Apostlen Paulus skriver: “Ved I ikke, at de, der løber på væddeløbsbanen, ganske vist alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb således, at I kan vinde den! Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner. Jeg løber derfor ikke på må og få; jeg kæmper som en nævekæmper, der ikke støder i luften, men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.” 1.Kor.9,24-27. VM6 374.1
[Der findes mange som er slaver af fordærvelige vaner. Appetitten er den lov som hersker over dem. På grund af de dårlige vaner bliver disse menneskers moralske sans omtåget og deres evne til at fatte hellige ting bliver delvis ødelagt. Men er det nødvendig for en kristen at være så strengt afholdende? Jo, de kristne skal løfte fanen højt. Mådehold i mad, drikke og klæder er meget vigtig. Principperne må herske i stedet for appetitten og fantasien. De som spiser for meget, eller som spiser mad af dårlig kvalitet, bliver let ledet til tøjlesløshed “og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse”. 1.Tim.6,9 Guds medarbejdere burde bruge hver eneste trævl af sin indflydelse til at virke for udbredelsen af rigtige helseprincipper. VM6 374.2
Det betyder meget at være tro mod Gud. Han har krav på alle som er optaget i hans tjeneste. Gud ønsker at både sind og legeme skal holdes i den bedst mulige form og at alle evner og anlæg skal være under guddommelig kontrol. De skal være så friske og stærke som det er mulig at blive ved hjælp af omhyggelige og faste principper. Vi er forpligtet overfor Gud til at hellige os selv til ham uden forbehold, med sjæl og legeme og med alle evner og kræfter som han har givet os. Vi skal tjene ham med alt vi er og har. Al vor energi og dygtighed må stadig vokse i styrke og udvikles så længe nådens dag varer. Kun de som forstår at sætte pris på disse principper og som er opdraget til at tage vare på sit legeme på en fornuftig måde og med ærefrygt for Gud, bør vælges til at bære ansvar i dette værk. De som har været længe i sandheden og som alligevel ikke kan skelne mellem retfærdighedens principper og de onde principper og som kun har en tåget forestilling om Guds retfærdighed, nåde og kærlighed, burde blive fritaget for ansvar. Enhver menighed behøver et skarpt og tydeligt vidnesbyrd. Basunen må have en klar lyd. VM6 374.3
Hvis vi kunne vække vort folks moralske følsomhed overfor spørgsmålet om helsereformen, ville en stor sejr være vundet. Mådehold i alle ting her i livet må blive gennemført både i teori og praksis. Mådehold i mad og drikke, klædedragt og søvn hører med til det religiøse livs principper. Når sandheden kommer ind i sjælens helligdom, vil den give vejledning om behandlingen af kroppen. Det som har med menneskenes helse at gøre, må ikke betragtes på en ligegyldig måde. Vor evige skæbne vil være afhængig af den måde vi bruger vor tid, styrke og indflydelse på her i livet. samme s 124-125] VM6 375.1
David erklærede “Jeg er underfuld skabt.” Når Gud har givet os en sådan bolig, hvorfor skal enhver afdeling da ikke undersøges nøje? Sindets og hjertets kamre er de vigtigste. Hvorfor åbner vi da ikke disse skønne kamre og indbyder Herren Jesus til at komme ind og bo hos os, i stedet for at bo i husets kælderetage og nyde sanselige og forringende fornøjelser? VM6 375.2