ORD FRA EN GUDDOMMELIG LÆRER
VM6 162.1
[I nattens timer befandt jeg mig i en stor forsamling, hvor spørgsmålet om uddannelse optog alle de tilstedeværendes tanker. Mange fremkom med indvendinger imod at forandre arten af den uddannelse, der længe havde været på mode. En, som længe havde været lærer, var i færd med at tale til folket. Han sagde: “Spørgsmålet om uddannelse bør interessere hele syvende-dags adventisternes menighed. Afgørelser vedrørende arbejdets karakter på vore skoler bør ikke helt overlades til skoleforstandere og lærere.” VM6 162.2
Nogle arbejder stærkt for læsning af vantro forfattere og anbefalede netop de bøger, som Herren har fordømt og som derfor på ingen måde bør godkendes. Efter megen alvorlig samtale og diskussion trådte vor Lærer frem og idet han tog de bøger, man alvorligt havde forfægtet som værende af væsentlig betydning for en højere uddannelse, i sin hånd, sagde han: “Finder I hos disse forfattere stemninger og principper, der gør, at man ganske trygt kan lægge dem i elevernes hænder? Det menneskelige sind betages let af Satans løgne; og disse værker skaber en afsmag for betragtning af Guds ord, som, hvis det bliver modtaget og værdsat, vil sikre modtageren evigt liv. I er vanemennesker og bør erindre, at rigtige vaner er velsignelser både i deres indvirkning på jeres egen karakter og i deres indflydelse over andre til det, som er godt; men forkerte vaner, som én gang er blevet grundfæstet, øver en despotisk magt og bringer sindet i trældom. Dersom I aldrig havde læst et ord i disse bøger, ville I, i dag have været langt bedre i stand til at forstå Bogen, som fremfor alle andre bøger er studium værd og som giver de eneste korrekte begreber om den højere uddannelse.” VM6 162.3
“Den kendsgerning, at det har været almindelig skik at indføre disse forfattere blandt jeres lærebøger og at denne skik er grå af ælde, udgør intet argument i favør deraf. Langvarig brug er ikke nødvendigvis en anbefaling for disse bøger som gode eller væsentlige. De har ført tusinder derhen, hvor Satan førte Adam og Eva hen til kundskabens træ, som Gud har forbudt os at spise af. De har ladet studerende give afkald på granskning af skrifterne af hensyn til en studielinie, der ikke er af væsentlig betydning. Hvis elever, der får en sådan uddannelse, nogen sinde skal blive skikkede til at virke for sjæle, må de glemme meget af, hvad de har lært. De vil finde at denne glemmen er en vanskelig opgave, idet forkastelige forestillinger har slået rødder i deres sind, ligesom ugræs i en have og som følge deraf vil nogle aldrig blive i stand til at skelne mellem ret og uret. Det gode og det onde er blevet sammenblandet i deres uddannelse. Menneskers ansigter er blevet ophøjet for dem til beskuelse og menneskers teorier fremhævet, således at når de prøver på at undervise andre, bliver den smule sandhed, de er i stand til at gengive, iblandet menneskers meninger, sagn og bedrifter. Ord fra mænd, der afgiver vidnesbyrd om, at de ikke besidder en praktisk kundskab om Kristus, bør ikke gives nogen plads i vore skoler. De vil være til hinder for den rette uddannelse.” VM6 162.4
“I har den levende Guds ord og ved blot at bede derom, kan I få Helligåndens gave til at gøre dette ord til en kraft for dem, der tror og adlyder. Helligåndens gerning er at vejlede til hele sandheden. Når I med hjerte, sind og sjæl forlader jer på den levende Guds ord, vil forbindelseslinien være uhindret. Dyb, alvorlig granskning i ordet, under Helligåndens ledelse, vil give jer frisk manna, og den samme ånd vil gøre dets anvendelse virkningsfuld. Den anstrengelse, de unge gør for at optugte sindet til at tragte efter høje og hellige mål, vil blive belønnet. De, der gør ihærdige anstrengelser i denne retning og pålægger sindet den opgave at fatte Guds ord. er skikkede til at være Guds medarbejdere.” VM6 163.1
“Verden anerkender nogle som lærere, hvem Gud ikke kan godkende som upålidelige instruktører. De forkaster bibelen og anbefaler vantro forfattere, som om disse fremholdt de opfattelser, der bør indvirkes i karakteren. Hvad kan I vente, når den slags sæd bliver sået? Ved læsningen af disse forkastelige bøger bliver læreres såvel som elevers sind fordærvet og fjenden sår sit ugræs. Anderledes kan det ikke blive. Ved at drikke af en uren kilde indfører man gift i organismen. Uerfarne unge mennesker, der gennemgår et sådant studium, modtager indtryk, der leder deres tanker ind i kanaler, som virker dræbende på gudsfrygt. Unge, der er blevet sendt til vore skoler, har lært af bøger, som man mente var ufarlige, fordi de blev anvendt og anbefalet i verdens skoler. Men fra de verdslige skoler, som man således har fulgt, er mange elever udgået som fritænkere netop som følge af studier i disse bøger.” VM6 164.1
“Hvorfor har I ikke ophøjet Guds ord over enhver menneskelig frembringelse? Er det ikke nok, at man holder sig til Ophavet til al sandhed? Er I ikke tilfredse med at hente frisk vand fra Libanons strømme? Gud har levende kilder til vederkvægelse for den tørstige sjæl og værdifuld føde til at styrke åndeligheden. Lær af ham, så vil han sætte jer i stand til at forsvare jer over for dem, der kræver jer til regnskab for det håb, som er i jer. Har I ment, at en bedre kundskab om; hvad Herren har sagt, ville have en skadelig virkning på lærere og elever?” VM6 164.2
