Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 8

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hans langmodige barmhjertighed

    Hans langmodige barmhjertighed

    Ingen jordisk fader eller moder har aldrig bedt så alvorligt med et fejlende barn som han der gjorde os til bønsemne med overtræderen. Intet menneske, ingen kærlighed har fulgt den forhærdede med så ømme indbydelser:
    “Jakob, du kaldte ej på mig
      eller trætted dig, Israel, med mig.” Es.43,22.
    “Hvad har jeg gjort dig, mit folk.
      Med hvad har jeg plaget dig? svar! Mika.6,3.
    “Jeg fik Israel kær i hans ungdom,
      fra Ægypten kaldte jeg min søn. Hos.11,1.
    “Men Herrens del blev Jakob,
      Israel hans tilmålte lod. “Han fandt det i ørkenlandet,
      i ødemarken, blandt ørkenens hyl;
    han værnede det med vågent øje
      og vogtede det som sin øjesten.
    Som ørnen, der purrer sin yngel ud
      og svæver over sine unger,
    løftede han det på sit vingefang
      og bar det på sine vinger.”
            5.Mos.32,9-11
    “Gudspagten holdt de ikke,
      de nægtede at følge hans lov.” Sal.78,10.
    “Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig....
      jeg lærte dog Efraim at gå
    og tog ham på armen;
      de vidste ej, det var mig, der lægte dem.
    Jeg drog dem med menneskesnore, med kærligheds reb....
    Mit folk, det hælder til frafald fra mig,
    og råber man til det: op,
    op står ingen op.”     Hoseas 11,2-7
    “Og dog er han barmhjertig, han tilgiver misgerning,
    lægger ej øde,
    hans vrede lagde sig gang på gang,
    han lod ikke sin harme fuldt bryde frem;
    han kom i hu, de var kød,
    et pust, der svinder og ej vender tilbage.”     Salme 78,38.39
    VM8 275.2

    Selv om “han gav sin stolthed i fangenskab, sin herlighed i fjendehånd;” sagde han dog, “min nåde tager jeg ikke fra ham, min trofasthed svigter jeg ikke.” Salme 78,61;89,34.VM8 276.1

    “Er Efraim min dyrebare søn, mit yndlingsbarn? thi så tit jeg taler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham.” Jer.31,20.VM8 276.2

    “Hvor kan jeg ofre dig, Efraim,
    lade dig, Israel, fare,
    ofre dig ligesom Adma,
    gøre dig, som Zebojim?
    mit hjerte vender sig i mig.”
    Al min medynk er vakt.
    Jeg fuldbyrder ikke min harmglød,
    gør ej Efraim til intet igen.
    Thi Gud er jeg, ikke et menneske,
    hellig udi din midte,
    med vredesglød kommer jeg ikke.
    Hoseas 11,8.9
    “Israel, vend om til Herren din Gud,
    thi du faldt ved din brøde.
    Tag angersord med
    og vend jer atter til Herren; sig til ham:
    “tilgiv al vor brøde, vær nådig!...
    Vi vil ej søge hjælp hos Assur,
    ej lide på stridshest,
    vi kalder ej mer vore hænders værk vor Gud;
    hos dig finder faderløs medynk.”
    Hoseas 14,24
    “Herren skal de holde sig til,...
    og bævende kommer sønner fra havet,
    bævende som fugle fra Ægypten,
    som duer fra Assurs land;
    jeg fører dem hjem til deres huse lyder det fra Herren.
    Hoseas 11,10.11
    VM8 276.3

    “Jeg læger deres frafald, elsker dem frivilligt,
    min vrede har vendt sig fra dem.
    Jeg vil være Israel som dug,
    han skal blomstre som liljen,
    rod skal han slå som en poppel
    og bugne af skud, som et olietræ stå i pragt,
    som Libanon dufte.
    Atter skal de bo i min skygge,
    korn skal de avle,
    skyde som en vinstok.....
    Hvad skal Efraim mere med afguder?
    Jeg hører ham, ser ned til ham.
    Jeg er som en grøn cypres,
    du får din frugt fra mig. “Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det?
    Thi rette er Herrens veje;
    retfærdige vandrer på dem.
    Hoseas 14,49
    “Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde,
    bærer over med synd
    hos din ejendoms rest,
    ej evigt gemmer på vrede,
    men gerne er nådig?
    Han vil atter forbarme sig over os,
    træde vor brøde under fod,
    du vil kaste alle vore synder i havets dyb!
    Mika.7,18.
    VM8 277.1

    “I det fjerne åbenbarede Herren sig for dem: Jeg elsked dig med evig kærlighed, drog dig derfor i nåde.” “Herren har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres hånd. De kommer til Zions bjerg og jubler over Herrens fylde, over kom og most og olie og over lam og kalve. Deres sjæl er som en vandrig have, de skal aldrig vansmægte mer. Da fryder sig jomfru i dans, yngling og olding tilsammen. Jeg vender deres kummer til fryd, giver trøst og glæde efter sorgen. Jeg kvæger præsterne med fedt, mit folk skal mættes med min fylde, lyder det fra Herren.”     Jeremias 31,3.11-14VM8 278.1

    “Jubl, du Zions datter,
    Israel, råb højt,
    glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte,
    Jerusalems datter!
    Herren har slettet din dom,
    bortdrevet dine fjender.
    I din midte er Israels konge,
    Herren, ej mere skuer du ondt.
    På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke,
    Zion, lad ikke hænderne synke!
    I dig er Herren din Gud, en helt, som frelser.
    Han glæder sig over dig med fryd,
    han tier i sin kærlighed,
    han fryder sig over dig
    med jubel som på festens dag.
        Zefenias 3,14-17

    Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid,
    han skal lede os (endda til døden).     Salme 48,15.
    VM8 278.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents