Advarselsord
Advarselsord
Vi lever i en særlig faretid for de unge. Satan ved at verdens ende hurtigt kommer og han er besluttet på at udnytte enhver anledning for at presse unge mænd og unge kvinder ind i hans tjeneste. Han vil opfinde mange lumske bedrag for at lede dem bort. Vi behøver at tænke omhyggeligt over advarselsordene, der er skrevet af apostlen Paulus:VM8 223.3
“Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: “Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk.” Derfor: “Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og “rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre.” 2.Kor.6,14-18.VM8 223.4
Særligt lys er blevet givet mig med hensyn til hvorfor vi må udrette meget mere for Mesteren og etablere mange små sanatorier i stedet for at opbygge nogle få store sundhedsinstitutioner. På store institutioner vil der være samlet mange som ikke er særlig syge, men som, ligesom turister, søger hvile og fornøjelse. Disse vil blive opvartet af sygeplejesker og hjælpere. Unge mænd og unge kvinder, som fra deres tidligere år er blevet beskyttet for verdslig omgang, vil derved komme i kontakt med verdslige fra alle klasser. I mere eller mindre grad vil de blive påvirket af det de ser og hører. De vil blive ligesom dem de omgås, miste den enkelhed og ærbarhed som kristne fædre og mødre har vogtet over og værnet om ved omhyggelig belæring og alvorlig bøn.VM8 223.5
Vi lever iblandt de sidste dages farer. Noget bestemt må siges for at advare vore folk imod at lade børn, som behøver forældres omsorg og belæring, forlade deres hjem og tage til steder hvor de kommer i kontakt med fornøjelsessyge, ureligiøse verdslige.VM8 224.1
I mange hjem har faderen og moderen ladet børnene herske. Sådanne børn er i langt større fare, når de kommer i kontakt med ugudelige påvirkninger, end de børn, som har lært at adlyde. Når de ikke har fået den nødvendige disciplinære oplæring, tror de at de kan gøre som det behager dem. Kundskab til lydighed ville styrke dem i at modstå fristelse, men denne kundskab har deres forældre ikke givet dem. Når disse udisciplinerede unge kommer ind i en stor institution, hvor der er mange påvirkninger imod åndelighed, er de i alvorlig fare og deres ophold på institutionen er ofte til skade for dem selv og institutionen.VM8 224.2
Jeg er instrueret til at advare forældre hvis børn ikke har princippets fasthed eller en klar kristen erfaring, at de ikke skal sende dem bort fra hjemmet til forskellige steder, for at være væk i mange måneder og måske i år og — måske — få sået vantroens og utroskabens frø i deres sind. Det er mere sikkert og langt bedre, at sende disse unge til skoler og sanatorier tæt på deres hjem. Lad de unge, som danner karakter blive holdt væk fra steder hvor de ville blande sig med det store selskab af vantroende og hvor fjendens kræfter er stærkt rodfæstede.VM8 224.3
Lad vore store institutioners ledere gøre bestemte anstrengelser for at beskæftige ældre personer som hjælpere på disse institutioner. I nattens syner var jeg i en stor forsamling, hvor denne sag var oppe til debat. En med myndighed sagde til dem, som påtænkte at sende deres uopdragne børn til Battle Creek:VM8 225.1
“Vover I dette eksperiment? Jeres børns frelse er mere værdifuld, end den uddannelse de vil kunne få på det sted, hvor de hele tiden er udsat for vantroendes indflydelse. Mange som kommer til denne institution er uomvendte. De er fyldt med stolthed og har ikke gennem troen en forbindelse med Gud. Mange af de unge mænd og kvinder, som har disse verdslige i udsigt, har kun en lille kristen erfaring og de bliver let indviklet i de snarer der lægges for deres fødder.”VM8 225.2
“Hvad kan vi gøre for at afhjælpe dette onde?” spurgte en af de tilstedeværende. Taleren svarede: “Eftersom du har sat dig selv i denne farlige position, så lad modne kristne mænd og kvinder med år bag sig og med en fast karakter, komme ind på institutionen for at udøve en tællende indflydelse for det rigtige. Gennemførelsen af en sådan plan vil forøge sanatoriets løbende udgifter, men det vil være et effektivt middel til at vogte borgen og beskytte de unge på institutionen fra besmittende indflydelser som der nu er.VM8 225.3
“Forældre, vejledere, send jeres børn til uddannelsesanstalter hvor påvirkningen er den samme som for dem, i en velstyrret hjemmeskole; skoler hvor lærerne vil føre dem frem punkt for punkt og hvor åndelig atmosfære er en smag af liv til liv.”VM8 225.4
