Hans magt deres magt
Vore kolportører skal vide, at det er for Kristi riges fremme, de arbejder. Han vil vejlede dem, når de går ud i den gerning, Gud har givet dem at gøre for at advare verden om en nær forestående dom. Ledsaget af en overbevisende kraft. af bønnens magt og af Guds kærligheds kraft, vil og kan evangelistens gerning ikke blive uden frugt. Tænk på den interesse, som Faderen og Sønnen har i dette arbejde. Ligesom Faderen elsker Sønnen, således elsker Sønnen dem, der hører ham til, dem, der arbejder, som han arbejdede, for at frelse de fortabte. Ingen behøver at føle sig magtesløse, for Kristus erklærer: “Mig er givet al magt i Himmelen og på Jorden.” Denne magt har han lovet at ville give sine arbejdere. Hans magt vil blive deres magt. De skal knytte deres sjæle til Gud. Kristus ønsker, at alle skal få del i hans nådes rigdom, som overgår al forstand. Den er uendelig, uudtømmelig. Den tilhører os i kraft af den evige pagt, hvis vi vil være Guds medarbejdere. Den tilhører os, hvis vi vil forene os med ham for at føre mange sønner og døtre til Gud. — Colporteur Ministry, s. 108. 109.JBO 57.2
Gud vil antage en helhjertet tjeneste og vil selv opveje manglerne. — I den store læges fodspor, s.154.JBO 58.1
Enhver, som uden forbehold overgiver sig til Herren for at tjene ham, får kraft til at opnå uendelige resultater. — Vidnesbyrd, bd. 7, s. 30.JBO 58.2