Gud vælger ikke engle, der aldrig har syndet, til at være hans repræsentanter blandt mennesker, men mennesker, mænd med samme slags lidenskaber som dem, de søger at frelse. Kristus blev menneske, for at han kunne nå ind til mennesker. Der behøvedes en guddommelig-menneskelig Frelser for at bringe frelsen til verden. Og mænd og kvinder har fået betroet den hellige tjeneste at lade andre få del i “Kristi uransagelige rigdom.” Ef. 3,8. IMT 11.1
Betragt det rørende skue! Se Himmelens majestæt, omgivet af de tolv mænd, han har udvalgt! Han er i færd med at hellige dem til deres gerning. Gennem disse skrøbelige redskaber agter han ved sit ord og sin Ånd at gøre frelsen tilgængelige for alle. IMT 11.2
Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente en mand, der hedder Peter. Således tilkendegav Gud sin agtelse for prædikeembedet for sin organiserede menighed. Det blev ikke givet englen at fortælle Kornelius om hændelsen på korset. Et menneske, der ligesom høvedsmanden var underkastet de menneskelige skrøbeligheder og fristelser, skulle fortælle ham om den korsfæstede og opstandne frelser. IMT 11.3
Den engel, som blev sendt til Filip, kunne have undervist ætioperen, men dette er ikke Guds fremgangsmåde. Det er hans plan, at menneskene skal virke for deres medmennesker. IMT 11.4
Men denne skat har vi i lerkar fortsatte apostlen, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv. Gud kunne have forkyndt sin sandhed gennem syndfri engle, men dette er ikke efter hans vilje. Han vælger menneskelige væsener, fulde af skrøbelighed, til redskaber for udførelsen af sine formål. Den kostelige skat gemmes i lerkar. Ved menneskers hjælp skal hans velsignelser bringes ud til verden. Ved dem skal hans herlighed skinne frem gennem syndens mørke. I kærlig tjeneste skal de møde syndere og nødlidende og føre dem til korset. Og i hele deres gerning skal æren, hæderen og lovprisningen gælde ham, som er over alle og over alt. IMT 12.1
Det var Frelserens hensigt, at hans efterfølgere, efter at han var faret op til Himmelen for at blive menneskets talsmand, skulle videreføre det arbejde, som han havde begyndt. Skal det menneskelige redskab ikke vise nogen særlig interesse for at give lyset i evangeliets budskab til dem, der sidder i mørke? Der er nogle, der er villige til at gå til Jordens ende for at bringe sandhedens lys til menneskene, men Gud kræver, at enhver sjæl, der kender sandheden, skal søge at lede andre til at elske sandheden. Hvis vi ikke er villige til at bringe særlige ofre for at frelse sjæle, der er ved at omkomme, hvordan kan vi da blive regnet for værdige til at komme ind i Guds stad? IMT 12.2
I sin visdom bringer Herren dem, der søger sandheden, i berøring med medmennesker, der kender sandheden. Det er Himmelens vilje, at de, som har modtaget lyset, skal give det videre til dem i mørket. Menneskeslægten, der får sin kraft fra den store visdommens kilde, bliver det redskab, den virksomhed, hvorigennem evangeliet udøver sin forvandlende magt over sjæl og sind. IMT 12.3
Gud kunne have nået sit formål med at frelse syndere uden vor hjælp, men for at vi skulle kunne udvikle egenskaber, der ligner Kristi, må vi deltage i hans arbejde. For at få del i hans glæde, glæden ved at se syndere blive frelst ved hans offer må vi tage del i hans bestræbelser for at frelse dem. IMT 12.4
Kristus vælger ikke engle, som aldrig har syndet, til at være sine repræsentanter blandt menenskene, han vælger menesker, der besidder de samme lidenskaber som dem, de søger at frelse. Kristus påtog sig menneskelighed for at kunne nå menneskne. Guddommen behøvede menneskelighed, for både det guddommelige og det menneskelige var nødvendigt for at skaffe verden frelse. Guddommen behøvede menneskelighed, for at menneskeligheden kunne blive et forbindelsesled mellem Gud og mennesket. IMT 13.1
Englene venter med næsten utålmodig iver på vor medvirken; thi mennesket må være forbindelsesledet til mennesker. Og når vi overgiver os selv til Kristus i helhjertet gudsfrygt, fryder englene sig over, at de med vor røst kan tale for at åbenbare Guds kærlighed. IMT 13.2
Vi må være Guds medarbejdere, for Gud vil ikke fuldføre sit værk uden menneskelig medvirken. IMT 13.3