Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Forholdet mellem tro og gerninger

    Et levende vidnesbyrd
    “Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.” Rom. 11, 6. Der er mange i den kristne verden, som hævder, at alt det, som er nødvendigt for at blive frelst, er at have tro; gerninger er uden betydning, tro er det eneste nødvendige. Men Guds ord fortæller os, at “tro uden gerninger er gold”, når den er alene.
    VKK 58.1

    Mange nægter at adlyde Guds bud, og alligevel gør de et stort nummer ud af tro. Men tro må have et grundlag. Guds løfter er alle givet på betingelser. Hvis vi gør hans vilje, hvis vi vandrer i sandhed, så kan vi bede om, hvad vi vil, og det skal blive givet os. Når vi alvorligt bestræber os for at være lydige, vil Gud høre vore bønner, men han vil ikke velsigne os i ulydighed. Hvis vi vælger at være ulydige imod hans bud, kan vi råbe lige så meget, vi vil: “Tro, tro, hav blot tro,” og svaret vil komme tilbage fra Guds sikre ord: “Tro uden gerninger er gold.” En sådan tro vil kun være baseret på “et rungende malm eller en klingende bjælde.”VKK 58.2

    For at kunne få fordel af Guds nåde, må vi gøre vor del; vi må arbejde trofast og bære frugt, som er omvendelsen værdig. Vi er Guds medarbejdere. Det er ikke meningen, du skal sidde i uvirksomhed og vente på en eller anden stor anledning, for at kunne gøre et stort arbejde for Mesteren. Du må ikke forsømme din pligt, som ligger direkte på din sti, men du må gøre det bedste ud af de anledninger, som åbner sig omkring dig. Du må fortsætte med at gøre det allerbedste i livets små anledninger, og tage det arbejde, som Gud i sin forudviden har givet dig, op af hele hjertet og med troskab. Hvor lille arbejdet end er, må du udføre det med samme grundighed, som du ville et større arbejde. Din trofasthed vil blive påskønnet i Himmelens optegnelser.VKK 59.1

    Du behøver ikke at vente på, at vejen skal blive jævnet foran dig; gå til arbejdet for at få det bedste ud af dine betroede talenter. Du skal ikke bryde dig om, hvad verden tænker om dig. Lad dine ord, din sjæl og dine handlinger være et levende vidnesbyrd om Jesus, og Herren vil sørge for, at det vidnesbyrd til hans ære, afgivet i et velordnet liv og under en gudfrygtig samtale, vil blive uddybet og tiltage i styrke. Det er muligt, resultatet aldrig bliver set på Jorden, men det vil blive åbenbaret for Gud og engle.VKK 59.2

    Hvad er min del?
    Vi må gøre alt, vi kan, af vor del for at stride troens gode strid. Vi må kæmpe, arbejde, stræbe og anstrenge os til det yderste for at komme ind ad den snævre port. Vi må stadig have Herren for os. Med rene hænder og rene hjerter må vi forsøge at ære Gud på alle måder. Hjælp er blevet stillet til vor rådighed hos ham, som er i stand til at frelse. Sandhedens ånd og lys vil levendegøre os og forny os ved sin gådefulde virken; thi al vor åndelige fremgang kommer fra Gud, ikke fra os selv. Den sande arbejder vil have guddommelig kraft til sin hjælp, men den, som går ledig, vil ikke blive holdt oppe af Guds Ånd.
    VKK 60.1

    På en måde bliver vi overladt til vor egen energi. Vi må stræbe alvorligt for at være nidkære og for at angre, rense vore hænder og lutre vore hjerter for enhver besmittelse. Vi må opnå den højeste standard og tro, at Gud vil hjælpe os i vore anstrengelser. Vi må søge, om vi dog kunne finde - og søge i tro. Vi må banke på, at døren kan blive åbnet for os. Bibelen lærer, at alt med hensyn til vor frelse afhænger af vor egen virkemåde. Hvis vi går fortabt, falder ansvaret helt og holdent tilbage på os selv. Hvis de rette foranstaltninger er gjort, og vi tager imod Guds betingelser, kan vi besidde det evige liv. Vi må komme til Kristus i tro, vi må være omhyggelige for at kunne gøre vort kald og vor udvælgelse sikker.VKK 60.2

    En uvirksom tro?
    Syndsforladelse loves den, som angrer og tror; livets krone vil være dens belønning, som er tro til enden. Vi kan vokse i nåde ved at gøre fremskridt i den nåde, vi allerede har. Vi må holde os selv uplettet af verden, hvis vi ikke vil anklages på vor Herres Jesu Kristi dag. Tro og gerninger går hånd i hånd, de arbejder harmonisk sammen i kampen for at vinde sejr. Gerninger uden tro er døde, og tro uden gerninger er gold. Gerninger vil aldrig frelse os; det er Kristi fortjeneste, som vil være til nytte for os. Gennem troen på ham vil Kristus gøre alle mangelfulde anstrengelser, så de bliver antaget af Gud. Troen, som vi skal have, er ikke en uvirksom tro. Frelsende tro er den, som arbejder i kærlighed, og som lutrer sjælen. Den, som løfter hellige hænder til Gud og beder uden vrede og tvivl, vil vandre forstandigt på Guds buds veje.
    VKK 61.1

    Hvis vi skal have vore synders tilgivelse, må vi først have forståelsen af, hvad synd er, så at vi kan angre og bære frugter, som er omvendelsen værdige. Vi må have en solid grund vold for vor tro; den må bygges på Guds ord, og dens resultater vil ses i lydighed over for Guds udtrykte vilje. Apostlen siger: “Uden hellighed skal ingen se Herren.”VKK 62.1

    Vel afbalanceret
    Tro og gerninger vil holde os vel afbalanceret og give os fremgang i arbejdet med at fuldkommengøre den kristne karakter. Jesus siger: “Ikke enhver, der siger til mig ‘Herre, Herre!’ skal komme ind i Himmeriget, men den, som gør min himmelske Faders vilje.” Idet han talte om det daglige brød, sagde apostlen: “Thi allerede da vi var hos jer, indskærpede vi jer. at den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.” Samme regel gælder for åndelig føde. Hvis nogen vil have det evige livs brød, lad ham anstrenge sig for at få det.
    VKK 62.2

    Vi lever i en vigtig og interessant periode af verdens historie. Vi behøver mere tro, end vi har haft indtil nu. Vi har brug for et fastere greb fra oven. Satan arbejder af al magt for at vinde sejr over os, for han ved, at han har kun kort tid til at arbejde i. Paulus levede i frygt og bæven, mens han arbejdede på sin egen frelse; og burde vi ikke frygte, for at det løfte, som er blevet os givet, at nogen af os skulle synes ikke at nå det og vise os selv uværdige til det evige liv? Vi burde våge og bede og stræbe med fortvivlede anstrengelser for at kunne gå ind gennem den snævre port.VKK 63.1

    Der er ingen undskyldning for synd eller ligegyldighed. Jesus har vist vejen, og han ønsker, vi skal følge i hans fodspor. Han har lidt, han har ofret sig, som ingen af Os kan gøre det, for at han kunne bringe frelsen inden for vor rækkevidde. Vi behøver ikke være mismodige. Jesus kom til denne verden for at bringe Guds kraft til mennesket, så at vi ved hans nåde kunne blive forvandlet til at ligne ham.VKK 63.2

    Så godt jeg kan - hvordan?
    Når man af hjertet ønsker at adlyde Gud, når man gør sig hæderlige anstrengelser for at opnå det, tager Jesus imod denne indstilling og denne anstrengelse som et menneskes bedste tjeneste, og så erstatter han det, der mangler, med sin egen guddommelige fortjeneste. Men han antager ikke dem, som foregiver at tro på ham og alligevel er utro overfor hans Faders bud.
    VKK 64.1

    Vi hører ikke så lidt om tro, men vi burde høre meget mere om gerninger. Mange bedrager deres egne sjæle ved at leve en sorgløs, letkøbt og korsløs religion. Men Jesus siger: “Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” 1)VKK 64.2

    Ligesom to årer
    Hvis vi er tro i at gøre vor del, idet vi samarbejder med ham ,vil Gud arbejde gennem os, så at vi udfører det, som Gud gerne vil. Men Gud kan ikke arbejde gennem os, hvis vi ikke gør os nogen anstrengelser. Hvis vi vil opnå det evige liv, må vi arbejde og arbejde alvorligt. . . . Lad os ikke vildlede af den ofte gentagne påstand: “Alt, du har at gøre, er at tro.” Tro og gerninger er de to årer, som må bruges lige meget, hvis vi ønsker at skabe os en vej op ad floden imod vantroens modstrøm, “Troen, hvis den ikke har gerninger, er ... i sig selv død.” Den kristne er et menneske, som både tænker sig om og er praktisk. Hans tro er fast forankret i Kristus. Ved tro og gode gerninger holder han sin åndelighed stærk og sund, og hans åndelige styrke vokser, alt efter som han stræber efter at gøre Guds gerninger. 2)
    VKK 64.3

    Forkynd et vel afbalanceret budskab
    Lad mine brødre være meget omhyggelige med, hvordan de forkynder budskabet om tro og gerninger for folket, så at deres tanker ikke bliver forvirrede. , . .
    VKK 65.1

    Lad ingen fremkomme med den ide, at mennesket har lidt eller ingenting at gøre i det store arbejde med at vinde sejr, for Gud gør ikke noget for et menneske uden hans medvirken. Sig heller ikke, at efter at du har gjort alt det, du kan fra din side, vil Jesus hjælpe dig. Kristus sagde: “Skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Joh. 15, 5. Fra først til sidst må mennesket være en, som arbejder sammen med Gud. Med mindre Helligånden arbejder på det menneskelige hjerte, vil vi snuble og falde ved hvert skridt. Menneskets egne anstrengelser er intet mindre end værdiløse, men samarbejde med Kristus betyder sejr. . . .VKK 65.2

    Efterlad aldrig det indtryk i nogens sind, at der er lidt eller ingenting, som kan gøres fra menneskets side, men lær det hellere at samarbejde med Gud, så at det må have lykke i kampen for at vinde sejr.VKK 66.1

    Lad ingen sige, at gerninger ingenting har at gøre med den rang eller stilling, du indtager over for Gud. I dommen vil domsafsigelsen bero på enten, hvad der er blevet gjort, eller hvad der er blevet forsømt. Matt. 25, 34-40.VKK 66.2

    Anstrengelse og arbejde forlanges af den, som har modtaget Guds nåde, for det er frugten, som gør det indlysende, hvilket træ det drejer sig om. Skønt et menneskes gode gerninger uden tro på Jesus er lige så værdiløse som Kains offer, vil de dog, dækket af Kristi fortjeneste, vidne om, at gerningsmanden er værdig til at arve evigt liv. Det, som i verden betragtes som moralitet, når ikke op til den guddommelige målestok og har ikke mere fortjeneste i Himmelen end Kains offer havde. 3)VKK 66.3

    1) Signs af the Times. 16. juni 1890. (Morgenandagt i Base!, Schweiz 17. sept. 1885).
    2) Review and Herald, 11. juni 1901.
    3) Selected Messages, 1. bind, side 379-382. (Fra et brev til en prædikant for at advare ham imod at være for énsidig i sin fremstilling, se side 377-379.)
    VKK 67.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents