Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Børneevangelisme

    Børn er parat til at høre og acceptere—Jesus vidste, at de børn, som han velsignede, ville vokse op og blive arvinger til hans nåde og undersåtter i hans rige. Nogle af dem ville blive martyrer for hans skyld. Han vidste også, at disse børn var mere villige til at lytte til ham og tage imod ham som deres frelser end de voksne, for mange voksne var verdslige og forhærdede. Når han underviste børn, gik han ned på det trin, hvor de befandt sig. Han, som var Himlens Majestæt, svarede på deres spørgsmål, og når han ville fortælle dem noget, som var meget vigtigt, gav ham en så enkel forklaring, at selv et barn kunne forstå det. Han såede sandhedens frø i deres sind, og disse frø ville senere vokse op og bære frugt til evigt liv.Eva 579.2

    Da Jesus sagde til disciplene, at de ikke måtte hindre børnene i at komme til ham, talte han til sine efterfølgere til alle tider. Han talte til menighedens embedsmænd, præster, og menighedstjenere og alle kristne. Jesus drager børnene til sig, og han siger til os: “Lad dem komme.” Det lyder, som om han ville sige: De vil komme, hvis I ikke hindrer dem i det.Eva 580.1

    I bør ikke give mennesker et forkert indtryk af Jesus på grund af jeres ukristelige opførsel. Lad være med at være så kolde og hårde, at I jager de små børn bort fra ham. I bør aldrig lade dem føle, at det ikke ville være rart at være i Himlen, hvis I var der. Lad være med at sige, at børn ikke har forstand på kristendom, og lad være med at give dem det indtryk, at man ikke forventer, at de skal tro på Kristus, mens de er børn. Lad være med at give dem det falske indtryk, at kristendom er en trist religion, og at de skal give afkald på alt, hvad der er dejligt i livet, når de kommer til Frelseren.Eva 580.2

    I skal samarbejde med Helligånden, når han påvirker børnenes hjerte. Sig til dem, at Frelseren kalder på dem, og at intet kan berede ham en større glæde, end at de begynder at tjene ham så tydeligt som muligt.Eva 580.3

    Frelseren elsker de sjæle, han har købt med sit blod med en evig kærlighed. De står hans hjerte nær. Han længes efter, at de skal være, hvor han er. Han elsker ikke blot de mest velopdragne og tiltalende børn, men også de børn, som har frastødende karaktertræk, fordi de har arvet dårlige tilbøjeligheder og er blevet forsømt.—I den store Læges fodspor s. 42-44. (vtbl 35-37) (1905)Eva 580.4

    Tidlige indtryk, influerer det senere liv—De lektier børn og unge lærer, gør et indtryk på deres sind. Det påvirker deres karaktertræk i langt højere grad end det billede ældre personer har. I min barndom kom en præst til min faders hus i Poland, Maine, og læste et kapitel i Apostlenes Gerninger om Peters udfrielse, da en Guds engel tog byttet fra fjenden, som besluttede sig for at udslette ham. Dette kapitel blev læst langsomt og højtideligt, og det gjorde indtryk på mit unge sind, som blev fortalt livligt for mig til denne dag.Eva 580.5

    Fra det lys menneskenes Gud har givet, ved jeg at vi som et folk ikke har udnyttet vore anledninger til at uddanne og oplære de unge. Vi bør lære dem hvordan de skal læse og forstå skriften. Uanset om der er en bibel-institution for prædikanter og folk, bør vi, i forbindelse med den, organisere en klasse for unge. Deres navne bør registreres. Alle bør se vigtigheden i at planlægge en uddannelse for unge, til at forstå Skrifterne. Lad der gribes fat i selve sandhedens enkelthed. Led de unges sind fra sandhed til sandhed, højere og højere op, vise dem hvordan skriftsted fortolker skriftsted, en passage er nøgle til andre passager. Sådan vil skriften selv være en uddannende kraft, der holder tankerne fanget til Kristus.—brev 27a, 1892.Eva 581.1

    Børnemøder i evangelisk arbejde—Den tredje engel flyver under himlens midte og bærer denne inskription på sin banner: “Guds bud og Jesu tro.” På alle steder er der blevet rejst telt, hvor der skulle arbejdes alvorligt for forkyndelsen af evangeliet for fattige og helbrede syge. Arbejdet med at give blinde åndeligt syn, har lagt mange sjæle, som de frelste, til vort antal.Eva 581.2

