Gud prøver og forsøger os ved livets almindelige tildragelser. Det er de små ting, som åbenbarer hjertets indhold. Det er de små opmærksomheder, de talrige små hændelser og den ligefremme, enkle høflighed, der tilsammen udgør livets lykke; og det er forsømmelsen af venlige, opmuntrende, kærlige ord og af de små høfligheder i livet, der bidrager til at danne summen af livets elendighed. Det vil til sidst vise sig, at fornægtelsen af selvet af hensyn til vore omgivelsers ve og vel udgør en stor del af livsregnskabet i Himmelen. IMT 229.4
Jeg så, at det er ifølge Guds forsyn, når enker og faderløse, blinde, døve, lamme, og personer, som lider på forskellig måde, har en kristelig tilknytning til hans menighed, for det tjener som en prøve for hans folk og til at udvikle deres sande karakter. Guds engle ser efter med, hvordan vi behandler disse mennesker, som behøver medfølelse, kærlighed og uselvisk godgørenhed. Dermed sætter Gud vor karakter på prøve. Hvis Bibelens sande religion er vor religion, så vil vi føle os i gæld til Kristus og skyldige til at vise kærlighed, venlighed og forståelse for hans brødre; vi kan ikke gøre noget mindre end at give udtryk for vor taknemmelighed for hans grænseløse kærlighed til os, medens vi endnu var syndere og uværdige til hans nåde, og det kan vi ved at vise virkelig interesse og uselvisk kærlighed over for dem, som er vore brødre og er ringere stillet end vi. IMT 230.1