Den evangeliske prædiken
Enkel tale og klare udtryk—Herren ønsker at I skal lære at bruge evangeliets net. Mange behøver at lære denne færdighed. For at du kan få succes i dit arbejde, må maskerne i nettet—anvendelse af skriften—være tætte, og få en letfattelig mening. Så får du det mest ud af at trække nettet. Gå direkte til punktet. Gør dine illustrationer selvindlysende. Uanset hvor megen kundskab et menneske har, er det til ingen nytte hvis han ikke er i stand til at viderebringe det til andre. Lad din stemme indlevelse, dens dybe følelse, gøre sit indtryk på hjerterne. Tilskynd dine studerende til at overgive sig selv til Gud. . . . .Eva 174.5
Giv tydelige forklaringer, for jeg ved at der er mange som ikke forstår mange af de ting der siges til dem. Lad Helligånden forme og danne din tale, rense det fra al affald. Tal som det var til små børn, huske på at der er mange godt oppe i årene som kun er som små børn i forståelsen.Eva 175.1
Vær alvorlig i bønnen og ved ihærdige anstrengelser bliver vi gode til at tale. Denne færdighed indbefatter at alle stavelser siges klart, lægger vægt og eftertryk hvor der skal. Tal langsomt. Mange taler hurtigt, og haster enhvert ord efter hinanden så hurtigt at virkningen af det de siger, går tabt. Læg Kristi ånd og liv i hvad du siger. . . . For dem som hører, bliver evangeliets Guds kraft til frelse. Overbring evangeliet i sin enkelhed.—Råd til lærere s. 253-255. (1913)Eva 175.2
Prædikenen må forberedes rigtigt—Prædikenerne der gives om den nærværende sandhed, er den vigtigste sag, og hvis disse prædikener overvejes omhyggeligt før de bringes frem for folk, hvis de tætnes så noget ikke siver ud, og ikke dækker for meget fyld, hvis Mesterens ånd kommer til udtryk, vil ingen overlades i mørke, ingen vil have grund til at klage over at de ikke har fået noget. Både talerens og tilhørernes forberedelse har megen indflydelse på resultatet.Eva 175.3
Jeg vil her citere nogle få ord som jeg er blevet opmærksom på lige nu: “Jeg kender altid til længden på Cannons prædiken, uanset om han har været meget hjemmefra i løbet af ugen,” siger en i hans menighed. “Når der lægges særligt mærke til det, er hans prædikener af moderat længde, men det er altid umuligt for hans tilhørere at glemme de lærdomme der er i dem. Når han ikke har haft tid til at forberede, er hans prædikener urimeligt lange, og det er næsten umuligt at få noget ud af dem, som vil være til at huske.”Eva 176.1
En anden egnet prædikant blev spurgt hvor længe han plejede at tale. “Når jeg forbereder mig grundigt: en halv time; når det kun er delvist; en time; men når jeg går op på talerstolen uden forberedelse, er jeg mere end en time om det; faktisk ved jeg aldrig når jeg skal stoppe.”Eva 176.2
Her en anden god udtalelse: “En god hyrde,” siger en forfatter, “bør altid havde overflod af materiale til sit manuskript, og dette skal være behersket. Beherskelsen skal være hans iver, som han må lede, ordne og moderere. Hans manuskrift som er fyldt af materiale, er hans tanker fuld af nyttig kundskab, og han bør altid være parat til at give sin hjort næring.”—Brev 47, 1886.Eva 176.3
Pas på den åndelige fordøjelse—“Jeg er ikke så glad for at gå over en halv time,” sagde en trofast og alvorlig forkynder, som helt sikkert aldrig gav sine tilhører det som ikke kostede ham forberedelse. “Jeg ved at hos nogle er den åndelige fordøjelse kun svag, og jeg vil være ked af det, for mine tilhørere at bruge den anden halve time på at glemme hvad jeg har sagt allerførst, eller ønske at jeg ville stoppe når jeg har givet dem lige så meget som de kan bære. ”—Brev 47, 1886.Eva 176.4
Skær ned på dine prædikeners længde—Nogle af dine lange prædikener vil have langt bedre virkning på folk hvis du deler dem op i tre. Folk kan ikke fordøje så meget; deres sind kan slet ikke gribe det, og de bliver trætte og forvirrede over at få så meget materiale bragt foran sig i en prædiken. To tredjedele af sådanne prædikener går tabt, og forkynderen er udtømt. Der er mange af vore prædikanter som går galt i dette. Resultatet for dem er ikke godt; for de trætte i hjernen og føler at de bærer tunge byrder for Herren og har en vanskelig tid. . . . .Eva 176.5
