Paulus havde veltalenhedens gave. Før sin omvendelse havde han ofte søgt at gøre indtryk på sine tilhørere ved sin strålende talekunst. Men nu lagde han alt dette til side! I stedet for at hengive sig til poetiske beskrivelser og en fantasifuld fremstilling, som kunne behage sanserne og nære indbildningskraften, men som ikke havde berøring med det daglige, søgte Paulus ved brugen af et jævnt sprog at bibringe hjertet de sandheder, som har afgørende betydning. En overspændt fremstilling af sandheden kan bevirke en ekstatisk følelse; men kun alt for ofte giver sandheder, der forkyndes på denne måde, ikke den næring, der behøves for at styrke og befæste den kristne til livets strid. De kæmpende sjæles øjeblikkelige trang og nuværende prøvelser må afhjælpes ved sund, praktisk vejledning i kristendommens fundamentale grundsætninger. IMT 151.3