Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Evangelisering

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Fasthold en høj moralstandard

    Principper der opgives, markerer disse tider—Overalt ser man menneskevrag, nedbrudte familiealter og ødelagte hjem. Det råder en mærkværdig tilsidesættelse af principper, moralens ideal sænkes, og jorden forvandles hurtigt til et Sodoma. De gerninger som førte Guds straffedom over verden ved syndfloden, og som blev årsag til Sodomas ødeleggelse ved ild, er i hurtig udvikling. Vi nærmer os enden, da jorden skal renses med ild.—Evangeliets tjenere, 90. (1915)Eva 678.1

    Prædikanter er Satans mål—Den ondes særskilte fristelser er rettet mod prædikanterne. Han ved at de kun er mennesker som ikke selv ejer nogen nåde eller hellighed, og at evangeliets skatte er lagt i lerkar, som kun ved guddommelig kraft kan blive kar til ære. Han ved at Gud har bestemt prædikanterne til at være et mægtig middel til sjæles frelse, og at de kan have fremgang i sin gerning bare når de tillader den evige Fader at styre deres liv. Derfor søger han med al sin kløgt at lede dem til synd, da han ved at deres embede gør endnu mere synd hos dem overvættes syndig; for ved at begå synd gør de sig selv til det ondes tjenere.—Evangeliets tjenere, 89. (1915)Eva 678.2

    Balanceret værdighed og omgængelighed—Renhed og sømmelighed i opførsel er et emne som vi må give agt på. Vi må være på vagt mod de synder som råder i denne fordærvede tid. Lad ikke Kristi udsendinge nedlade sig til letsindig tale, til fortrolighed med kvinder, enten disse er gifte eller ugifte. Lad dem med sømmelig værdighed holde sig på sin rette plads; men på samme tid kan de være omgængelige, venlige og høflige mod alle. De bør være hævet over alt som har skin af det simple og det familiære. Dette er forbuden grund, hvor det er utrygt at sætte sine fødder. Hvert ord og hver handling bør kunne bidrage til at højne, rene og forædle. Tankeløshed i sådanne ting er synd.—Evangeliets tjenere, 89. (1915)Eva 679.1

    Irettesæt kvinders smiger—Nogle gange vil du smigres af mennesker, men oftere af kvinder. Især når du bringer sandheden ind på nye marker, vil du møde personer, som vil komme med denne onde smiger. Som en Kristi tjener må du foragte smiger; undgå det som du vil med en giftslange. Irettesæt den kvinde som vil rose din smarthed, holde din hånd så længe som hun kan tilbageholde den i sin egen. Hav kun lidt at sige til personer i denne klasse; for de er Satans agenter, og gennemfører hans planer ved at lægge lokkesnarer der fortryller dig bort fra hellighedens sti. Enhver fornuftig kristen kvinde vil gøre sin del; hun vil forstå Satans bedrag, og vil ikke samarbejde med ham.Eva 679.2

    Få aldrig omdømmet som den prædikant kvinder særlig godt kan lide. Undgå deres selskab, som i deres kunster, på mindste måde vil svække dit mål at gøre det rigtige, eller få plettet din rene samvittighed. Giv dem ikke din tid eller tillid; for de vil lade dine følelser berøve din åndelige styrke. Gør intet blandt fremmede, i togvogne, i hjem, på gader, som har det mindste udseende af ondt.—The Review and Herald, 8. juli, 1884.Eva 680.1

    Undgå alt der nærmer sig ondskab—Når nogen, der hævder at undervise i sandheden er tilbøjelig til at være meget sammen med unge, endog gifte kvinder, når han gør sig fortrolig med deres personer, eller ofte findes i samtale med dem på en fortroligmåde, så vær bekymret for ham; sandhedens rene principper er ikke indvævet i hans sjæl. Sådanne er ikke medarbejdere sammen med Jesus; de er ikke i Kristus, og Kristus er ikke i dem. De behøver en gennemgribende omvendelse, før Gud kan antage deres arbejde. Sandheden af himmelsk oprindelse fornedrer aldrig modtageren, leder ham aldrig til den mindste tilnærmelse mod upassende fortrolighed; tværtimod helliggør den troende, renser hans smag, ophøjer og forædler ham og fører ham ind i en tættere forbindelse med Jesus. Den leder ham til at agte på apostlen Paulus’ formaning om at afholde sig fra selve udseendet af ondskab, så der ikke skal tales ondt om det gode, han gør. . . . .Eva 680.2