Sandheden er så anderledes i karakter og arbejde fra de vildfarelser der forkyndes fra populære talerstole, at når den bringes for folk første gang, overbebyrder det dem. Det er stærk føde og bør deles skønsomt ud. Selvom nogle mennesker er hurtige til at gribe tanken, er andre langsomme til at fatte nye og vækkende sandheder som indbefatter store ændringer og bringe et kors ved hvert skridt. Giv dem tid til at fordøje de forunderlige sandheder i budskabet du frembærer dem.Eva 177.1
Forkynderen bør bestræbe sig på at få folks forståelse og sympati. Flyv ikke for højt, hvor de ikke kan følge med, men giv sandheden punkt for punkt, langsomt og tydeligt, giv nogle få essentielle punkter, så vil de være som et søm der fæstnes på et sikkert sted af Mesteren som er ved mødet. Hvis du stopper hvor du skal, så giver du dem ikke mere end de kan fatte og få gavn af, de vil blive ivrige efter at høre mere, og der vil interessen holdes oppe.—Brev 39, 1887.Eva 177.2
Ry for at være en interessant taler—Læg al den entusiasme du kan, i dit arbejde. Lad dine prædikener være korte. Der er to grunde til dette: En er at du kan få ry for at være en interessant taler. En anden at du bevarer et godt helbred.—Brev 112, 1902.Eva 177.3
Prædikener med friske tanker—Træt aldrig tilhørerne med lange prædikener. Dette er ikke klogt. I mange år har jeg arbejdet efter dette punkt, forsøgt at få vore brødre til at prædike mindre, og hellige deres tid og styrke på at gøre vigtige sandhedspunkter tydelige, for ethvert punkt vil angribes af vore modstandere. Enhver som er knyttet til arbejdet bør have friske tanker; . . . . og bring alt overhoved muligt, ved takt for forudseenhed, ind i dit arbejde som interesserer dine tilhører.—Brev 48, 1886.Eva 178.1
Brug sandheden i hjertet—Lad der i enhver tale der gives, være en henvendelse med sandhed til hjertet så hvem som helst der hører kan forstå, og således kan mænd, kvinder og unge blive opmærksome på Gud.—Vidnesbyrd til prædikanter s. 258. (1896)Eva 178.2
Nemt at forstå—Prædik ordet så det vil være nemt at forstå. Bring folk direkte til Jesus Kristus, i hvem deres håb om evigt liv centrer sig. . . . . Idet du bringer dem Guds Ord, så bring det i en enkel form fårene vil vokse, og efter en tid vil du få høsten. Frøene der er sået er dit arbejde; frøenes opvækst er Herrens guddommelige arbejde.—Brev 34, 1896.Eva 178.3
Praktisk gudsfrygt i alle prædikener—Det er vanskeligere at nå menneskers hjerter i dag end det var for tyve år siden. De mest overbevisende argumenter kan bringes, og alligevel virker synderne langt fra frelsen som aldrig før. Prædikanter bør ikke forkynde prædiken efter prædiken over doktrinære emner alene. Praktisk gudsfrygt bør finde sted i enhver prædiken.—Review and Herald, 23. april 1908.Eva 178.4
Forkynd virkeligheden i budskabet—Ved en bestemt lejlighed, da Betterton, den berømte skuespiller, spiste sammen med Dr. Sheldon, ærkebiskoppen for Canterbury, sagde ærkebiskoppen til ham: “Fortæl mig venligst, Mr. Betterton, hvorfor at dine skuespil tiltrækker dine tilhører så mægtigt, ved at tale om fantasifulde ting.” “Min herre,” svarede Betterton, “med passende underdanighed for Deres Nåde, så lad mig fortælle at årsagen er tydelig; det ligger alt sammen i entuisiamens kraft. Vi på senen siger forkerte ting, som om de var virkelige; og I på talerstolen siger de virkelige ting, som om de er forkerte.”—Råd til lærere s. 255. (1913)Eva 179.1
Intet kompromis—Vi skal ikke krybe sammen og undskylde verden at vi fortæller dem sandheden: vi bør foragte hemmeligholdelse. Bred jeres farver ud for at møde menneskers og engles sag. Lad det kunne forstås at Syvende-dags Adventister ikke går på kompromis. I jeres anskuelser og tro må der ikke være den mindste skygge af vaklen: verden har ret til at vide hvad der venter os.—Manuskrift 16, 1890.Eva 179.2
Vort verdensomspændende budskab—Vi er eet i tro på Guds fundamentale sandheder. . . . Vi har et verdensomspændende budskab. Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd er byrden i vort arbejde.—Brev 37, 1887.Eva 179.3
