Gud har nøje anvist, hvordan tienden skal bruges. Han har ikke i sinde, at hans sag skal hindres af mangel på midler. For at virksomheden ikke skal lide afbræk, eller der skal ske fejlgreb, har Gud nøje bestemt vore pligter i sådan. Den del, Gud har forbeholdt sig som sin egen, må ikke benyttes til andet, end hvad han har foreskrevet. Lad ingen påtage sig et beholde tienden eller bruge den i overensstemmelse med sit eget skøn. Ingen må bruge den i en knibe eller anvende den, som de selv finder for godt, om det så skulle være til det, som de anser som Guds værk. VM9 247.1
Det er prædikantens gerning både i ord og handling at lære folket, at de bør betragte tienden som hellig for Herren. Han må ikke føle sig fri til at beholde tienden eller anvende den efter eget forgodtbefindende, fordi han er en ordets forkynder. Den er ikke hans. han har ingen rettighed til at beholde for sig den del, som han tror tilkommer ham, om det er mere eller mindre. Han må ikke støtte nogen plan, der har til hensigt at berøve Gud tiende og gaver, der er helliget ham. Disse midler skal bringes ind i hans skatkammer og betragtes som helliget til hans gerning i overensstemmelse med hans anvisning. VM9 247.2
Gud ønsker, at hans husholdere nøje skal søge hans guddommelige anordninger. De må ikke omlægge Guds plan ved selvvalgt at udføre en barmhjertighedsgerning eller yde en gave eller et offer, når og hvor de som mennesker mener det er bedst. Det er meget uklogt handlet, når nogen forsøger sig på nogen forbedring af Guds plan ved en eller anden ombytning og gør sig en forestilling om sine gennemsnitlig gode motiver ved denne eller hin anledning og stiller disse ord imod Guds fordringer. Gud kræver af alle, at de skal rette sig efter hans forskrifter. Han har kundgjort os sin plan; og alle, som vil samarbejde med ham, må følge hans plan i stedet for at forsøge sig på egen hånd at forbedre den. VM9 248.1
Til Israel kom følgende ord fra Herren ved Moses: “Fremdeles skal du pålægge israelitterne at skaffe dig ren olivenolie af knuste frugter til lysestagen og der skal stadig sættes lamper på.” 2.Mos 27,20. Dette skulle være et bestandigt offer, så Guds hus kunne blive tilstrækkelig forsynet med det, der var påkrævet til tjenesten. Også i dag må Guds folk komme i Hu, at stedet for Herrens tilbedelse er hans ejendom og at det samvittighedsfuldt må forvaltes. Men midlerne til denne gerning skal ikke tages af tienden. VM9 248.2
Jeg har fået et meget klart og bestemt budskab fra Herren til vort folk. Det er blevet pålagt mig at sige dem, at de forfejler sig når de anvender tienden i andre øjemed i og for sig gode, end dem, hvortil Herren har anordnet, at den skulle bruges. De, som forvalter tienden på den måde afviger fra Herrens anordning. Gud vil kræve en til regnskab for sådanne handlinger. VM9 248.3
En mener, at tienden kan benyttes til fremme af skolesagen. Andre mener, at kolportører skulle understøttes af tienden. Men man gør sig skyldig i et stort fejlgreb, når man anvender tienden til andet end det, hvortil den er helliget — understøttelsen af ordets forkyndere. Der burde i dag være hundrede godt udrustede arbejdere, hvor der nu blot er én. VM9 248.4