Advarsels? og belærings?ordene som jeg har skrevet for at sende vore unge til Battle Creek for at få oplæring for Herrens sag er ikke intetsigende ord. Nogle gudfrygtige unge vil stå prøven, men det er ikke sikkert nok for os at lade selv de mest samvittighedsfulde unge være under den bedste omhu og beskyttelse. Uanset om vore unge, som har fået en klog oplæring fra gudfrygtige forældre, vil fortsætte med at være helligede ved sandheden eller ej, er en stor del af påvirkningen afhængig af om de, efter at have forladt deres hjem, mødes hos dem, de søger kristen belæring hos.VM8 226.1
Jeg er blevet pålagt at gentage den advarsel og formaning som Paulus sendte til tessalonikamenigheden for vore brødre og søstre:VM8 226.2
“Thi lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed, kun må den, som nu holder igen først fjernes. Og da skal den lovløse åbenbares (ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ved sit synlige komme) og han skal komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud over dem en vildførende magt så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden.VM8 226.3
Men vi er skyldige altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Herren! fordi Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse ved Åndens helligelse og tro på sandheden. Hertil har han også kaldet jer ved vort evangelium, for at I skulle få vor Herres Jesu Kristi herlighed i eje. Så stå da fast, brødre! og hold fast ved de overleveringer, hvori I blev oplært af os, hvad enten det var i tale eller brev. Og han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os en evig trøst og et godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer i al god gerning og tale!” 2.Tess.2, 7?12VM8 226.4
September, 1903. Idet jeg betragter Battle Creeks tilstand, skælver jeg for vore unge som kommer der. Det lys jeg har fået af Herren, at vore unge ikke samles i Battle Creek for at få deres uddannelse, har på ingen måde ændret sig. At sanatoriet er blevet genopbygget ændrer ikke lyset. Det som tidligere har gjort Battle Creek til et upassende sted for uddannelse af vore unge, gør det i dag upassende såvidt det angår indflydelsen.VM8 227.1
Da kaldet, at flytte bort fra Battle Creek, kom frem, var undskyldningen: “Vi ér her og er alle fasteboende. Det vil være umuligt at flytte uden store omkostninger.”VM8 227.2
Herren har ladet en ild fortære Review and Heralds og sanatoriets hovedbygninger og derved fjerne den største indvending mod at flytte bort fra Battle Creek. Det var hans plan at, i stedet for at genopbygge et stort sanatorium, skulle vore folk plante adskillige andre steder. Disse mindre sanatorier burde være etableret hvor jorde kunne erhverves til landbrug. Det er Guds plan at landbruget skal være knyttet til vore sanatoriers og skolers arbejde. Vore unge behøver uddannelse for den slags arbejde. Det er godt og mere end godt, det er grundlæggende nødvendigt, at der arbejdes på at gennemføre Herrens plan i dette henseende.VM8 227.3
Skal vi opmuntre vore mest lovende unge mænd og kvinder, at tage til Battle Creek for at få oplæring i tjeneste, hvor de påvirkes meget til at vende bort? Herren har åbenbaret mig nogle af de farer som unge, tilknyttet så stort et sanatorie, vil komme ud for. Mange velhavende, verdslige mænd og kvinder som kommer på denne institution vil være til fristelse for hjælperne. Nogle af disse hjælpere vil blive velhavende patienters favoritter og de vil blive tilbudt stærke lokkemidler for at gå deres ærinder. Ved hjælp af verdslig indflydelse, fra nogle som har været gæster på sanatoriet, er rajgræs allerede blevet sået i unge mænd og kvinders hjerter, som arbejder der som hjælpere og sygehjælpere. Det er den måde Satan arbejder på.VM8 228.1
Fordi Sanatoriet er der, hvor det ikke burde være, skal Herrens ord om vore unges uddannelse så være uden betydning? Skal vi tillade at de intelligenteste af vore unge i menighederne i konferenserne sættes dér, hvor nogle af dem frarøves deres enkelhed, gennem kontakt med mænd og kvinder, som ikke har gudsfrygt i deres hjerter? Vil dem, som har ansvar i vore konferenser, tillade at vore unge i kristne skoler og kunne gøres egnede for Herrens tjeneste, drages til et sted, som Herren i årevis har kaldet sit folk at flytte fra?VM8 228.2
Vi ønsker at vore unge skal oplæres, så de vil udøve en frelsende indflydelse for vore menigheder og arbejde for større enhed og dybere kærlighed. Mennesker kan ikke altid se det nødvendige i at kalde familier til at forlade Battle Creek og sætte dem på steder hvor de kan gøre sundhedsmissionsarbejdet. Men Herren har talt. Skal vi betvivle hans ord?VM8 228.3