Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Den højeste form for evangelisering.

    Med smuk værdighed og enkelhed—Missionsarbejderne i de store byer må gøre velrettede, fortsatte og selvopofrende bestræbelser for at gøre folket bekendt med sandheden. Samtidig med at de arbejder for at interessere tilhørerne og vedligeholde interessen, må de vogte sig for ikke at gøre brug af metoder, som grænser til sensation. I denne tid, da ødselhed og ydre pragt er så almindeligt og menneskene mener, det er nødvendigt at vise sig frem for at sikre sig fremgang, må Guds budbærere vise, hvor dårligt det er at anvende penge til unyttige ting for effektens skyld. Når de går frem i enfoldighed, ydmyghed og ærbarhed og undgår alt, hvad der kan bære præg af pral, vil deres virke gøre et varig indtryk til det gode.Eva 66.1

    Det er sandt nok at pengene skal bruges til annoncering af møderne og virksomheden skal opbygges på et fast grundlag. Alligevel vil man finde, at arbejdernes styrke vil ligge, ikke i de ydre midler, men i tilliden til Gud, i den alvorlige tryglen om hans bistand og lydighed mod hans ord. Et inderligere bønneliv, en mere helhjertet efterfølgelse af Kristus, en større hengivenhed i Guds vilje bør tages med som vigtige faktorer i udførelsen af Herrens gerning. Ydre glans og en ødsel brug af midler vil ikke frembringe det ønskede resultat. Guds værk skal føres fremad med kraft. Vi behøver den Helligånds dåb. Vi må have tro på, at Gud vil lægge begavede og indflydelsesrige mænd til menigheden, som vil medvirke til, at verden får advarslen at høre. Ikke alle mennesker er lovløse og syndige. Gud har mange tusinde, som ikke har bøjet knæ for Baal. Der er gudfrygtige mænd og kvinder i de faldne kirkesamfund. I modsat fald ville vi ikke have fået dette budskab:Eva 66.2

    “Faldet, faldet er Babylon, den store... Gå ud fra hende, mit folk.” Åb 18,2.4. Mange ærlige sjæle længes efter livets åndepust fra det høje, når det bliver forkyndt for dem i den skønhed og enfoldighed, hvormed det fremholdes i Guds ord.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 109-111. (1909)Eva 67.1

    Begavede, erfarne medarbejdere til nye byområder—Erfarne arbejdere bør have opgaven at indtage nye steder. Der bør udøves en linie der vil fastholde arbejdets hellige værdighed. Vi skal altid huske på at onde engle er på vagt efter at tilintetgøre vore bestræbelser.Eva 67.2

    Byerne skal bearbejdes. En tid med store prøvelser ligger foran os. Lad da ingen opløfte sjælen til forfængelighed. Det passer sig for dem som tragter efter livets krone at stræbe legitimt. Alle vore evner og gaver skal bruges på at redde fortabende sjæle, og derved vinde andre til at blive Kristi medarbejdere. Den kundskab og de kræfter som Herren har givet mænd og kvinder vil forøges meget, idet de arbejder på at opbygge hans rige.—Manuskrift 19, 1910.Eva 67.3

    Ophøjede, forfinede, samvittighedsfulde metoder—Igennem tidsaldrene, har Gud været noget særligt med den måde hans arbejde udføres på. I denne tidsalder, har han givet sit folk meget lys og belæring om hvordan hans arbejde skal fremføres—på en ophøjet, forfintet og samvittighedsfuld måde; og han er tilfreds med dem, som i deres tjeneste, gennemfører hans plan.—Review and Herald, 14.sep. 1905.Eva 67.4

    På et højt plan—Ved Kristi virksomhed på jorden, hjalp gudfrygtige kvinder med det arbejde, som Frelseren og hans disciple skulle føre frem. Hvis dem som var imod dette arbejde kunne finde noget i disse kvinders opførsel som var uden for reglerne, ville det have stoppet arbejdet med det samme. Men så længe kvinderne arbejdede sammen med Kristus og apostlene, blev hele værket ledt på et så højt plan, så det var hævet over mistankens skygge. Der kunne ikke findes anledning til at anklage. Alles tanker blev snarere henledt til skrifterne end til enkeltpersonerne. Sandheden blev forkyndt forstandigt og så tydeligt at alle kunne forstå. ....Eva 67.5

    I dette budskab er der en forunderlig overensstemmelse der henviser til dommen. Vi kan ikke lade pirrelige elementer blandt os, vise sig selv på en måde, der ville ødelægge vor indflydelse over dem, vi ville ønske vi kunne nå med sandheden.—Manuskrift 115,1908.Eva 68.1

    Undgå uværdige metoder—Selv om det er godt at udvise sparsommelighed, så lad Guds værk altid have sin ophøjede værdighed. .... Gør ikke Guds værk tarveligt og forsimplet. Lad det fremstå som fra Gud; det må ikke bære et menneskeligt præg, men det guddommelige præg. Selvet skal mistes af syne i Jesus. ....Eva 68.2

    Der er gået meget tabt ved at følge fejlslåne idéer fra vore gode brødre, hvis planer var for snævre, og de fornedrede arbejdet til deres egne særlige metoder og idéeer, så at de højere klasser ikke blev nået. Umiddelbart giver ikke-troendes udtryk for at vort arbejde har lille værdi—nogle står ved siden for religiøse teorier, som de ikke har lagt mærke til. Meget er gået tabt af mangel på kloge arbejdsmetoder.Eva 68.3

    Der bør gøres alt for at give arbejdet værdighed og karakter. Der bør sættes særligt ind på, at mennesker i ansvarsfulde stillinger har den gode vilje, uden at nogle af sandhedens eller retfærdighedens principper ofres; men vore egne veje og metoder til at nærme os folk på, at de må blive ofret. Ved at vise større taktfølelse og klogskab ville der udrettes meget mere, når sandheden præsenteres.—Brev 12, 1887.Eva 68.4

    Læren må stå store menneskers undersøgelse—“I ransager skrifterne, fordi I mener at have evigt liv i dem.” Enhver beslutning for sandheden, som vort folk tager, vil stå de største menneskers kritik; de største af verdens mænd, vil komme i kontakt med sandhed, og derfor bør vi nøje undersøge enhver beslutning vi tager, og prøve den i Skriften. Nu er det som om vi ikke bemærker noget, men sådan vil det ikke blive ved med at være. Der er bevægelser i gang for at få os frem til fronten, og hvis historikere og verdens største mænd kan skille vore sandhedsteorier i småstykker, så vil det ske.Eva 69.1

    Vi må hver især, vide hvad sandhed er, og forberede os til at begrunde det håb som vi har i ydmyghed og frygt, ikke i stolthed, hovmodighed og selvtilstrækkelighed, men i Kristi ånd. Vi nærmer os det tidspunkt hvor vi skal stå alene, hver især, og svare for vor tro. Religiøse vildfarelser forøger og omvikler sig om folk, med satanisk kraft. Der er næsten ikke flere bibel-læresætninger, som ikke er blevet fornægtet.—Brev 6, 1886.Eva 69.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents