Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Evangelie-medarbejderens stemme.

    Prædikanten er Guds talerør—Det menneske som accepter sin position som Guds talerør, bør tænke over hvor nødvendigt det er at han bringer sandheden, med al den nåde og forstand han kan, så intet går tabt i den sandhed der præsenteres for folk. Dem som blot anser det for et lille problem at tale ufuldkomment, de vanærer Gud. — Manuskrift 107, 1898.Eva 665.1

    I fulde og runde toner—Evnen til at kunne tale klart og tydeligt og med en fyldig, vel afrundet stemme er uvurderlig i en hvilken som helst beskæftigelse. Denne evne er uundværlig for dem, som ønsker at blive prædikanter, evangelister, bibelarbejdere eller kolportører. De som har planer om at virke i disse stillinger, bør oplæres til at bruge stemmen på en sådan måde at det vil gøre et afgjort godt indtryk når de taler til folk om sandheden. Sandheden må ikke skades ved at blive fremholdt med en mangelfuld udtale.—Vidnesbyrd for menigheden, bind 6, 380. (1900)Eva 665.2

    Tale klart og udtrykkeligt—Alle medarbejdere, uanset om de taler fra talerstolen eller giver bibellæsninger, skal lære at tale på en klar og udtrykkelig måde.—Brev 200, 1903.Eva 665.3

    Bibellæserens stemme er blød og melodisk—Den som holder bibellæsninger i forsamlingen eller i familiekredsen, bør kunne læse med et blødt og klangfuldt tonefald som vil vække tilhørerne. — Vidnesbyrd for menigheden, bind 6, 381. (1900)Eva 666.1

    Overbevisende og virkningsfuldt—At kunne læse korrekt og med rette eftertryk, er af højeste værdi. Uanset hvor megen kundskab du kan få i andre linier, hvis du ikke opdyrker din stemme og måde at tale på, så at du kan tale og læse klart og med forstand, så vil al din lærdom ikke være til nytte; for uden stemmekultur kan du ikke kommunikere det hurtigt og klart som du har lært.Eva 666.2

    At lære at fortælle overbevisende og udtrykkeligt, det som man ved, er af særlig værdi for dem som ønsker at blive medarbejdere i Guds sag. Jo mere udtryk du kan lægge i sandhedens ord, des mere effektivt vil disse ord være, for dem som lytter. En ordentlig præsentation af Herrens sandhed er af værdi for vor største arbejde. Lad de studerende i oplæring for Mesterens tjeneste anstrenge sig beslutsomt for at lære at tale korrekt og med magt, så at når de taler med andre om sandheden, eller er de involveret i offentlig virksomhed, må de overbringe sandheder af himmelsk oprindelse, på ordentlig måde.—Manuskrift 131, 1902.Eva 666.3

    Talerens stemme påvirker beslutningen—Nogle ødelægger det højtidelige indtryk de kunne have givet folk, ved at løfte deres stemmer til et meget højt leje og råbe og skrige sandheden ud. Når sandheden fremstilles på denne måde, mister den meget af sin sødme, sin kraft og alvor. Men hvis røsten har den rette klang, hvis den er højtidelig og er så moduleret så den er helt gribende, vil den give et meget bedre indtryk. Det var i dette toneleje Kristus underviste sine disciple. Han indgød alvor i dem, han talte på en gribende måde. Men dette meget høje og skrigende leje—hvad udretter dette? Det giver ikke folk et mere ophøjet syn af sandheden og giver dem ikke et mere dybt indtryk. Det skaber kun ubehagelige fornemmelser for tilhørerne og trætter talerens stemmeorgan. Stemmens toneleje har meget at gøre med påvirkningen af tilhørernes hjerter. — Vidnesbyrd for menigheden, bind 2, side 615. (1871)Eva 666.4

    Ordentlig brug af stemme-organerne—Stemmeorganerne bør have omhyggelig opmærksomhed og oplæring. De styrkes ved rigtig brug, men svækkes hvis de bruges utilbørligt. Bruges de overdrevent, som at holde lange prædikener, vil det, hvis det ofte gentages, ikke kun skade taleorganerne, men belaste hele nervesystemet for meget. Den fintfølende harpe på tusindvis strenge, bliver træt, og kommer ud af stemning, og laver disharmoni i stedet for melodier.Eva 667.1

    For enhver taler er det således vigtigt at holde stemmeorganerne ved lige, som at holde dem i sund tilstand, så han kan tale livets ord til folk. Enhver bør have forstand på de bedste måder at bruge sine gudsgivne evner på, og bør praktisere det han lærer. Det er ikke nødvendigt at tale med høj stemme eller i højt leje; dette pådrager taleren stor skade. Hurtig tale ødelægger meget af prædikenens virkning; for ordene kan ikke gøres så tydelige og klare som hvis de siges med fuldt overlæg, giver tilhørerne tid til at tage meningen i ethvert ord.Eva 667.2

    Menneskestemmen er en dyrebar gave fra Gud; den er en kraft for godt, og Herren ønsker at Hans tjenere skal bevare dens gribende evne og melodi. Stemmen bør opdyrkes sådan at den fremmer sin musikalske kvalitet, så den må falde behageligt i øret og gøre indtryk på hjertet. . . . .Eva 667.3

