Vi ser, hvorledes et onde, som Guds ord fordømmer, stadig baner sig vej ind i menigheden. Hvad er deres pligt, som har autoritet med hensyn til denne sag? Kan menighedens indflydelse være, hvad den bør være, når mange af dens medlemmer adlyder modens fordringer i stedet for at følge Guds udtrykkelige vilje? Hvorledes kan vi forvente Helligåndens nærværelse og hjælp, når vi tillader sådanne ting at eksistere iblandt os? Kan vi forblive tavse, når Kristi undervisning tilsidesættes af dem, der bekender sig til at være hans efterfølgere? Disse ting bringer sorg og forvirring hos dem, der har overopsigten med Guds menighed. Vil ikke I, mine kristne søstre, selv roligt og under bøn til Gud overveje dette emne. Vil I ikke lade jer lede af Guds ord. Den tid, som anvendes på klædedragten for at følge verdens moder, burde anvendes til en nøje hjerteransagelse og til studium af skriften. De timer, der er mere end bortkastede i beredelsen af unødvendige prydelser, kunne gøres mere værdifulde end guld, dersom de blev anvendt til at søge kundskab om de rette principper og de rette prydelser. Det smerter mit hjerte, når jeg ser unge damer, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, men som praktisk talt er uvidende om hans karakter og hans vilje. Disse unge har været tilfredse med at lade sig opføde på avner. Verdens glimmer er i deres øjne mere værdifuld end de evige rigdomme; de åndelige evner, som kunne udvikles ved eftertanke og studium, lider under dette, og tilbøjelighederne bliver ikke kontrollerede, idet man betragter det ydre udseende som værende af større betydning end den åndelige elskelighed eller åndelig kraft. BTU 213.4