Enhver kristen har fået et bestemt arbejde anvist. Gud kræver, at alle arbejder i hans vingård. Du skal tage den gerning op, du har fået betroet, og udføre den samvittighedsfuldt. IMT 13.4
Hvis hver eneste af jer var en levende missionær, ville budskabet for vor tid hurtigt blive forkyndt i alle lande, for alle folk, folkeslag og tungemål. IMT 13.5
Enhver sand discipel fødes ind i Guds rige som en missionær. Den, som drikker af det levende vand, bliver en livets kilde. Modtageren bliver til en giver. Kristi nåde i sjælen er som en kilde i ørkenen, der vælder frem til vederkvægelse for alle og gør dem, der er ved at omkomme, begærlige efter at drikke af livets vand. IMT 13.6
Gud forventer, at enhver, som har fået betroet kendskabet til sandheden for denne tid, personligt skal træde i hans tjeneste. Ikke alle kan rejse ud som missionærer i udlandet, men alle kan være missionærer i deres familiekreds og i nabolaget. IMT 14.1
Kristus var kun nogle få skridt fra den himmelske trone, da han gav sine disciple missionsbefalingen. Alle, som ville komme til troen på hans navn, medregnede han som missionærer, da han sagde: “Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabningen!” Guds kraft skulle ledsage dem.” IMT 14.2
For enhver, der bekender sig til Kristus, burde det være en livsopgave at frelse mennesker. Vi står i gæld til verden for den nåde, Gud har skænket os, for det lys, der har skinnet på os, og for den sandhed, hvis skønhed og kraft er åbenbaret for os. IMT 14.3
Der er alle vegne en tilbøjelighed til at lade organiseret virksomhed træde i stedet for personlig bestræbelse. Menneskelig visdom arbejder hen imod forening og sammenslutning, hen imod at bygge store kirker og oprette store institutioner. Masser af mennesker overlader alt godgørenhedsarbejde til institutioner og organisationer; de unddrager sig fra at komme i berøring med verden, og deres hjerter bliver kolde, de fortabes i egne interesser og bliver uimodtagelige for indtryk. Kærlighed til Gud og mennesker uddør i deres sjæl. Kristus gav sine efterfølgere et personligt arbejde at udføre, et arbejde, som ikke kan overlades til andre. At hjælpe de syge og fattige og bringe evangeliet til de fortabte må ikke overlades til udvalg eller godgørenhedsforeninger alene. Personligt ansvar, personlig bestræbelse, personlig opofrelse er, hvad evangeliet kræver. IMT 14.4
Enhver, som har modtaget det himmelske lys, skal oplyse vejen for dem, der ikke kender livets lys. IMT 14.5
Enhver har fået en gerning tildelt og ingen kan træde i andres sted. Enhver har en særdeles vigtig mission, som ikke må forsømmes eller ignoreres, for når den opfyldes, betyder det et menneskes vel og når den forsømmes, betyder det ve over en, for hvem Kristus gav sit liv.” IMT 15.1
Vi bør alle være Guds medarbejdere. Lediggængere accepterer han ikke som sine tjenere. Hvert enkelt menighedsmedlem må forstå, at menighedens liv og trivsel påvirkes af deres handlemåde. IMT 15.2
Hver eneste sjæl, som Kristus har frelst, er kaldet til at virke i hans navn for fortabtes frelse. Denne gerning var blevet forsømt i Israel. Bliver den ikke også forsømt i dag af dem, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere. IMT 15.3
Der er noget at gøre for enhver. Hver eneste en, som tror på sandheden, bør stå frem og sige: “Her er jeg, send mig!” Es. 6, 8. IMT 15.4
Det er enhver kristens privilegium ikke alene at vente på, men også at fremskynde vor Herres Jesu Kristi tilkommelse. IMT 15.5
Den, der bliver et Guds barn, bør for fremtiden betragte sig som et led i den kæde, der blev sænket ned for at frelse verden. Han bør være èt med Kristus i hans nådige plan og gå ud sammen med ham for at søge og frelse det fortabte. IMT 15.6
Alle kan finde noget at gøre. Ingen behøver at føle, at der ikke er noget sted, hvor de kan arbejde for Kristus. Frelseren gør sig til èt med hvert eneste menneske. IMT 15.7
De, som har sluttet sig til Herren og indgået en pagt med ham om at arbejde i hans tjeneste, er forpligtede til at forene sig med Herren i det store, herlige arbejde at frelse sjæle. IMT 15.8