    Herren forlanger at menneskeagenten ikke handler ud fra impulser når han taler, men handler stille og taler langsomt, og lad Helligånden give sin virkning på sandheden. Tro aldrig at du ved arbejde dig selv op til en forløsende passion, tale ud fra impulser og lade dine følelser løfte din røst til et unaturligt toneleje, at du beviser Guds store kraft over dig. . . . .Eva 668.1

    Din indflydelse er vidtrækkende, og dine kræfter til at tale bør være under fornuftens kontrol. Når du belaster taleorganerne, går stemmens modulationer tabt. Tendensen til at tale hurtigt bør overvindes beslutsomt. Gud forlanger af sine menneskeredskaber, al den tjeneste som mennesker kan give. Alle de talenter der er betroet menneskeagenten skal der værnes om og påskønnes, og bruges som en dyrebar gave fra himlen. Medarbejderne på høstmarken, er Gud udpegede agenter, kanaler som Han kan bibringe himlens lys igennem. Ryggesløs og ubetænksomt brug af nogen af deres gudsgivne kræfter, formindsker deres virkeevne, så når der er mest brug for det, og der kan gøres allerbedst godt, er de så svage, syge og forkrøblede at de kun kan udrette lidt.—Særlige vidnesbyrd, Serie A, Nr. 7, s. 9-11. (1874)Eva 668.2

    Stemmekultur er vigtigt for prædikanten—Lærerne på vore skoler bør ikke tolerere kejtede fagter og klodsede gestikulationer hos de studerende, forkert toneleje i oplæsning, eller ukorrekt tonefald eller eftertryk. Talens og stemmens udvikling bør tilskyndes hos alle de studerende. På grund af skødesløs og forkert oplæring, pådrages der ofte vaner som er til stor hindring for en prædikants arbejde, som ellers har et uddannet talent. Den studerende må indprentes med at han har det i sin kraft, ved at kombinere nådegaver med anstrengelser, og gøre sig selv til en mand. De mentale og fysiske evner som Gud har begavet ham med, må opelskede og smerteudholdende anstrengelse, blive en kraft, der gavner sit medmenneske. — Manuskrift 22, 1886.Eva 668.3

    Oplæring af stemmen— Stemmeudviklingen indtager en vigtig plads inden for legemskultur, fordi den tjener til at udvikle og styrke lungerne og således værne mod sygdom. Pas på, at mavemusklerne får frit spil under åndedrættet, og at åndedrætsorganerne er ubesværede, så der sikres den rigtige foredragsmåde ved oplæsning og tale. Sørg for, at det snarere bliver mavens muskler, der belastes, end strubens. På denne måde kan man forebygge megen træthed og alvorlige sygdomme i halsen og lungerne. Der bør lægges megen vægt på at tilegne sig en tydelig udtale, en jævn, korrekt afpasset toneføring og en ikke for hastig foredragsmåde. — Uddannelse, side 199. (1903)Eva 669.1

    Tale lige så nemt til tusinder, som til ti.— Når I taler fra struben og lader ordene komme ud fra de øverste stemmelejer, irriteres og pirres stemmeorganerne hele tiden og er ikke den bedste måde at bevare dem sunde eller at forøge deres effektivitet på. I burde lade jer inspirere helt og fuldt og lade bevægelserne komme fra bugmusklerne. Lad kun lungerne være budskabets kanal, men stol ikke kun på deres arbejde. Hvis I lader jeres ord komme dybt nede fra, bruger bugmusklerne, kan I lige så let tale til tusinde som til ti. — Vidnesbyrd for menigheden bind 2, side 616, (1871)Eva 669.2

    Bemærk den rette vejrtrækning—Prædikanten bør indtage en rank holdning og tale langsomt, bestemt og tydeligt, idet han med passende mellemrum foretager en fuld indånding af luft og udsender ordene ved hjælp af underlivsmusklerne. Dersom prædikanterne vil følge denne enkle regel og for øvrigt overholde sundhedens love i andre henseender, vil de kunne bevare deres liv og arbejdsdygtighed meget længere end mænd i nogen anden livsstilling. Brystkassen vil udvides og . . . . oftest kunne undgå hæshed selv ved en stadig brug af taleorganerne. I stedet for at pådrage sig lungetæring ved deres foredrag kan vore prædikanter ved forsigtighed overvinde ethvert anlæg til denne sygdom.—Vidnesbyrd for menigheden bind 2, side 4, 404. (1880)Eva 670.1

    Tale langsomt og roligt—I mine yngre dage plejede jeg at tale for højt. Herren har vist mig at jeg ikke kunne gøre det rette indtryk på folk ved at få stemmen på et unaturligt leje. Så blev Kristus præsenteret for mig, og Hans måde at tale på; og der var en liflig melodi i hans stemme. Hans stemme nåde dem som lyttede på, på en langsom og rolig måde, og hans ord trængte ind i deres hjerter, og de var i stand til at gribe hvad Han sagde, før den næste sætning blev sagt. Nogle har det sådan at de må haste direkte videre, ellers vil de miste inspirationen, og folk vil miste inspirationen. Hvis det gælder inspiration, så lad dem miste den, og jo hurtigere des bedre.—Manuskrift 19b, 1890.Eva 670.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents