På Guds særskilte anvisning
Vor forlagsvirksomhed blev grundlagt på Guds anvisning og under hans særskilte tilsyn. Den var bestemt til at tjene et særskilt formål. Syvende dags adventisterne er blevet udvalgt af Gud som et særskilt folk. skilt fra verden. Med sandhedens store mejsel har han hugget dem ud af verdens stenbrud og bragt dem i forbindelse med ham. Han har gjort dem til sine repræsentanter og kaldet dem til at være sendebud for ham i frelsesplanens afslutning. Den rigeste sandhed, som nogen sinde er betroet dødelige mennesker, de højtideligste og frygteligste advarsler, som Gud nogen sinde har sendt til Jorden, er blevet overladt til dem, for at de skal bringe dem videre til verden. Vore forlag skal være nogle af de mest virksomme redskaber til at fuldføre dette arbejde. Disse institutioner skal være vidner for Gud, lærere til retfærdighed for folket. Fra dem skal der udgåsandhed ligesom en lampe, der lyser. Som et stort lys i et fyrtårn på en farlig kyst skal de stadig sende stråler af lys ud i verdens mørke for at advare menneskene om de farer, som truer dem med undergang.JBO 5.1
De skrifter, som bliver sendt ud fra vore trykkerier, skal berede et folk til at møde Gud. Overalt i verden skal de udføre det samme arbejde, som Johannes Døber udførte for jødefolket. Ved overraskende advarselsbudskaber vækkede Guds profet menneskene op fra verdsligt drømmeri. Gennem ham kaldte Gud det frafaldne Israel til omvendelse. Han afslørede populære vildfarelser ved den måde, han fremholdt sandheden på. Som en modsætning til samtidens falske teorier fremtrådte sandheden i hans undervisning som en evig vished. “Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær,” var Johannes’ budskab. Matt. 3, 2. Ved hjælp af skrifter fra vore trykkerier skal denne sandhed bringes ud til verden i dag.JBO 6.1