Magtmisbrug fra menighedens hovedkvarterer

Selve Generalkonferensen er ved at blive fordærvet afforkerte følelser og principper...DSSIDSD 51.2

Mennesker har draget uretmæssig fordel af dem, som de anser for at være deres undergivne. De var fast beslut_et på at få andre til at gå ind på deres betingelser; De ville bestemme eller ødelægge...DSSIDSD 51.3

Der har udviklet sig en egenmægtige magt, som om en stilling kunne gøre et menneske til en gud, Dette gør mig bange — og det burde frygtes. Denne magt er en forbandelse, ligegyldigt hvor og afhvem den udøves. — TM 359-361 (1895).DSSIDSD 51.4

Alt for mange vigtige ansvar lægges på nogle få mænd — og nogle søger ikke Gud om vejledning. Hvad ved disse mænd om, hvad arbejdet i fremmede lande kræver? Hvordan skal de kunne afgøre de spørgsmål, der bliver stillet dem? Selvom man ikke tøver med at svare, vil det kræve tre måneder at besvare spørgsmål fra fremmede lande. — TM 321 (1896).DSSIDSD 51.5

De, der bor i fjerne lande, vil ikke gøre det, som deres egen fornuft tilsiger dem, medmindre de først har bedt om lov i Battle Creek. De vil afvente et ja eller nej derfra, før de gør noget. — SpT-A(9) 32 (1896).DSSIDSD 51.6

Det er ikke klogt at vælge en mand til præsident for Generalkonferensen. Generalkonferensens arbejde er blevet udvidet, og nogle ting er blevet gjort unødvendigt indviklede. Man har vist mangel på dømmekraft. Der må ske en opdeling af områderne — der må lægges en plan for at ændre den nuværende tingenes tilstand.5’ — TM 342 (1896). (5* Syvende Dags Adventistsamfundet blev organiseret i 1863 med 3,500 medlemmer, et halvt dusin lokale konferenser, omkring 30 prædikanter og en Generalkonferenskomite på tre medlemmer. Generalkonferensens præsident var udmærket i stand til at lede og rådgive en organisation af denne størrelse. Han kunne personlig være til stede ved alle vigtige møder og selv følge med i de fleste af de forretninger, der var forbundet med det offentlige arbejde. Men i 1896 var menighedens arbejde betydeligt udvidet i USA og nået til Europa, Australien og Mrika. Det var ikke længere muligt for en mand at lede et så omfattende arbejde. Ellen White hævdede, at der skulle være divisioner ude i distrikterne, så menighedens medlemmer rundt om i verden ikke skulle søge råd hos en enkelt mand. Dette blev ordnet ved at skabe unionskonferenser og verdensdivisioner.)DSSIDSD 52.1