TROFAST FORVALTNING
[Kristus har genløst os med sit eget dyrebare blod. Prisen for vor genløsning blev betalt af ham og dersom vi griber denne skat, bliver den os en uforskyldt gave fra Gud. VM9 245.1
“Hvor meget er du min Herre skyldig” Luk 16,5. Det kan vi umulig svare på. Alt det vi har, kommer fra Gud. Herren lægger sin hånd på vor ejendom og siger: “Jeg er den retmæssige ejer af hele universet; dette er mit Gods. Hellige tienden og gaverne til mig. Når I frembærer disse dele som et tegn på jeres troskab og underdanighed under mit herredømme, vil jeg velsigne jeres ejendom og I skal have i overflod af alt.” VM9 245.2
Gud sætter enhver sjæl, som bekender sig til at tro på ham, på prøve. Alle er udrustet med talenter. Herren har givet dem sit gods, for at de skal købslå med det. Han har gjort dem til sine husholdere og betroet dem penge, huse og jordegods. Men alt må anses som Herrens ejendom og forvaltes således, at det kan tjene til at fremme hans sag og opbygge rige på jorden. For at købslå med Herrens Gods behøver vi visdom fra ham, så vi ikke skal misbruge hans hellige gods til at forherlige os selv eller pleje vore selviske ønsker. Alle er ikke betroet lige meget. Men de, som har fået de mindre gaver, må ikke mene, at de ingenting kan udrette med disse gaver, fordi deres talent er ringe. VM9 245.3
Enhver kristen er en Guds husholder, sat til at forvalte hans ejendom. Glem ikke disse ord: “I øvrigt kræves af husholdere, at de findes tro.” 1.Kor 4,2. Lad os være vis på, at vi ikke bedrager Gud for den mindste tøddel; thi meget afhænger at dette spørgsmål. VM9 246.1
Alle ting tilhører Gud. Men menneskene kan ringeagte hans krav. Medens han frit meddeler dem sine velsignelser, kan de tillade sig at anvende hans gaver til at pleje sine egne selviske begærligheder. Men for en sådan handlemåde må de engang aflægge regnskab. VM9 246.2
Hans husholder stiller sig helt på sin Herres side. Han påtager sig ansvaret som forvalter og han må handle i sin Herres sted og gøre, som hans herre ville gøre, hvis han selv forestod husholdningen. Han gør sin Herres interesser til sine egne. En forvalter beklæder en ærefuld stilling, netop fordi hans herre sætter sin tillid til ham. Skulle han i noget stykke handle selvisk og drage personlig nytte af de fordele, han har vundet ved at købslå med sin Herres gods, så ville han misbruge det, der var ham betroet. VM9 246.3