    Der bør holdes møder for børn, ikke kun for at uddanne og underholde dem, men for at de må omvendes. Og dette vil ske. Hvis vi udøver tro på Gud skal vi være i stand til at pege dem hen til Guds Lam, som borttager verdens synd. Der skal arbejdes for alle som er med til store samlinger. Den høje og lave, den rige og fattige skal kunne nås ved den slags arbejde.—Manuskrift 6, 1900.Eva 582.1

    Kærlighed vinder børn til Kristus—Ved den måde I behandler de små på kan I ved Kristi nåde forme deres karakter til evigt liv, eller ved en forkert handlemåde kan I give dem indtryk af satanisk karakter. Handle aldrig ud fra børns styrende impulser. Lad myndighed og hengivenhed blive blandet. Værn om og opelsk alt som er godt og elskeligt, og led dem til at ønske det højere gode, ved at åbenbare Kristus for dem. Mens I nægter dem de ting som vil skade dem, så lad dem se at I elsker dem og ønsker at gøre dem lykkelige. Jo mere utiltalende de er, des større møje bør I have for at åbenbare jeres kærlighed for dem. Når barnet får den tillid som I ønsker at gøre det lykkeligt med, så vil kærlighed nedbryde alle barrierer. Dette er princippet for Frelserens behandling af mennesket; det er det princip der må være i menigheden.—brev 23a, 1893.Eva 582.2

    Velplanlagte anstrengelser for børn—Interessen ved vort lejrmøde her [Australien], overgår hvad vi har set til møder i Amerika eller i andre lande. I løbet af ferien, med al dens spændende fornøjelser, har vi på ugedagene haft så mange som tolv hundrede folk i teltet—alvorlige og intelligente folk. Mange udefrakommende børn kommer ind. Sidste søndag var der omkring firehundrede tilhørere til børnemødet. Disse møder var under søster ____s ledelse. Hun har børnene inddelt i klasser under udpegede lærere, som hun instruerer og hjælper i arbejdet. Så vidt muligt følges der op på børnehave-metoder. . . . .Eva 582.3

    Penge der bruges på Evangeliets Bærere vil være langt bedre brugt, hvis de investeres i noget solidt og blivende. Det er sandt at Evangeliets Bærere vil udrette noget godt. Men jeg så at der ville ske skuffelser i de endelige resultater. I modsætning til dette blev et andet arbejde vist for mine øjne. Telte blev bragt til ti forskellige steder på passende årstider. Lejrmøder blev holdt på mange lokaliteter. Disse blev ført af duelige, gudfrygtige mænd, der blev hjulpet af passende hjælpere. Børnemøder blev holdt, og vækkelsesmøder, for at få folk til at tage standpunkt for sandheden. . . . .Eva 583.1

    Ved dette lejrmøde er det arbejde, der skal gøres, bliver udført. Børnemøderne, eller Bibelbørnehaven, har gjort et godt arbejde. Lektier er blevet gentaget af børnene i deres hjem, og mødrene viser deres interesse, ved at gøre børnene pænt i stand til skolen. De fleste af børnenes forældre er ikke af vor tro. Bibelsandhedens frø er sået i hjertets grobund. Det er ingen nem opgave, men det gør godt. Det gør indtryk på forældrenes og børnenes hjerter. Det gode som disse møder har gjort, er at Guds dag vil åbenbares. Dette er en stor mark at opdyrke. Lad dette arbejde føres videre. Hvor kan talenterne bruges bedre? Disse medarbejdere sår til en høst. . . . . Mænd, kvinder og børn er ivrige efter at vide, hvad de skal gøre for at arve evigt liv.—brev 2, 1899.Eva 583.2

    Naturens lektier—Børnemøder blev holdt to gange om dagen. Efter morgenlektionen, på gode dage, tog lærere og børn en lang gåtur, og under gåturen blev der gjort holdt på flodbredder, på græsmarker, og der blev givet en kort lektion. Det var bemærkelsesværdigt at børnene, på de dage de gik rundt på markerne, var så rolige og ordentlige til lejrmødet. Der var halvtreds til tres af lejrens børn til morgenmøderne til stede.—Manuskrift 27, 1895.Eva 584.1

    Nå forældrene gennem børnene Vore lejrmøder er en af de vigtigste organer i vort arbejde. Ved hvert lejrmøde bør der gøres et arbejde for børnene. Lad passende medarbejdere hele tiden uddanne børnene. Bed for Herrens velsignelse for de frø som er sået, og så vil Guds Ånds overbevisning også tage vare på de små. Gennem børnene vil mange forældre kunne nås.—Manuskrift 52, 1900.Eva 584.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents