Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Vidnesbyrd for menigheden bind 8

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    »Omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid«

    “Omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid”

    De højtidelige, advarende formaninger, der er bragt ved ødelæggelsen af højt skattede hjælpemidler i tjenesten, sige til os: “Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid.” Åb. 2,5. Hvorfor er opfattelsen af menighedens sande åndelige tilstand så tåget? Er vægterne, der står på Zions mure, ikke blevet ramt af blindhed? Er mange af Guds tjenere ikke ubekymrede og veltilfredse, som om skystøtten om dagen og ildsøjlen om natten hvilede over helligdommen? Er der ikke nogle i ansvarsfulde stillinger, der bekender sig til at kende Gud, men som i liv og karakter fornægter ham? Er der ikke mange af dem, som regner sig selv for hans udvalgte ejendomsfolk, der er tilfredse med at leve uden forvisningen om, at en sand Gud er iblandt dem for at frelse dem fra Satans snarer og angreb?VM8 248.1

    Ville vi ikke nu have haft meget større lys, hvis vi i fortiden havde modtaget Herrens formaninger, erkendt hans nærværelse og vendt os bort fra alle handlinger, der var i strid med hans vilje? Hvis vi havde gjort dette, ville himmelens lys have skinnet ind i sjælens tempel og sat os i stand til at fatte sandheden og elske Gud højest og vor næste som os selv. Oh, hvor bliver Kristus vanæret dybt af dem, som, idet de bekender at være kristne, forsømmer at bringe deres liv i overensstemmelse med deres bekendelse og undlader at behandle hverandre med den kærlighed og respekt, som Gud forventer, at de vil åbenbare ved venlige ord og høflige handlinger!VM8 248.2

    Dybets magter er i heftigt oprør. Resultatet er krig og blodsudgydelser. Den moralske atmosfære er forgiftet af grusomme og rædselsfulde gerninger. Stridens ånd breder sig. Den findes i overflod overalt. Mange sjæle bliver besat af bedragets og de hemmelige handlingers ånd. Mange vil falde fra troen, fordi de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme. De skønner ikke hvilken ånd, der har taget dem i besiddelse.VM8 249.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents