[Mens vi en gang var ved at gøre forberedelser til afholdelse af et lejermøde i nærheden af en stor by hvor vort folk var meget lidt kendt, syntes jeg en nat at befinde mig i en forsamling til drøftelse af det arbejde som burde gøres før mødet. Der blev talt om de store anstrengelser og de betydelige udgifter til spredning af løbesedler og blade. Der blev taget skridt til at gennemføre denne plan, da én som er god til at rådgive, udtalte: “Sæt teltene op, begynd jeres møder og averter; derved vil der blive udrettet mere. VM6 35.3
“Sandheden, fremholdt af den levende prædikant, vil have større indflydelse end det samme indhold vil have når det offentliggøres i bladene. Men begge dele tilsammen vil have endnu større vægt.] Det er ikke den bedste plan at følge en linie år efter år. Skift tingenes orden. Når I giver jer tid og anledning, er Satan parat til at drille med sine kræfter og han vil arbejde på at ødelægge alle sjæle det er ham muligt. Opvæk ikke modstand før folk har haft en anledning til at høre sandheden og vide hvad de modsætter sig. Spar på jeres kræfter til at gøre et stærkt arbejde efter mødet, frem for før. Hvis en trykkemaskine kan komme til at arbejde under mødet og trykke småblade, notitser og blade til uddeling, vil det have en virkningsfuld indflydelse.” [Evangeliets tjenere side 297] VM6 36.1
Nogle af vore lejrmøders stærke arbejdskompanier er blevet organiseret til at gå ud i byen og dets afkroge for at uddele litteratur og indbyde folk til møderne. Derved den sidste halvdel af mødeserien sikret hundredvis mennesker som regelmæssige møde tilhører; — mennesker, som ellers kun ville skænke dem en lille tanke. VM6 36.2
Vi må tage alle forsvarlige midler i brug for at bringe folk lyset. Brug trykkeriet og brug alle former for reklamer, der gør opmærksom på arbejdet. Dette bør ikke betragtes som uvæsentligt. På hvert gadehjørne ser I plakater og notitser, som fortæller om de forskellige ting der sker, nogle af dem, af den mest forkastelige karakter; og skal dem, som har livets lys, være tilfreds med de svage anstrengelser der gøres for at henlede massernes opmærksomhed til sandheden? VM6 36.3
Dem, som bliver interesseret møder sofisteri og fordrejelser fra populære prædikanter og de ved ikke hvordan de skal besvare disse ting. Sandheden overbragt af den levende forkynder, bør udgives i en så kortfattet form så muligt og spredes vidt omkring. Så vidt det kan lade sig gøre, så lad vigtige prædikener til vore lejrmøder, blive udgivet i aviserne. Således kan sandheden, som blev givet til et begrænset antal mennesker, få adgang til mange menneskesind. Og hvor sandheden er blevet fremstillet forkert, vil folk få en anledning til at vide hvad prædikanten sagde. VM6 37.1
Sæt jeres lys på en lysestage, så det kan lyse for alle, som er i huset. Hvis sandheden er blevet givet til os, skal vi gøre den så tydelig for andre, at den mest oprigtige kan genkende den og glæde sig ved dets klare lys. VM6 37.2
Natanael ønskede at få at vide om ham, Johannes Døber kaldte Messias, i virkeligheden var Guds Lam, der bærer alverdens synd. Medens han lagde sine bekymringer for Gud og bad om lys, kaldte Fillip ham og i virkelig glade toner udbrød: “Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.” Joh.1,45 VM6 37.3
Men Natanael var forudindtaget imod nazaræerne. Fordi han var påvirket af falsk lære, opstod der vantro i hans hjerte og han spurgte: “Kan noget godt være fra Nazaret?” Fillip prøvede ikke at bekæmpe hans fordomme og vantro. Han sagde: “Kom og se!” Dette var klogt; for lige så snart Natanael så Jesus, blev han overbevist om at Filip havde ret. Hans vantro blev fejet bort og tro, en fast, stærk og varig tro, tog hans sjæl i besiddelse. Jesus roste Natanaels tillidsfulde tro. VM6 37.4
Der er mange, som har det på samme måde, som Natanael havde. De er forudindtagede og ikke-troende fordi de aldrig er kommet i kontakt med disse sidste dages særlige sandheder eller med folk som fastholder dem og det vil kræve tilstedeværelse til et møde, der er fyldt af Kristi Ånd, for at bortfeje deres vantro. Uanset hvad vi træffer på, hvilken modstand, hvilke anstrengelser der gøres for at vende sjæle bort fra den himmelskfødte sandhed, må vi offentliggøre vor tro, så ærlige sjæle kan se og høre og selv blive overbevist. Vort arbejde er at sige, ligesom Fillip: “Kom og se!” VM6 38.1
Vi fremholder ingen lære, som vi ønsker at skjule. For dem, som er blevet oplært i at helligholde den første ugedag, er det fjerde buds sabbat det mest bemærkelsesværdige træk i vort tro. Men erklærer Guds ord ikke at den syvende-dag er Herren vor Guds sabbat? Ganskevist er det ikke nogen let sag at gennemføre den påkrævede ændring fra den første til den syvende-dag. Det medfører et kors. Det kolliderer med menneskers forskrifter og praksis. Lærte mænd har belært folk med tradition, indtil de er fulde af vantro og fordomme. Alligevel må vi sige til disse folk: “Kom og se!” Gud forlanger at vi proklamerer sandheden og lade den åbenbare vildfarelse. VM6 38.2