Sangevangelisten

Forberede sig for sangevangelisme—Der bør udvises meget større interesse end der gøres i det hele taget for at opelske stemmen. Studerende som har lært at synge liflige evangeliesange på en tydelig måde og under melodier kan som sangevangelister gøre meget godt. De vil finde mange anledninger til at bruge de talenter som Gud har givet dem, bringe melodi og solskin ind i mange ensomme steder, der er formørket af synd, sorg og pinsler, synge for dem som sjældent kan komme i kirke.—Review and Herald, 27. aug. 1903.Eva 504.1

En kraft til at vinde sjæle—Der er store musikanlæg og medfølelse i menneskestemmen, og hvis eleven vil anstrenge sig for det, vil han få vaner til at kunne tale og synge, som vil være en kraft for ham til at vinde sjæle for Kristus.—Manuskrift 22, 1886.Eva 504.2

Frembære et særligt budskab i sang—Der er nogle, som ejer en særlig sangens gave og der er tider, hvor et særskilt budskab kan frembæres ved solosang eller ved, at flere forener sig i sang; men sangen burde sjældent udføres blot af nogle få. Evnen til at kunne synge er et indflydelsesrigt talent, som Gud vil, at alle skal opelske og bruge til hans navns ære.—Vidnesbyrdene bd. 7, s. 115, 116. (1902)Eva 504.3

Klare toner—tydelig udtale—En formel gudstjeneste medfører onder, som man ikke kan dømme for strengt på; men ingen formår at skildre den glæde og velsignelse, der følger med en sand gudsdyrkelse. Når vi synger i ånden og med forstanden, stemmer de himmelske sangere i, og tager del i vore takkesange. Han, som har udrustet os med de evner, der dygtiggør os til at blive Guds medarbejdere, venter af os, at vi skal indøve vore stemmer således, at vi kan tale og synge, så alle kan forstå os. Det er ikke en skrigene sang, det kommer an på, men klar tone, tydelig udtalelse af ordene og stød i stemmen. Lad alle give sig til at indøve stemmen, så de kan synge til Guds pris med klare bløde toner og ikke med den skurrende eller skrigende stemme, som er så ubehagelig at høre på. Evnen til at synge er en Guds gave; lad den blive brugt til hans ære.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 143, 144. (1909)Eva 504.4

Faktorer for virkningsfuld musik—Musik kan være en stor kraft til det gode, men vi udnytter ikke denne del af gudstjenesten på den bedst mulige måde. Sangen foregår som regel efter indskydelse eller for at afpasses efter specielle tilfælde og til andre tider overlades det til de syngende at sjuske den igennem, så sangen og musikken får ikke den rette indvirkning på de tilstedeværendes sind. Sangen bør være præget af skønhed, følelse og kraft. Lad stemmerne opløftes i lovsang og andægtighed! Tag musikinstrumenter til hjælp, hvor dette praktisk lader sig gøre og lad herlig harmoni opstige til Gud som et velbehageligt offer!Eva 505.1

Men det er undertiden vanskeligere at holde disciplin blandt sangerne og holde dem i arbejdsdygtig stand, end det er at rette på vaner med hensyn til bøn og formaning. Mange ønsker at følge deres egen skik; de modsætter sig råd og bliver utålmodige under ledelse. Der behøves velovervejede planer i Guds tjeneste. Sund fornuft er en ypperlig ting i tilbedelsen af Herren.—Evangeliets tjenere s. 325. (1892)Eva 505.2

Den himmelske sangdirigent—Jeg har set den orden, den fuldkomne orden, som råder i himmelen og er blevet betaget ved at lytte til den fuldkomne musik på dette sted. Efter synets ophør har sangen her nede forekommet mig meget skurrende og disharmonisk. Jeg har set grupper af engle opstillet i formationer, hver med en harpe af guld. Der er altid én engel som leder, som først berører harpen og slår tonen an, hvorefter alle tager del i himmelens herlige, fuldkomne musik. Den kan ikke beskrives. Det er toneklang, himmelsk, guddommelig, medens Jesu billede udstråler fra hvert åsyn, skinnende med en uudsigelig herlighed.—Vidnesbyrdene bd. 1, s. 146. (1857)Eva 505.3

Et veltilrettelagt sangprogram—En prædikant bør ikke lade salmer blive sunget før han først har forvisset sig om at dem, som synger, kender den. Den rette person bør udpeges til at tage vare på disse øvelser, og det bør være hans opgave at tilse om sådanne hymner er udvalgt til at synges i en ånd og også med en forståelse.Eva 506.1

Sang er en del af Gudstilbedelsen, men på den forkludrende måde som det ofte fremføres på, er ikke til fordel for sandheden, og ikke til Guds ære. Der bør være system og orden i dette, såvel som i alle andre dele af Herrens værk. Organiser en gruppe af de bedste sangere, hvis stemmer kan lede forsamlingen, og lad da alle som vil, stemme i sammen med dem. Dem som synger bør anstrenge sig for at synge i harmoni; de bør sætte tid af til at øve sig, så de kan bruge dette talent til Guds ære.Eva 506.2

Men sang bør ikke bortlede tankerne fra andagtstimerne. Hvis en time forsømmes, så lad det være timen til sang.—Review and Herald, 24. juli, 1883.Eva 506.3

Tillokkende menneskerøst—Menneskestemmen som synger Guds musik fra et hjerte fyldt med taknemmelighed og taksigelse er en langt mere behageligt for Ham, end melodien fra alle musik instrumenter der nogensinde er lavet af menneskehænder.—brev 2c, 1892.Eva 506.4

Pas på!—Jeg blev taget med til nogle af jeres sangøvelser, og kunne se de følelser der var i gruppen, som I lagde vægt på. Der var lidt jalousi, misundelse, onde tanker og ond tale. . . . Hjertearbejde er hvad Gud forlanger; formerne og læbernes arbejde er som rungende malm og en klingende bjælde. Jeres sang er for opvisningens skyld, ikke for at prise Gud med ånd og forstand. Hjertets tilstand åbenbarer kvaliteten i dens religion der bekender sig til gudsfrygt.—brev 1a, 1890.Eva 507.1