SKOLEHJEM
VM6 168.1
[Under opholdet på vore colleger er mange af de unge unddraget familiekredsens mildende og hæmmende indflydelser. Netop i den tid af deres liv, da de behøver et årvågent tilsyn, kommer de bort fra forældrenes gavnlige indflydelse og autoritet og færdes sammen med et stort antal jævnaldrende med forskelligartede karakterer og livsvaner. Nogle af disse har i barndommen ikke lært lydighed og er overfladiske og letsindige; andre har været holdt under for streng tugt og når de kom bort fra dem, der måske holdt tøjlerne for stramme, har de haft en følelse af, at det stod dem frit for at gøre, hvad de havde lyst til. De foragter selve tanken om tvang. Omgangen med sådanne forøger i høj grad de unges farer. VM6 168.2
Vore skolehjem er blevet oprettet i den hensigt, at vor ungdom ikke skulle være overladt til at fare hid og did og udsættes for de onde indflydelser, som der overalt er nok af, men at der så vidt muligt kan være en hjemlig atmosfære, så de vil kunne bevares fra fristelser til et umoralsk liv og ledes til Jesus. Familien i himmelen er en fremstilling af, hvad familien på jorden skulle være; og vore skolehjem, hvor der samles en ungdom, som søger at berede sig til Guds tjeneste, bør mest muligt nærme sig det guddommelige mønster. VM6 168.3
Lærere, der ansættes til at have opsyn med disse hjem, bærer alvorsfulde ansvar; for de skal handle som fædre og mødre og vise interesse for hver enkelt af eleverne, sådan som forældre viser interesse for deres børn. De forskelligartede karakterelementer hos de unge, som de er sat til at tage sig af, påfører dem bekymring og mange tunge byrder og det kræver megen takt og stor tålmodighed at skulle retlede sådanne, hvis sind har taget skade ved en slet opdragelse. Lærerne behøver stor dygtighed til at lede; de må være principfaste, men dog forstandige og ømme, forene kærlighed og kristelig sympati med disciplin. De bør være bedende mænd og kvinder med tro og visdom. De bør ikke lægge en streng, ubøjelig værdighed for dagen, men færdes sammen med de unge, blive ét med dem i deres glæder og sorger, såvel som i deres daglige gøremål. Villig, kærlig lydighed vil i almindelighed blive frugten af en sådan bestræbelse. VM6 168.4