Hvert lejrmøde bør være et levende eksempel på ordentlighed og god smag. Vi må være forsigtige med pengene og må undgå pyntelighed; men alt i forbindelse med stedet bør være pænt og ordentligt. Smag og taktfølelse gør meget for at tiltrække. Og i alt vort arbejde skal vi udvise disciplin i organisering og orden. VM6 34.3
Alt bør være arrangeret en sådan måde, at Guds værks hellighed og betydning gør indtryk på både vore egne folk og verden. Reglerne der skulle overholdes i israelitternes lejr, er et eksempel for os. Det var Kristus, som gav disse særlige anvisninger til Israel og han tænkte også på os, på hvem verdens ende kommer over. Vi bør omhyggeligt studere forskrifterne i Guds ord og praktisere disse anvisninger som Guds vilje. Lad alt omkring lejrpladsen være rent, sundt og ryddet. Der bør vises særlig omhu for alle sanitetsforhold og mennesker med sund dømmekraft og skapsindighed bør se, efter at intet får lov til at så sygdommens og dødens frø over lejrpladsen. VM6 34.4
Teltene bør være bundet sikkert og når der er risiko for regn, bør hvert telt drænes. Forsøm ikke dette under nogen omstændigheder. Alvorlig og endog skæbnesvanger sygdomme pådrages nogle, fordi denne sikkerhedsforanstaltning forsømmes. VM6 35.1
Vi bør føle at vi er sandhedens repræsentanter af himmelsk oprindelse. Vi skal vise ham ære, som har kaldet os ud af mørke, til hans vidunderlige lys. Vi bør altid have i tanke at Guds engle vandrer hen over lejrpladsen og betragter ordnen og indretningen i alle teltene. For de mange mennesker, som kommer til pladsen, er hele indretningen en illustration på det folks tro og principper, som leder mødet. Det bør være den bedst mulige illustration. Alle omgivelser bør være en lektie. Især bør familieteltene, i deres ordenlighed, give et glimt af hjemmelivet, være en stadig prædiken om syvendedags adventisternes vane, skik og brug. VM6 35.2