Nå katolikkerne

Pas på hvordan vi kommer Når vi kommer ind på et nyt sted, bør vi ikke opbygge unødige barrierer, mellem os og andre trossamfund, især ikke mod katolikkerne, så at de tror at vi er deres erklærede fjender. Vi bør ikke skabe unødige fordomme hos dem, ved at gå til angreb på dem. . . . For af det som Gud har vist mig, så vil et stort antal katolikker blive frelste.—Manuskrift 14, 1887.Eva 573.4

Et forsigtigt arbejde—Vær forsigtig med jeres arbejde brødre, at I ikke angriber folks fordomme for meget. Vejen må ikke forlades, så andre trossamfund bliver angrebet; for det skaber blot kampånd og lukker ører og hjerter for at sandheden kan komme ind. Vi har vort arbejde at gøre,—det er ikke at rive ned men bygge op. Vi skal udbedre den gren som er blevet gjort i Guds lov. Det er et ædlere arbejdet at opbygge, overbringe sandheden i sin magt og styrke og lade den skære sin vej gennem fordomme og afsløre vildfarelse i modsætning til sandhedEva 574.1

Der er fare for at vore prædikanter vil sige for meget imod katolikker og fremprovokere sig de største fordomme hos den kirke. Der er mange sjæle i den romerske katolske tro, som ser med interesse på dette folk; men præsten har stor magt til at formane, og hvis han kan give folk fordomme, med sin udenoms tale, så når sandheden udtales imod faldne menigheder der ikke vil høre, så vil han visselig gøre det. Men som arbejdere sammen med Gud, er vi udstyret med åndelig vågenhed, mægtige til at nedbryde fjendens fæstningsværk.—brev 39, 1887.Eva 574.2

Undgå uvenlige stød—De, som skriver til vore blade, må ikke ved ukærlige angreb eller antydninger skrive noget, som vil skade andre og hæmme vor virksomhed eller hindre os fra at udføre den gerning, der er beregnet på at hjælpe alle samfundsklasser også katolikkerne.Eva 574.3

Vi må tale sandheden i kærlighed, ikke blande den med det naturlige hjertes vanhellige elementer og føre en tale, der viser samme sindelag som vore fjender. Alle de skarpe ord, vi udtaler, vil ramme os med dobbelt kraft, når magten er i hænderne på dem, som kan bruge den til vor skade. Atter og atter har Herren vist mig, at vi ikke må sige et eneste ord, ej heller trykke en eneste sætning, især når det er vedrørende en person, medmindre det sker for at hævde Guds ord; thi dette vil kun vække fjendernes modstand imod os og opirre dem til raseri. . . . . .Eva 575.1

Det er sandt, at vi formanes til at råbe af struben og ikke at spare, at opløfte vor røst som en basun og forkynde Guds folk deres overtrædelser og Jakobs hus deres synder. Es 58,1. Dette budskab må forkyndes; men under dets forkyndelse må vi vogte os for at angribe, støde og fordømme dem, som ikke har det lys, vi har. Hvorfor skulle vi ubeføjet gøre hårde angreb på katolikkerne? Blandt katolikkerne findes der mange meget samvittighedsfulde kristne, som vandrer i alt det lys, der skinner på deres vej; og Herren vil virke for dem. De, som har nydt store velsignelser og haft mange anledninger og dog har udeladt at udvikle sine legemlig, intellektuelle og moralske kræfter, men i stedet har levet sig selv til behag og nægtet at bære ansvar, står i større fare og er mere skyldige for Gud end dem, der vel hylder vildfarende lærdomspunkter, men dog søger at opofre sig for andres vel. Kritiser ikke andre; fordøm dem ikke.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 240-244. (1909)Eva 575.2

Lukke døren for deres ansigter—Forkynd sandheden, men behersk de ord som er hårde; for sådanne ord kan ikke hjælpe eller oplyse nogen. Echo er et blad der bør omdeles vidt omkring. Gør ikke noget som vil forhindre dets salg. Der er ingen grund til at det ikke er som et lys der skinner på et mørkt sted. Men for Kristi skyld, giv agt på de formaninger der er givet om de spredte bemærkninger om katolikkerne. Mange katolikker læser Echo og blandt dem er der ærlige sjæle som vil acceptere sandheden. Men der er ting som lukker dørene for deres ansigter, som de nu er ved at gå ind i. Læg mere opmuntrende taksigelses-vidnesbyrd ind i Echo. Sæt ikke en mur op for dens vej, og forhindre at det bliver et medium med hårde udtryk, der går ud i alle dele af verden. Satan fryder sig når et bittert ord findes på dets sider.—Råd til redaktørere s. 45. (1896)Eva 575.3

Vis vildfarelsen når sandheden overbringes—Der skal gives afgørende proklamationer. Men for at udføre den slags arbejde, er jeg instrueret til at sige vore folk: Vær på vagt. Når budskabet frembæres, så lang ikke personligt ud efter andre kirker, heller ikke den romersk katolske kirke. Guds engle ser i de forskellige trossamfund, mange som kan nås, blot ved den største forsigtighed. Lad os være forsigtige med vore ord. Lad ikke vore prædikanter følge deres egne impulser og fordomme og udstille “forbrydelsens mysterier.” Når det gælder disse begreber er tavshed veltalenhed. Mange er bedragede. Fremsig sandheden i kærlighedens toneleje og kærlighed. Lad Kristus Jesus være ophøjet. Hold jer til sandhedens bekræftelse. Forlad aldrig de lige stier Gud har markeret, for at støde til nogen. Dette stød kan gøre meget skade og intet godt. Det kan neddæmpe manges overbevisning. Lad Guds ord, som er sandhed, fortælle beretningen om de vildfarendes selvmodsigelse.Eva 576.1

Det kan ikke forventes at folk ser sandhedens fortrin med det samme, frem for den vildfarelse de har værnet om. Den bedste måde at stille vildfarelsens slutninger på, er at bringe sandhedens beviser. Det er den største irettesættelse som kan gives til vildfarelse. Spred mørkets sky der hviler over menneskesindene, ved at genspejle det klare lys fra Retfærdighedens Sol.—Manuskrift 6, 1902.Eva 576.2

Vi har måske mindre at sige—Der er brug for et nøjere studie af Guds Ord; især bør Daniel og Åbenbaringen have den opmærksomhed, som aldrig før i vort arbejdes historie. På nogle områder har vi måske mindre at sige, med hensyn til romernes magt og pavedømmet, men vi bør henlede opmærksomheden på hvad profeterne og apostlene har skrevet under inspiration af Guds Ånd. Helligånden har indrettet det hele således, både ved at give profetien, og i de begivenheder der er skildret, at Den lærer, at det arbejdende menneske holdes ude af syne, skjult i Kristus, og himlens Herre Gud og Hans lov skal ophøjes.—Råd til redaktører s. 45, 46. (1896)Eva 577.1

Den afbildede sandhed appellerer til katolikkerne—Ældre S vækker en god interesse til hans møder. Folk af alle klasser kommer for at høre, og for at se billederne af Åbenbaringens udyr i naturlig størrelse. Rigtig mange katolikker kommer for at høre ham. Meget af hans forkyndelse er i Bibelens ord. Han bruger mindst mulige af hans egne ord. Så hvis hans tilhører bekriger det han siger, bekriger de Guds Ord.—brev 352, 1906.Eva 577.2

Ingen må føle at katolikkerne er uden for deres rækkevidde.—Manuskrift 14, 1887.Eva 577.3