    Mennesker som gør Guds arbejde, og som har Kristus blivende i deres hjerter, vil ikke fornedre moralitetens standard, men vil søge at ophøje den. De vil ikke finde behag i at kvinders smiger, eller blive forkælet af dem. Lad både unge og gifte mænd sige: ”Fingrene væk!” Jeg vil ikke give den mindste anledning til dårlig omtale af mig. Mit gode navn er af langt større værdi end guld eller sølv. Lad mig bevare det uplettet. Hvis mennesker angriber det navn, skal det ikke være fordi jeg har givet dem anledning til det, men af samme grund som de der talte falsk om Kristus — fordi de hadede hans karakters renhed og hellighed; for det var en konstant irettesættelse for dem.Eva 680.3

    Jeg ønsker at jeg kunne indprente enhver arbejdsmand i Guds sag, om det store stadige behov for alvorlig bøn. De kan ikke hele tiden være på deres knæ, men de kan opløfte deres hjerter til Gud. Det er den måde som Enok vandrede med Gud på.—The Review and Herald, 10. november, 1885.Eva 681.1

    Forsvare sjælen—Der vil være kvinder som vil blive fristere, og som vil gøre deres bedste for at tiltrække og vinde mænds opmærksomhed til sig. Først vil de søge at vinde deres sympati, derefter deres hengivenhed, og så påvirke dem til at bryde Guds hellige lov. Dem, som har vanæret deres sind og hengivenhed ved at sætte sig der hvor Guds Ord forbyder det, vil ikke have betænkeligheder ved at vanære Gud, ved forskellige slags afgudsdyrkelse. Gud vil overlade dem til deres nedrige følelser. Det er nødvendigt at vogte tankerne, forsvare sjælen med Guds ords formaninger; og være meget forsigtig med at enhver tanke, ethvert ord og enhver handling ikke forrådes til syndighed.—The Review and Herald, d. 17. maj, 1887.Eva 681.2

    Pas på det sikre værn—Vor store modstander har menneskelige redskaber, som stadig er på jagt efter en anledning til at ødelægge sjæle, ligesom en løve lurer på sit bytte. . . . . Fjernes et eneste forsvarspunkt i samvittigheden, hengiver du dig til en eneste ond vane, en eneste forsømmelse af pligtens høje krav kan det blive begyndelsen til en bedragers livsbane, som vil føre dig ind i deres rækker, der tjener Satan, medens du hele tiden bekender dig til at elske Gud og hans sag. Et øjebliks tankeløshed, et enkelt fejltrin kan vende hele dit liv ind på den urette vej. Og du vil måske aldrig få at vide, hvad det var, som forårsagede din ødelæggelse, førend kendelsen bliver udtalt: »Vig bort fra mig, I, som øver uret!” — Vidnesbyrd for menigheden bind 5, s. 397, 398. (1885)Eva 681.3

    Omvendt af ikke-omvendte prædikanter—Et menneske kan høre og anerkende hele sandheden, og alligevel ikke kende til personlig dydighed, og sand erfaringsmæssig religion. Han kan forklare frelsens vej til andre, og alligevel kan han selv kastes bort. Sandheden er hellig og kraftfuld, og ransager hjertets intentioner og målsætning. Sandhedens betydning og autoritet i den store frelsesplan, er opfostret af den guddommelige Ophavsmand, og er ikke ugyldiggjort og gjort værdiløs fordi de menneskeinstrumenter der bruges til dens administration er uhellige eller upålidelige.Eva 682.1

    ”Hvorfor,” spurgte et menneske som har praktiseret og stadig praktiserer ondskab, ”er sjæle, som er omvendt til sandheden, under min indflydelse?” Jeg svarede: ”Kristus drager hele tiden sjæle til sig, og glimter Sit eget lys på deres sti. Den der søger efter frelse får ikke lov til at læse hans karakter, som underviser ham. Hvis han selv er oprigtig, hvis han drager nær til Gud, tror på Ham, bekender hans synder, så vil han blive accepteret.—Brev 12, 1890.Eva 682.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents