parat fem minutter før tiden, end at være fem minutter for sen på den. Når der vaskes op, så må arbejdet gøres raskt og alligevel med omsorg og grundighed. Langsomme og nølende arbejdsvaner er at gøre meget arbejde ud af meget lidt. Men hvis I vil, kan I overvinde disse gnidrede og tøvende arbejdsvaner. Anvendelse af viljekraften vil få hænderne til at bevæge sig hurtigere. — Youth's Instructor 28. jan. 1897.Eva 480.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents