Samle sig om hovedopgaven

Sjæle går tabt på grund af splittet arbejde—Nogle prædikanter har endog på en tid, da de har haft en stor åndelig interesse, anvendt en god del af deres tid til at skrive og det har ofte været tilfældet, at det, de skrev, ikke havde nogen særlig forbindelse med deres foreliggende arbejde. Dette er en meget stor fejl; thi på en sådan tid er det en prædikants pligt at bruge alle sine evner og kræfter til at fremme Guds sag. Hans tanker bør være klare og dreje sig om dette ene mål: at frelse sjæle. Dersom hans sind er optaget med andre ting, vil sagen måske derved miste mange, som kunne være blevet frelst, dersom de i tide havde fået den rette undervisning.—Vidnesbyrd for menigheden bind 4, side 265 (1876)Eva 655.3

Tabt på grund af splittede anstrengelser—Din fejltagelse var dette: Ligeså snart du går i gang med en opgave, begynder du at skrive meget ned. Hvis din opgave var at skrive, hvis Gud har sagt til dig, ligesom han gjorde til Johannes: ”Skriv disse ting ned”, så giv dig selv til det, og prøv ikke mere. Hvis du skal holde prædikener, så er dine tanker ikke livskraftige nok, selvom de er ganske aktive, til at kunne støtte en tale, vidne og skrive. I en høj grad bør du lade dine tanker hvile, når du engagerer dig, og bringe nye og opjagende sandheder til folk, hvor det kræver et kors at tage imod disse. Du behøver at vælge dit emne omhyggeligt, og gøre dine prædikener korte, og vigtige lærdomspunkter meget tydelige. . . . . .Eva 656.1

For at få succes med dette arbejde må du gøre en ting ad gangen, bruge dine kræfter på dette arbejde. I den retning bedømmer du forkert. Når du begynder at give en serie af prædikener, så gør disse prædikener til det centrale. Begynd ikke med at skrive breve og artikler til aviser og blade; for derved adsplitter du dine kræfter. I dette blev ældre ____ og ældre ____ blev rettet til. Herren viste mig at det vigtige arbejde med at bringe sandheden, blev ødelagt i deres hænder; ikke det halve af kræfterne blev brugt i deres arbejde, fordi de brugte så megen tid på at skrive breve. Besøgene er den vigtige del af arbejdet; men disse brødres arbejde blev næsten hele tiden brugt på at skrive, hvilket gjorde dem trætte, optog deres tid, og ikke hjalp dem med at bringe arbejdet videre, men forhindrede det. Folk blev frarøvet Skriftens klare og overbevisende fremstilling, og arbejdets andagtsopbyggende del blev forsømt. . . .Eva 656.2

Her er årsagen: Borte fra talerstolen brugte de meget af deres tid på at skrive, undskylde sig selv fra at besøge, fordi de var så travle og så trætte. Som resultat deraf, var de trætte i hovedet når de kom til talerstolen; de var ikke forberedt på at gøre et arbejde som Gud kan sætte Sit segl på. De gjorde ingen ting klart. Hvis de alligevel arbejde sig selv op på højt spændingsniveau, mente de at deres prædikener var kraftfulde. De berørte lidt her og der, kom med en masse ting, som de mente var overbevisende og af overvældende betydning, men i virkeligheden gravede de sandheden ned under en masse ting, over for tilhørerne, så at pointerne aldrig vil kunne findes. Alt hvad de kom med var forvirret. Så mange emner kom med i en prædiken at ingen punkter stod påvist og klart i deres tanker, som ikke kendte til sandheden. . . . . Et emne ville være af større værdi for tilhørerne, med nogle få pointer klare og tydelige, end en masse ting som du kan kalde beviser, og tro at dine pointer støtter disse.—Brev 47, 1886.Eva 657.1