Indtil døden er opslugt og sejren vundet, vil der være forældreløse børn at tage sig af, og de vil blive udsat for mange lidelser, hvis vore menighedsmedlemmer ikke viser dem kærlig medfølelse og øm omsorg. Herren byder os at “bringe hjemløse stakler i hus”. Kristendommen må skaffe disse hjemløse en far og mor. Medlidenhed med enken og den faderløse i bøn og handling vil blive ihukommet hos Gud og snart blive belønnet. IMT 257.5
Når du trøster den elendige, viser medfølelse med den hårdt prøvede og nedtrykte og venligt hjælper den forældreløse, så bringer du dig selv i et inderligere forhold til Jesus. IMT 258.1
Der er forældreløse børn at drage omsorg for, men mange vover ikke at tage denne gerning op, fordi det kræver mere arbejde, end de bryder sig om, og der bliver kun lidt tid til at pleje selvet. Men når kongen foretager sin undersøgelse, vil disse initiativløse, snæversynede, egennyttige sjæle opdage, at Himmelen er for dem, som har bestilt noget og har fornægtet sig selv for Kristi skyld. Der er ikke truffet forholdsregler for dem, der altid har været så optaget af at elske og tage hensyn til sig selv. Den frygtelige straf, kongen i dette tilfælde udtalte over dem, der stod på hans venstre side, var ikke for deres store forbrydelser. De bliver ikke dømt for det, de havde gjort, men for det, de ikke havde gjort. De gjorde ikke det, som Gud havde pålagt dem at gøre. De gjorde, hvad de selv havde lyst til, og får nu lod og del med dem, der behager sig selv. IMT 258.2
Der er forældreløse, som Kristus har bedt sine efterfølgere tage sig af som et betroet hverv fra Gud. Alt for ofte bliver disse overset og forsømt. De er måske lasede, uopdragne og tilsyneladende utiltalende i alle henseender, men de er alligevel Guds ejendom. De er blevet købt for en stor pris, og de er lige så dyrebare i hans øjne som vi. De hører til Guds store husholdning, og de kristne er som hans tjenere ansvarlige for dem. “Deres sjæle,” siger han, “vil jeg kræve af din hånd. IMT 258.3
Herren opfordrer hvert menighedsmedlem til at gøre sin pligt over for disse forældreløse børn. Dog må I ikke gøre det, blot fordi det er jeres pligt, men det skal være af kærlighed til dem og fordi Jesus døde for at frelse dem. Kristus har løskøbt disse mennesker, som trænger til jeres omsorg, og han forventer, at I elsker dem, som han har elsket jer i jeres synder og egenrådighed. IMT 259.1
Han vil ikke lytte til sit folks bønner, så længe de forældreløse, faderløse, lamme, blinde og syge bliver forsømt. IMT 259.2
Der er rige muligheder for alle, som vil gøre en gerning for Mesteren og tage sig af disse børn og unge, som ingen venner har, og anbringe dem under gunstige forhold, hvor de får mulighed for at udvikle en god karakter og blive Guds børn. Der findes børn, som ikke er særligt lovende, men som trænger til øm og kærlig pleje; mange, som ellers ville vokse op i uvidenhed og komme blandt kammerater, der forleder dem til last og forbrydelse, kan anbringes i gode omgivelser, og under kærlig kristelig omsorg blive reddet for Jesus . . . Dette arbejde for andre vil kræve anstrengelse, selvfornægtelse og selvopofrelse, men hvad betyder den smule opofrelse, vi kan præstere, i sammenligning med Guds store gave, da han ofrede sin enbårne Søn? Gud har givet os den forret at blive hans medarbejdere. IMT 259.3