Virkefeltet er så stort og planen så omfattende, at ethvert helliggjort hjerte vil blive drevet til at tjene som et instrument for guddommelig kraft. IMT 15.9
I Guds hånd er mennesker det værktøj, han bruger til at gennemføre sine nådige hensigter. Hver enkelt har sin rolle at spille; hver enkelt modtager det lys, der svarer til hans tids særlige behov, og som er nødvendigt, for at han kan udøve den gerning, Gud har pålagt ham. IMT 16.1
Gud har længe ventet på, at tjenersindet skulle få magten i hele hans menighed, så at enhver arbejder for ham med de evner, han har fået. IMT 16.2
Da han udsendte de tolv og senere de halvfjerdssindstyve for at forkynde Guds rige, lærte han dem, at det var deres pligt at meddele andre, hvad han havde lært dem. Gennem hele sit virke opdrog han dem til individuelt arbejde, som skulle udvides, efter som de blev flere i antal, og som til sidst skulle nå ud til verdens fjerneste egne. IMT 16.3
Det er en skæbnesvanger fejltagelse at mene, at sjælesørgerarbejdet kun påhviler prædikanterne. Den ydmyge, fromme troende, som vingårdens Herre pålægger omsorg for sjæle, bør opmuntres af dem, som Herren har skænket et større ansvar. De, der står som ledere indenfor Guds menighed, skal gøre sig klart, at Frelserens befaling gælder alle, der tror på hans navn. Gud vil udsende mange til sin vingård, skønt de måske ikke er indviet til tjenesten ved håndspålæggelse. IMT 16.4
Menighedens sande karakter bedømmes ikke efter dens høje bekendelse eller de navne, der står indført i protokollen, men den bedømmes efter, hvad den faktisk udretter for Mesteren, og efter, hvor mange udholdende, trofaste arbejdere den har. Personlig interesse og hensynsfulde personlige bestræbelser vil udrette mere for Kristi sag, end prædikener og bekendelse kan. IMT 16.5
Når en menighed bliver stiftet, bør alle medlemmerne gå aktivt ind i missionsarbejdet. De bør aflægge besøg hos hver eneste familie i deres nabolag og lære deres åndelige status at kende. IMT 16.6
Ikke alle medlemmerne af menigheden bliver kaldet til at arbejde i andre lande, men alle har fået til opgave at lade lyset skinne i verden. Kristi evangelium virker udfordrende og vil blive udbredt. På den store dag vil ingen blive undskyldt for at have plejet egne interesser. Der er arbejde til alle hænder og for ethvert hoved. Der er mange forskellige opgaver passende for de forskellige evner og talenter. IMT 17.1
Han har betroet jer hellig sandhed. Når Jesus bor hos den enkelte af menighedens medlemmer, bliver han et kildespring til evigt liv. I pådrager jer skyld over for Gud, hvis I ikke gør jer al mulig anstrengelse for at give dette levende vand til andre. IMT 17.2
Som kristne gør vi ikke en tyvendedel af, hvad vi kunne, for at vinde mennesker for Kristus. Hele verden skal advares, og enhver oprigtig kristen vil være en vejleder og et eksempel med hensyn til at være tro, bære korset, arbejde beredvilligt og energisk, vise usvigelig troskab mod sandhedens sag, bringe ofre og virke for Guds værks fremme.” ..... IMT 17.3
Så langt hans anledninger strækker, står enhver, der har modtaget lyset fra sandheden, med det samme ansvar, som den profet i Israel, disse ord kom til: “Men dig, menneskesøn, har jeg sat til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig.” IMT 17.4
Til enhver, som bliver delagtig i hans nåde, beskikker Herren et arbejde for andre. Hver især må vi stå på vor plads og sige: “Her er jeg, send mig!” Ansvaret hviler på alle — på Guds ords forkyndere, på den troende sygeplejer og sygeplejerske, på den kristne læge og den enkelte kristne, hvad enten han er købmand eller bonde, embedsmand eller håndværker. Vort arbejde er at åbenbare for menneskene det glade budskab om frelse. Ethvert foretagende, vi giver os af med, bør have dette som sit endelige mål. IMT 17.5
Da husets herre kaldte sine tjenere til sig, gav han enhver sin gerning. Hele Guds familie er ansvarlig for, hvordan den forvalter Herrens formue. Hver enkelt, fra den ringeste og mest uanselige til den største og mest ophøjede, er et moralsk væsen, som har fået talenter betroet, for hvilke det står til ansvar over for Gud.” IMT 18.1