Karakteren må omdannes. — Vort arbejde for de fristede og faldne vil først virkelig lykkes, når Kristi nåde omdanner karakteren og mennesket bringes i levende forbindelse med den evige Gud. Dette er hensigten med al sand afholdsvirksomhed. ^{1Vejledning for menigheden II, s. 329.}HL 103.1

Hvad Kristus virker i hjertet. — Man vil aldrig kunne vise sandt mådehold, medmindre Kristi nåde er et varigt princip i hjertet. ... Omstændighederne kan ikke skabe reformer. Kristendommen kræver en forandring af hjertet. Hvad Kristus virker i hjertet, vil blive udført under befaling af en forstand, som er omvendt. Planen med at begynde udefra og så forsøge at arbejde indad er aldrig lykkedes, og den vil altid slå fejl. ^{2Råd og vink, s. 30.}HL 103.2

Evnen til at beherske sig må generhverves. — En af de sørgeligste følger af syndefaldet var, at mennesket mistede evnen til at beherske sig selv. Kun ved generhvervelse af denne evne kan der ske virkelig fremgang.HL 103.3

Det er kun gennem vort legeme, at sindet og sjælen kan udvikles til opbygning af karakteren. Det er derfor, at sjælenes modstander, Djævelen, lægger sine fristelser til rette på en sådan måde, at de virker legemligt nedbrydende og svækkende. Hvis det lykkes at svække menneskelegemet, kommer sjælen og ånden også under det ondes indflydelse. Hvis vore legemlige tilbøjeligheder ikke står under en højere magts kontrol, bliver følgen ødelæggelse og død.HL 103.4

Det er nødvendigt, at legemet underkastes de højere kræfter i os. Lidenskaberne skal beherskes af viljen, som atter skal være under Guds kontrol. Det er den kongelige magt, som hedder fornuften, der skal beherske vort liv; men først må den helliges ved Guds nåde. ^{3Sundhed og livslykke, s. 14.}HL 103.5

Tåbeligt at forsøge en gradvis afvænning. — Skal de, som har haft flere anledninger og et herligt lys, og som nyder fordelene ved en uddannelse, gøre gældende, at de ikke kan aflægge dårlige vaner? Hvorfor kan de, som har så fin en intelligens, ikke slutte fra årsag til virkning? Hvorfor går de ikke ind for en reform og står fast på principperne, besluttede på ikke at ville nyde spiritus eller bruge tobak? Det er gift, og man overtræder Guds lov ved at bruge disse ting. Nogle siger, når man vil fortælle dem det: »Jeg vil vænne mig af lidt efter lidt.« Men Satan ler ad alle sådanne beslutninger. Han siger: »De er helt i min magt. Hvad det angår, så frygter jeg ikke for at miste dem.«HL 104.1

Men han ved også, at han ikke har nogen magt over det menneske, som har moralsk mod til at sige et klart og tydeligt nej, når syndere lokker. Den, der gør det, har skaffet sig af med Djævelen, og så længe han holder sig til Jesus Kristus, er han tryg. Han har stillet sig der, hvor himmelske engle kan komme i forbindelse med ham og give ham moralsk kraft til at sejre. ^{4Manuskript 86, 1897.}HL 104.2

En hård kamp, men Gud vil hjælpe. — Bruger du tobak eller berusende drikke? Læg det af, for det sløver dine åndsevner. Det vil blive en hård kamp at aflægge disse ting, men Gud vil hjælpe dig til at kæmpe kampen. Bed ham om nåde til at sejre, og tro så, at han vil give dig den, fordi han elsker dig. Lad ikke verdslige kammerater drage dig bort fra din troskab mod Kristus. Lad hellere dine tanker blive draget bort fra disse kammerater og hen til Jesus. Sig til dem, at du søger efter den himmelske skat. Du tilhører ikke dig selv, du er købt og prisen betalt, og det med Guds Søns liv, derfor skal du ære Gud i dit legeme og i din ånd, som hører ham til.^{5Brev 226, 1903.}HL 104.3

Søg hjælp hos Gud og hos de retfærdige. — Jeg har et budskab fra Herren til den fristede sjæl, som har været i Satans magt, men nu kæmper for at komme fri. Bed Gud om hjælp. Gå til dem, som du ved frygter og elsker Gud, og sig til dem: »Vil I ikke nok tage mig under jeres beskyttelse, for Satan frister mig stærkt. Jeg har ikke kraft til at holde mig væk fra faldgruben. Lad mig være hos jer hele tiden, til jeg får mere kraft til at modstå fristelsen.«^{6Brev 166, 1903.}HL 104.4

Personligt forhold til Gud. — Fremlæg din trang, din glæde, din sorg, dine bekymringer og din frygt for Gud. ... »Herren er såre medlidende og barmhjertig.« Jak. 5, 11. Vore sorger, ja endog blot det at vi nævner dem, rører hans kærlige hjerte. ... Intet, der på nogen måde angår vor fred, er for lidt for ham at lægge mærke til. Der er intet kapitel i vort livs historie, som er for mørkt for ham at læse; ingen besværlighed er for vanskelig for ham at udrede. Ingen ulykke kan komme over den ringeste af hans børn, ingen ængstelse kan plage sjælen, ingen glæde opmuntre den, ingen oprigtig bøn udgå fra læberne, uden at vor himmelske Fader lægger mærke til det og øjeblikkeligt interesserer sig derfor. »Han læger dem, hvis hjerte er sønderknust, og forbinder deres sår.« Sal. 147, 3. Forholdet mellem Gud og hver eneste sjæl er så klart og fuldstændigt, som om der ikke fandtes nogen anden sjæl, for hvem Gud har givet sin elskede Søn. ^{7Vejen til Kristus, s. 100. 101.}HL 105.1

6. MÅDEHOLD OG TOTALAFHOLD

2. OMVENDELSE HEMMELIGHEDEN VED SEJR