Prædiken for en vækkelse—Omvendelse, omvendelse, var budskabet der lød ud fra Johannes Døber i ørkenen. Kristi budskab til folket var: “Hvis I ikke omvender, skal I alle gå tabt på samme måde.” Lukas 13,5. Og apostlene blev pålagt at forkynde overalt at mennesker skal angre sig.Eva 179.4
Herren ønsker at Hans tjenere i dag skal forkynde det gamle evangelium, sørge over synd, anger og bekendelse. Vi ønsker gammeldags prædikener, gammeldags skikke, gammeldags fædre og mødre i Israel. Der arbejdes slidsomt, udholdende, alvorligt og klogt for synderen, indtil han indser at han er en overtræder af Guds lov, og skal udvise anger mod Gud og troen mod Herren Jesus Kristus.—Manuskrift 82, 1894.Eva 179.5
Trøstende og kraftfuld forkyndelse—I bør have en klar forståelse for evangeliet. Det religiøse liv er ikke et mørkt og sørgeligt liv, men et fredfyldt og glædeligt liv i forening med kristuslignende værdighed og hellig højtidelighed. Vor Frelser har ikke opmuntret os til at gemme på tvivl, frygt og bange anelser; dette bringer ikke lindring for sjælen og bør snarere irettesættes end værdsættes. Vi kan få usigelige glæder og herlighedens fylde. Lad os bortlægge vor afgudsdyrkelse og studere Guds ord mere kontinuerligt. Hvis vi nogensinde har brug for at Helligånden er med os, hvis vi nogensinde har haft brug for at forkynde i Åndens tilkendegivelse, så er det netop nu.—Manuskrift 6, 1888.Eva 180.1
Et muntert budskab af den nærværende sandhed—Nu, lige nu, skal vi proklamere den nærværende sandhed, i forvisning og kraft. Slå ikke en bedrøvende tone an; syng ikke begravelsessange.—Brev 311, 1905.Eva 180.2
Hvordan der forkyndes ved katastrofer—Opløft dem som er nedbøjede. Betragt problemer som forklædte velsignelser, genvordigheder som velgerninger. Virk på en måde som vil bringe håbet til at spire i stedet for at bringe fortvivlelse.—Vidnesbyrdene bd. 7, s. 272. (1902)Eva 180.3
Travlhed medfører matte prædikener—Hvordan kan du forvente at der skal være kraft i din virksomhed, når du skynder dig fra det ene til det andet og når du har så meget at gøre, så du ikke kan få tid til at tale med Gud? Grunden til at så mange af vore prædikanter holder matte, livløse taler, er den at de tillader en mangfoldighed af verdslige ting at optage deres tid og opmærksomhed.—Vidnesbyrdene bd. 7, s. 251. (1902)Eva 180.4
Undgå svage prædikener—Korte, tydeliggjorte pointer, undgå helt at springe rundt, dette vil være af største fordel. Gud vil ikke at du skal være udtømt for energi før du kommer til mødet, hverken med at skrive eller med nogen anden beskæftigelse, for er du træt i hovedet giver du en meget ufuldstændig prædiken til folk. Læg dine bedste kræfter i arbejdet og lad ikke den mindste dumhed af ufuldkommenhed kunne ses i nogle af dine anstrengelser.Eva 181.1
Hvis du på nogen måde er træt og udkørt, så forsøg, for Kristi skyld, ikke at give en prædiken. Lad en anden, som ikke så udkørt tale, kort til punktet, eller giv en bibellæsning; noget andet end syge prædikener. Dette vil skade mindre de steder hvor alle er troende, men hvor sandheden skal proklameres for et folk, som ikke tror, må taleren forberede sig selv på opgaven. Han må ikke springe rundt i bibelen, men give en klar og sammenhængende prædiken, vise at han forstår de punkter han vil gøre.—Brev 48, 1886.Eva 181.2
Kunstige prydelser—Gud kalder ikke evangeliets prædikanter til at strække sig selv ud over deres rammer for kunstneriske udsmykkelser, stræbe efter menneskers pris og bifald, være ivrige efter et tomt intelligent og veltalende show. Lad prædikantens mål være at søge bibelen omhyggeligt, så de ved mest muligt om Gud og Jesus Kristus, hvem de er sendt af. Jo klarere prædikanter erkender Kristus, og griber Hans ånd, des mere kraftfuldt vil de forkynde den simple sandhed som Kristus er centreret om.—Review and Herald, 24. marts, 1896.Eva 181.3
