Overvejelse af ægteskab

Jeg blev vist tilbage til sidste maj, da Herren besøgte ___ og fik vist bror D’s sag. Han var ikke rede til at tage del i det arbejde. Hans sind og hjerte var andre steder. Han overvejede at gifte sig og kunne ikke lytte til Jesu indbydelse. Hans påtænkte ægteskab optog hans opmærksomhed. Han havde ingen tid eller tendens til at åbne sit hjertes dør for den nådige Gæst. Havde han gjort dette, ville Kristus have givet ham gode råd, som, hvis de var påskønnet, ville have været af uvurderlig værdi for ham. Han ville have fremstillet, i det sande lys, den store fare han er i, for at overgive sig til en egensindig tilbøjeligheds påbud og sætte Guds herlighed og al sund fornuft til side. Han ville pålægge ham for at tage sig i agt hvordan han trådte i deres fodspor som er faldet og styrtet i fordærvelse. Men denne bror tog ikke hensyn til de pålæg Gud havde givet ham; at han ikke skulle gøre noget uden at rådføre sig med ham som havde købt ham. Vi er belært om at hvad vi end gør, skal vi gøre det hele til hans ære.VM2 226.1

Gik du, bror D, som en discipel, en elev af Kristus, til ham i ydmyg, inderlig bøn og overlod dine veje til ham? Du gjorde det ikke. Du undersøgte ikke alle dine motiver og handlede med forsigtighed så du ikke bragte bebrejdelse over Kristi sag, din Forløser. Du tog ikke hensyn til om dette træk ville påvirke forøge din åndelige følsomhed, anspore din iver og styrke dit fundament i sandheden og dine anstrengelser for at fornægte selvet. Du var ligegyldig i dit eget hjerte. Guds arbejde kunne ses i menigheden, men du havde ingen længsel efter den guddommelige Ånd. Himlens sager var for dig ingenting. Du var forblindet af dine nye håb om at forene dine interesser med andres. Du tog ikke i betragtning at et ægteskab ville have en vital påvirkning for dit liv, hvor kort det liv måtte være.VM2 226.2

Du burde føle at du med dit eget onde underkuende hjerte ikke bliver påvirket til at overvinde selvet og gøre din sti op mod himlen bliver mere ujævn. Du har nu gjort din religiøse vækst ti gange vanskeligere end da du stod alene. Det er sandt du var alene, for du havde mistet en dyrebar juvel. Men havde du rådført dig med dine brødre og lagt dine veje i Herrens hænder, ville han have åbnet vejen for dig og sat dig i forbindelse med en som kunne være dig til hjælp i stedet for til hindring.VM2 226.3

Hvis du nu vil vende dig ydmygt mod Herren med hele dit hjerte, vil han ynkes og hjælpe dig. Men du er blot skåret ned i styrke og rede til at gå på akkord med din tro og din lydighed mod Gud for at behage din nye hustru. Gud vil ynkes over dig, for undergangen er lige foran dig medmindre du rejser dig op som en sand Kristi soldat og påny går i krig for evigt liv. Din eneste sikkerhed er at holde dig til dine brødre og få al den styrke du kan fra dem for at blive i sandheden. Du er ved at ofre sandheden for at have fred og lykke her. Du sælger din sjæl billigt på markedet. Nu er det din pligt at gøre alt hvad du kan for at gøre din hustru lykkelig og ikke ofre sandhedens principper. Du bør udvise overbærenhed, tålmodighed og sand belevenhed. Ved dette kan du vise den sande nådes kraft og sandhedens påvirkning.VM2 227.1

Jeg fik vist at kærlighed til penge er en snare for dig. Penge, uanset om de udretter godt, velsigner den trængende og fremmer Guds sag, er af ganske lille værdi. Den smugle du har er en snare for dig og med mindre du bruger dem som en klog og trofast tjener i din Mesters tjeneste, vil de ikke give dig andet end ulykke. Du er nøjeregnende og nærig. Du behøver at opelske en ædel, gavmildhed og skille din kærlighed til verden fra ellers vil du blive overvundet. Rigdommenes bedrag vil fordærve din sjæl så meget at det gode vil overvindes af det onde. Selviskhed og kærlighed til vinding vil sejre.VM2 227.2

Hvis du, min kære bror, er frelst, vil det faktisk være et nådens mirakel. Hos dig tager verdenskærligheden til. Tag Kristi ord omhyggelig til overvejelse: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.” Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: “Du skal elske din næste som dig selv.”, På disse to bud hviler hele loven og profeterne.” Min bror, du har hverken adlydt det første eller det andet af disse bud. Du ville ikke tøve med at række ud og hjælpe dig selv, selv om du vidste det ville skade din næste meget. Du ser på din egen selviske interesse og siger: “skal jeg vogte min Broder?”VM2 228.1

Du samler dig ikke skatte i himlen og bliver rig overfor Gud. Selvet og selviske interesser jager stille sand gudsfrygt ud fra din sjæl. Du bøjer dig for denne verdens gud. En inspireret skriver siger: “Men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag.” En Kristens skridt kan til tider synes svage og vaklende, dog læner han i sin bevidste svaghed sig op af Den Mægtige efter støtte. Han støttes og gør god fremgang fremad og opad mod fuldkommenhed. Han vinder dagligt nye sejre og nærmer sig den fuldkomne helligheds norm. Hans øjne er ikke rettet nedad mod jorden, men opad og har altid det himmelske Mønster for øje.VM2 228.2

Bror D, jordens fordærvelige glitter og stads har fordunklet himlens charme og gjort evigt liv til en kun lille værdi for dig. Som en Kristi tjener, bønfalder jeg dig at vågne op, så du kan se hvor du er. Udbyttet af det du gør nu vil være evigt tab. Til sidst vil du finde ud af at du har gjort et frygteligt tab som aldrig kan genoprettes.VM2 228.3

Nu kan du se dig omkring, give agt på nådekaldet og leve. Glæd dig over at nådetiden ikke er til ende, at du nu kan, ved udholdende og vedvarende gode gerninger, søge efter ære, herlighed, udødelighed og evigt liv. Glæd dig over at hun som har været din trofaste ledsager i årevis skal rejse sig op igen, at dødelighed vil opsluges af livet. Se frem til opstandelsens morgen, hvor hun som har delt dine glæder og sorger efter mere end en årrække vil komme frem af sit fængelseshus. Vil du have hendes ansigt hendes ledesagelse i den rene tomhed? Vil du da savnes, når hendes røst opløftes i sejr: “Død, hvor er din sejr? død, hvor er din brod?” Oh den dag vil være en ære for de hellige! Ingen skam, ingen bebrejdelse, ingen lidelse; men fred, glæde og udødelig pris på enhver forløst tunge! Oh, om Gud ville tale til jeres hjerte og indprente dig med det evige livs værdi. Og måtte du blive ledt, min bror, til altid at have et ædelt sind, så du kan udføre din forvaltningspligter med trofasthed, have dine øjne rettet mod Gud, så Mesteren kan sige til dig: “Vel, du gode og tro tjener,.... gå ind til din herres glæde.”VM2 229.1