Der er her i landet en stor arbejdsmark, der ikke er gjort noget ved. Der er mange tusinde farvede, som enhver ærlig, praktisk kristen bør vise hensyn og forståelse for. Disse mennesker bor ikke i et fremmed land og tilbeder ikke afguder af træ og sten. De bor midt iblandt os, og gennem Åndens vidnesbyrd har Gud gang på gang henledt vor opmærksomhed på dem og sagt, at her er mennesker, som er blevet overset. Denne vældige arbejdsmark ligger der ubearbejdet og venter på det lys, Gud har betroet os. IMT 259.4
Skillemure er rejst imellem de hvide og de sorte. Disse mure af fordom vil styrte sammen af sig selv ligesom Jerikos mure, nå kristne adlyder Guds ord, som kræver, at de elsker deres skaber fremfor alt andet og deres næste uden partiskhed. ..... Enhver menighed, hvis medlemmer bekender sig til at tro på sandheden for vor tid, bør rette blikket mod denne forsømte, undertrykte race, der som følge af slaveriet har været berøvet retten til selv at tænke og handle. IMT 259.5
Lad os sætte et arbejde i gang blandt befolkningen i Sydstaterne. Lad os ikke slå os til tåls med bare at se til, bare at vedtage resolutioner, som aldrig bliver ført ud i livet, men lad os virkelig gøre noget for Herren og søge at forbedre vore farvede landsmænds elendige forhold. IMT 260.1
Den sorte mands navn står skrevet i livets bog ved siden af den hvide mands navn. Alle er et i Kristus. Herkomst, stilling, nationalitet eller farve kan ikke ophøje eller nedværdige mennesker. Det er karakteren, som gør mennesket til, hvad det er. Når en rødhud, en kineser eller en afrikaner giver sit hjerte til Gud i lydighed og tro, så elsker Jesus ham ikke mindre på grund af hudfarven. Han kalder ham sin højtelskede broder. IMT 260.2
Dagen kommer, da Jordens konger og herskere ville være glade for at bytte plads med den ringeste afrikaner, der har tilegnet sig håbet, som evangeliet giver os. IMT 260.3
Gud har lige så megen omsorg for mennesker af den afrikanske race, der kan vindes til at tjene ham, som han havde for Israel. Han kræver langt mere af sit folk, end de har ydet ham af missionsarbejde blandt alle klasser af befolkningen i Sydstaterne, specielt den farvede race. Har vi ikke endnu større forpligtelse til at arbejde for de farvede end for dem, der har været meget gunstigere stillet? Hvem var det, som holdt disse mennesker i trældom? Hvem holdt dem nede i uvidenhed? ..... Når denne race er undertrykt, når den virker frastødende i optræden og levevis, hvem bærer så skylden for det? Er det ikke mest de hvide? Når der nu har været begået så stor en uret imod dem, burde der så ikke gøres et alvorligt forsøg på at hjælpe dem op? Sandheden må forkyndes for dem. De er mennesker, der kan frelses, lige såvel som vi. IMT 260.4