”Veltalende” prædikener—Prædikanten kan blive meget himmelske, ved poetiske beskrivelser og fantasifulde fremstiller som behager sanserne og giver fantasien næring, men som ikke berør dagliglivets erfaring, de daglige fornødenheder; bringer de sandheder ind i hjerter som er af vital betydning. Behovene her og nu, de nuværende prøvelser, behøver øjeblikkelig hjælp og styrke—troen der virker ved kærlighed og renser sjælen, ikke ord som ikke har reel indflydelse på den levende daglige vandring i praktisk kristendom. Prædikanten kan tro at han med sin fantasifulde veltalenhed har gjort store ting, ved at give Guds hjord føde; tilhørerne kan tro at de aldrig før har hørt om så skønne temaer, de aldrig har set sandheden klædt på i et så smukt sprog, og sådan som Gud blev præsenteret for dem i Sin storhed, mærkede de en glød af varme. Men grunden til al den henrykkelse, er begrundet i disse fantasifulde fremstillinger. Der kan være sandheder, men for ofte er de ikke føde der vil styrke dem til dagliglivets kampe.—Manuskrift 59, 1900.Eva 182.1
Introducere sideliggende emner—Brødre bør ikke føle at det er en dyd at stå lidt udenfor, fordi de ikke ser alle de mindre punkter i præcis det samme lys. Hvis de går ind for de grundlæggende sandheder, bør de ikke adskille sig og strides om ting af mindre betydning. At dvæle ved forvirrende spørgsmål, som stort set ikke har vital vigtighed, kan drage tankerne bort fra vitale sandheder der frelser sjælen. Brødre bør være meget modne med at anspore til disse side spørgsmål, som de ofte ikke selv forstår, og pointere at de ikke kendes som sandhed og at de ikke er væsentlige for frelse. . . .Eva 182.2
Jeg er blevet vist at det er fjendens påfund at splitte menneskers sind til dunkle og uvæsentlige pointer, noget der ikke er åbenbaret helt eller ikke er væsentligt for frelse. Dette gøres til et spændende tema, den “nærværende sandhed,” skønt al udforskning og antagelser kun tjener til at gøre sagen mere dunkel og forvirrer nogle mennesker som burde søge efter harmoni gennem sandhedens helligelse.—Manuskrift 82, 1894.Eva 182.3
Forkynd de prøvende sandheder—Hvis vi lader sindet gå sin egen vej, vil der være utallige pointer der udskiller sig, som de mennesker kan diskutere som gør Kristus til deres håb, og som elsker sandheden i oprigtighed, og alligevel fastholder andre meninger over emner som ikke er af virkelig betydning. Disse ustabile spørgsmål bør ikke bringes frem til fronten, og udtrykkes offentligt, men bør, hvis nogen fremholder dem, tages i stilhed og uden stridigheder. . . . .Eva 183.1
En ædel helliget, åndelig medarbejder vil kunne se i de store sandheder, der udgør det højtidelige budskab der skal gives til verden, at der er god grund til at holde alle mindre uenigheder fortiet, snarere end at bringe dem frem og være genstand for stridigheder. Lad sindet dvæle ved det store forløsningsarbejde, Kristi snarlige genkomst, og Guds bud; og det vil vise sig at der er føde nok for tankerne i disse emner, der tager al opmærksomhed.—Review and Herald, 11. sep. 1888.Eva 183.2
Stemmen i den prædiken der gives—Tal kort, styr din stemme læg al medleven og melodi med ind du kan, og denne frygtelige udmattelse som kan komme ved lange, og forhalede prædikener vil kunne undgås. . . .Eva 183.3
Meget af prædikens virkning går, tabt ved den måde den bringes på. Taleren glemmer ofte at han er Guds budbringer, og at Kristus og englene er i tilhørerskaren som lyttere. Hans stemme bør ikke løftes op i et højt leje, råbe sandheden ud som en basun; for dette er mere nervøsitet end en stille og rolig ånd og kraft fra Helligånden. Kristus, den største Lærer verden nogensinde har kendt, var rolig, alvorlig og indtryksfuld i Sine prædikener. Han er vort eksempel i alle ting.—Brev 47, 1886.Eva 183.4
Voldelige gestikulationer—Herren kalder dig til at forbedre dig afgjort i din måde at bringe sandheden på. Du har ikke brug for at være sensationel. Forkynd Ordet, som Kristus, Guds Søn, forkyndte Ordet. Voldelige gestikulationer forringer indtrykkene meget som sandheden ville gøre på menneskehjerterne, og formindsker kræften i Guds Ånds tilkendegivelser. De udvisker de højtidelige indtryk om Guds ord, som hellige engle ønsker skal være på sindene. . . . .Eva 184.1
Men broder, Herren har givet mig et budskab til dig. Evangeliets tjener er engageret i et meget højtideligt og helligt arbejde. Ved ethvert møde hvor der undervises i Guds ord, er englen til stede, og dem som leder disse møder skal arbejde med den højtidelighed som Kristus udviste i Sin undervisning. Den rette form må sættes på enhver præsentation af bibelsandhed.—Brev 366, 1906.Eva 184.2