Der blev stille i forsamlingen og overbevisning trængte ind i hvert hjerte. Mænd, der havde anset sig for at være kloge og stærke, indså, at de var svage og manglede kendskab til den bog, der har med menneskesjælens evige skæbne at gøre. VM6 164.3
Guds udsending tog derpå disse bøger ud af hænderne på flere lærere, som havde gjort dem til deres studium. Disse bøger, som var skrevet af vantro forfattere og indeholdt fritænkeres opfattelser og lagde dem til side, idet han sagde: “Der har aldrig været en tid i jeres liv, da studiet af disse bøger tjente jer til gavn eller fremgang eller til jeres fremtidige, evige gode. Hvorfor vil I fylde jeres reoler med bøger, der leder sindet bort fra Kristus? Hvorfor giver I penge ud for, hvad der ikke er brød? Kristus siger til jer: “Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet!” I trænger til at æde af livets brød, som kom ned fra himmelen. I trænger til at blive mere flittige granskere i Den hellige Skrift og at drikke af den levende Kilde. Øs, øs af Kristus i alvorlig bøn! Opnå en daglig erfaring i at æde Guds Søns kød og drikke hans blod. Menneskelige forfattere kan aldrig tilfredsstille jeres store trang i denne tid; men ved at beskue Kristus, jeres tros begynder og fuldender, vil I forvandles efter hans lignelse.” VM6 165.1
Idet han lagde bibelen i deres hænder, fortsatte han: “I har ringe kendskab til denne bog. I kender ikke skrifterne ej heller Guds kraft, ej heller forstår I den dybe betydning af det budskab, der skal bringes ud til en fortabt verden. Fortiden har vist, at både lærere og elever ved meget lidt angående de højtidelige sandheder, som er levende problemer i denne tid. Dersom den tredje engels budskab i alle dets faser, blev forkyndt for mange, der gør tjeneste som pædagoger, ville de ikke forstå det. Havde I den kundskab, som kommer fra Gud, ville hele jeres væsen forkynde den levende Guds sandhed til en verden, som er død i overtrædelser og synder: Men bøger og blade, der indeholder lidet af den nærværende sandhed, ophøjes og menneskene bliver for kloge til at følge et: “Så siger Herren”.” VM6 165.2
“Hver lærer i vore skoler, bør ophøje den eneste sande Gud; men mange af vægterne sover. De er som blinde, der leder de blinde. Og dog er Herrens dag lige over os. Som en tyv kommer den med listende skridt og den vil overraske alle, der ikke våger. Hvem iblandt vore lærere er vågne og giver basunen en tydelig lyd, som tro husholdere over Guds nåde? Hvem forkynder den tredje engels budskab og opfordrer verden til at berede sig til Guds store dag? Det budskab, vi bærer, har den levende Guds segl.” VM6 166.1
Idet han pegede på bibelen, sagde han: “Det gamle og det nye testamentes skrifter skal sammenføjes i arbejdet med at gøre et folk skikket til at bestå på Herrens dag. Udnyt med alvor jeres nuværende anledninger. Gør den levende Guds ord til jeres lærebog. Hvis dette altid var blevet gjort, ville elever, der er tabt for Guds sag, nu have været missionærer. Jehova er den eneste sande Gud og han skal æres og tilbedes. De, der nærer agtelse for vantro forfatteres udtalelser og leder elever til at betragte disse bøger som væsentlige i deres uddannelse, svækker deres tro på Gud. Tonen, ånden og indflydelsen i disse bøger er ødelæggende for dem, som henter kundskab derfra. Elever er blevet påvirkede af indflydelser, som har ledet dem til at se bort fra Kristus, verdens lys og onde engle fryder sig over, at de, der udgiver sig for at kende Gud, fornægter ham, således som han er blevet fornægtet i vore skoler. Retfærdighedens sol har skinnet på menigheden for at fordrive mørket og for at henlede Guds folks opmærksomhed på den beredelse, som er nødvendig for dem, der ønsker at skinne som lys i verden. De, som tager imod lyset, vil forstå det; de, som ikke tager imod det, vil vandre i mørket uden at vide, hvad de snubler over. Sjælen er aldrig tryg, uden når den er under guddommelig ledelse. Da vil den blive ledet til hele sandheden. På lydige hjerter vil Kristi ord falde med levende kraft; og når guddommelig sandhed bliver antaget, vil Guds fuldkomne billede blive fremkaldt og i himmelen vil det blive sagt: “I ham har I eders fylde.” Kol. 2,10 VM6 166.2
I intet tilfælde bør det tillades eleverne at læse så mange fag, at det hindrer dem i at kunne overvære religiøse sammenkomster. Vejl f menigh bd. 2 side 354-356] VM6 167.1
Ingen andre end han, som har skabt mennesket, kan gøre en forandring i mennneskehjertet. Gud alene giver væksten. Enhver lærer må indse at han skal bevæges af guddommelige agenter. Menneskelig dømmekraft og idéer, som har størst erfaring bag sig, er udsat for defekter og mangler; og det skrøbelige redskab, som er genstand for menneskets egne arvelige karaktertræk, skal underlægges Helligåndens indvielse hver dag, ellers vil selvet tage tøjlerne og føringen. I elevens ydmyghed og beskedenhed må alle menneskelige metoder, planer og idéer bringes til Gud, så han kan rette dem og godkende dem, ellers vil Paulus’ utrættelige iver eller Apollos dygtige logik være kraftesløs, overfor sjæles omvendelse. VM6 167.2