Når vi ser den kærlighed til moden og smykker, som er trængt ind iblandt dem, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed, spørger vi med sorg; skal Guds folk ikke lære noget af den henrundne historie? Der er få som forstår deres egne hjerter. Disse forfængelige og pyntesyge elskere af moden kan udgive sig for at være Kristi efterfølgere, men deres klædedragt og samtale viser, hvad der fylder deres sind, og hvad de har hengivet sig til. Deres liv åbenbarer deres venskab til verden, og verden gør fordring på dem som sine egne. BTU 213.1
Hvorledes kan den, som nogen sinde har smagt Kristi kærlighed, være tilfreds med modens krav? Det smerter mit hjerte at se dem, som bekender sig til at være efterfølgere af den ydmyge og sagtmodige Frelser, så ivrigt søge at nå op til verdens standard hvad klædedragt angår. Selv om de bekender sig til gudsfrygt, er det næsten ikke muligt at skelne dem fra de vantro. De glæder sig ikke ved et religiøst liv, deres tid og penge bruges til at tilfredsstille deres lyst med hensyn til klæder og prydelser. BTU 213.2
Stolthed og ekstravagance, hvad klædedragt angår, er en synd, som særlig kvinden ligger under for. Derfor er det, at apostelen særskilt henvender sig til hende, når han siger: “Ligeså at kvinder skal pryde sig i sømmelig klædning med blufærdighed og ærbarhed, ikke med fletninger og guld eller perler eller kostbar klædning, men som det sømmer sig kvinder, der bekender sig til gudsfrygt, med gode gerninger.” BTU 213.3