Holde interessen

Sandheden bør forvandle—Lad ingen af jeres anstrengelser gå på at følge verdens vej, men følge Guds vej. Ydre fremvisninger vil ikke gøre det arbejde Herren ønsker skal gøres for at vække de højere klasser til en overbevisning at de har hørt sandheden. Borttag ikke sandheden dens ophøjelse og virkningsgrad ved indledninger som er mere efter verdens orden end efter himlens orden. Lad jeres tilhørere forstå at I ikke holder søndagaftens møder for at fortrylle deres sanser med musik og andre ting, men for at forkynde sandheden i dens højtidelighed, så den må komme til dem som en advarsel, der vækker dem fra deres dødelige selviske søvn. Det er den nøgne sandhed der som et skarpt tveægget sværd, skærer begge veje. . . .Eva 148.1

Dem som i deres interesse for Gud beror sig på verdslige planer for at få succes vil få fiasko. Herren afkræver en ændring i din arbejdsmetode. Han ønsker at du skal praktisere de lektier der er lært i Kristi liv. Da vil Kristi form kunne ses på alle møderne som du holder.—Brev 48, 1902.Eva 148.2

Kreativ undervisning—Lærernes fyrste søgte adgang til folk ad stivejen for deres mest fortrolige selskaber. Han præsenterede sandheden på en sådan måde at den altid herefter blev indvævet i Hans tilhøreres inderste hukommelse og sympati. Han underviste på en måde som fik dem til at føle sig fuldstændig identificeret med deres interesse og lykke. Hans undervisning var så simpel. Han illustrationer så passende. Hans ord så sympatiske og så glade, at Hans tilhørere blev grebet.Eva 148.3

Kristus drog mange af sine illustrationer og lektier fra naturens store skattekammer. Han plukkede en lilje og viste Sine tilhørere hen til dets enkelthed og forunderlige skønhed. Han pegede på markens græs og sagde: “Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer?” Han ønsker at vi skal se at naturens ting er et udtryk for Guds kærlighed, og at den, selvom den er hærget af synd, vil tale til os som det edenhjem, hvori Adam og Eva var placeret. Han ønsker at vi ved denne skal mindes om det tidspunkt hvor dette hjem skal genoprettes, og jorden skal fyldes med Herrens pris.—Brev 213, 1902.Eva 148.4

Han varetog deres interesse—Folket lyttede til nådens ord, som tilflød dem i så rigt mål fra Guds Søns læber. De hørte de milde ord, der var så enkle og så let fattelige, at de var som Gileads balsam for deres sjæle. Helbredelse ved hans guddomshånd bragte glæde og liv til de dødssyge og sundhed og velbefindende til dem, der led af forskellige sygdomme. Denne dag forekom dem at være som Himmelen på jorden, og de anede ikke det mindste om, hvor længe det var siden, de havde fået noget at spise. . . . .Eva 149.1

Han, som lærte folket vejen til fred og lykke, tænkte lige så meget på deres timelige fornødenheder som på deres åndelige behov. Folket var træt og udmattet. Der var mødre med småbørn på armen og andre små børn, som klamrede sig til deres skørter. Mange havde stået op i timevis. De havde været så dybt interesserede i Kristi ord, at de ikke en eneste gang havde tænkt på at sætte sig ned, og skaren var så stor, at der var fare for, at de skulle trampe hinanden ned. Jesus ville give dem lejlighed til at hvile sig, og han bad dem sætte sig ned. Der var meget græs der på stedet, og alle kunne hvile sig godt.—Den store mester s. 365, 366 (dk 246, 247). (1898)Eva 149.2

Et effektivt fængslende program—Der blev givet mig et andet syn. Telte blev bragt til forskellige steder under lejermødet. Lejermøderne var på forskellige lokaliteter. Disse blev ledt af duelige, gudfrygtige mænd, med passende hjælpere.Eva 150.1

Gudfrygtige mænd, hav de rette hjælpere. Der var børnemøder og vækkelsesmøder og alvorlige bestræbelser for at få folk til at beslutte sig. En Paulus kan plante, en Apollos vande, men Gud giver væksten. . . . .Eva 150.2

Lad sangtalentet blive brugt. Det er ikke stødende at bruge musikinstrumenter. Dette blev brugt til religiøs tjeneste i gamle tider. Tilbederne priste Gud med harpe og bækken og musik bør have sit sted til vore gudstjenester. Det vil øge interessen.Eva 150.3

Men hold folks opmærksomhed ved at frembringe sandheden for dem som den er i Jesus. Hold Golgatas kors frem for dem. Hvad påberåbte Kristi død? Overtrædelsen af loven. Kristus døde for at give mennesker en anledning til at blive loyale borgere i Hans rige.Eva 150.4

Lad prædikenerne være kortfattede, korte og inderlige bønner. Uddan, uddan medhenblik på en gennemgribende tjeneste hvor hele sjælen er med. Gennemgribende helligelse, megen bøn, og dyb alvor vil gøre et indtryk; for Guds engle vil være til stede til at bevæge folks hjerter.—Brev 132, 1898.Eva 150.5

Flere måder at evangeliet tiltrækkende på—Ved disse møder der samlet høje og lave, rige og fattige, syndere af alle grader, og alle hører nådesbudskabet af Herrens beskikkede tjenere. Der bringes en variation af bibelske emner, en variation af åndsudfoldelser under mødet.Eva 150.6

Gamle og unge kaldes, og Herren indprenter tilhørernes hjerter. Med dette menes kaldet til nadveren, som den står anvist i lignelsen, er det til alle. Nogle som, efter deres egen bekendelse ikke er kommet i kirken i tolv, fjorten eller endog seksten år, er overbevist og omvendte. Menighedsmedlemmer er dybt oprørte, og lytter forbavset til prædikener og bibellæsninger, der forklarer skriften; og til de sociale sammenkomster findes der noget der passer sig til lejligheden.—Manuskrift 7, 1900.Eva 150.7

Store temaer—opdaterede budskaber—Dem som står foran folk som sandhedens lærere skal tumle med store temaer. De skal ikke bruge dyrebar tid på at tale om ubetydelige ting. Lad dem studere Ordet, forkynde Ordet. Lad Ordet være i deres hænder som et skarpt, tveægget sværd. Lad det være vidne for tidligere sandheder, og vise hvad det skal være i fremtiden.Eva 151.1

Kristus kom fra himlen for at give Johannes de store og underfulde sandheder som skal skære vore liv og som skal proklameres til verden af os. Vi skal holde os ajour med tiden, og frembære et klart og forstandigt vidnesbyrd, vejledt af Helligåndens salvelse.—Review and Herald, 19. april 1906.Eva 151.2