Hvorledes bliver man en genfødt kristen

Tro, tillid og fortrøstning
Når Gud tilgiver en synder, eftergiver den straf, han fortjener, og behandler ham, som om han aldrig havde syndet, giver Gud ham guddommelig gunst og retfærdiggør ham ved Kristi retfærdighed s fortjenester, Synderen kan kun blive retfærdiggjort ved at tro på forsoningen, som er blevet tilvejebragt ved Guds kære Søn, som blevet offer for denne skyldige verdens synder. Ingen kan blive retfærdiggjort ved nogen af sine egne gerninger. Han kan blive befriet fra syndens skyld, fra lovens fordømmelse og fra overtrædelsens straf, alene i kraft af Kristi lidelser, død og opstandelse. Tro er den eneste betingelse, på hvilken retfærdighed kan opnås, og tro indbefatter ikke alene tillid, men også fortrøstning. . . .VKK 37.1

Mange indrømmer, at Kristus er verdens frelser, men på samme tid holder de sig borte fra ham og undlader at angre deres synder, undlader at tage imod Jesus som deres personlige frelser. Deres tro er blot tankens samtykke og bedømmelse af sandheden; men sandheden bliver ikke bragt ind i hjertet, så den kan helliggøre sjælen og forvandle karakteren. ...VKK 38.1

Kan jeg angre uden hjælp
Mange er forvirrede med hensyn til, hvad det første skridt på frelsens vej består af. Man har tænkt sig, at det, synderen må gøre for sig selv for at kunne komme til Kristus, et at angre. Man tænker, at synderen må tilpasse sig selv for at kunne opnå Guds nådes velsignelse. Men selvom det er sandt, at anger må komme før tilgivelse, fordi det kun er det sønderbrudte, sønderknuste hjerte, Gud kan tage imod, kan synderen alligevel ikke af sig selv angre eller forbedre sig selv til at komme til Kristus. Hvis synderen ikke angrer, kan han ikke få tilgivelse, men det, som er spørgsmålet, er, om angeren er synderens eget værk eller en gave fra Kristus. Skal synderen vente, indtil han er fyldt med samvittighedsnag over sin synd, før han kan komme til Kristus? Det første skridt henimod Kristus tages på grund af Guds Ånds dragen. Når mennesket svarer på denne dragen, nærmer han sig Kristus, så at han kan angre.VKK 38.2

Synderen sammenlignes med det tabte får, og det tabte får kommer aldrig tilbage til folden, hvis det ikke bliver søgt efter og bragt tilbage til folden af hyrden. Intet menneske kan angre af sig selv og gøre sig selv værdig til retfærdiggørelsens velsignelse. Herren Jesus søger stadig at gøre indtryk på synderens sind og drager ham, for at han skal se på ham, det Guds Lam, som borttager verdens synd. Vi kan ikke selv tage et skridt henimod åndeligt liv, undtagen hvis Jesus drager og styrker sjælen og leder os til den anger, som man ikke behøver at angre....VKK 39.1

Da Peter stod foran ypperstepræsterne og saddukæerne, fremholdt han klart den kendsgerning, at anger er en Guds gave. Idet han talte om Kristus, sagde han: “Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse.” Ap. G. S, 31. Anger er ikke mindre en Guds gave, end tilgivelse og retfærdiggørelse er det, og den kan ikke erfares, med mindre Kristus har givet den til sjælen. Hvis vi drages til Kristus, er det ved hans styrke og kraft. Angerens nåde kommer fra ham, og fra ham kommer retfærdiggørelsen. . . .VKK 39.2

Tro er mere end snak
Troen til frelse er ikke en flygtig tro, det er ikke blot forstandens samtykke; det er tro, samer rodfæstet i hjertet, som tager imod Kristus som en personlig frelser, forsikret om, at han kan frelse til det yderste alle, som kommer til Gud ved ham. At tro, at han vil frelse andre, men ikke dig, er ikke ægte tro; men når sjælen tager imod Kristus som det eneste frelseshåb, kommer den ægte tro til syne. Denne tro får den, som besidder den, til at lægge alle sjælens følelser over på Kristus; hans forstand er under Helligåndens kontrol, og hans karakter bliver formet efter det guddommelige billede. Hans tro er ikke en død tro, men en tro, som er virksom i kærlighed, som leder ham til at betragte Kristi skønhed og komme til at ligne den guddommelige karakter. . . .VKK 40.1

Hele værket er Herrens fra begyndelsen til enden. Den fortabte synder siger måske: “Jeg er en fortabt synder, men Kristus kom for at opsøge og frelse det fortabte. Han siger: “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere”. Mark. 2, 17. Jeg er en synder, og han døde på Golgatas kors for at frelse mig. Jeg behøver ikke at være fortabt et minut længer. Han døde og opstod for at retfærdiggøre mig, og han vil frelse mig i dette øjeblik. Jeg tager imod den tilgivelse, han har lovet.”VKK 40.2

Retfærdiggjort ved Ham
Kristus er en opstanden frelser, for, skønt han var død, opstod han igen, og han lever altid, “så han kan gå i forbøn for os”. Vi skal tro med hjertet til retfærdighed og med munden bekende til frelse. De, som er retfærdiggjort ved tro, vil bekende Kristus. “Den, som hører mit ord, og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh. 5, 24. Det store værk, som udføres for den synder, som er besudlet og besmudse t af det onde, er retfærdiggørelsens værk. Den, som ene taler sandhed, erklærer ham for retfærdig. Herren tilregner den troende Kristi retfærdighed og erklærer ham retfærdig over for verden. Han overfører hans synder til Jesus, som er synderens repræsentant, stedfortræder og sikkerhed. På Kristus lægger han hver troende sjæls syndeskyld. “Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” 2 Kor. 5, 21.VKK 41.1

Kristus gjorde soning for hele verdens syndeskyld, og enhver, som vil komme til Gud i tro, modtager Kristi retfærdighed, hans, “som selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden, han,ved hvis sår I fik lægedom.” I Pet. 2, 24. Vore synder er sonede, sat til side, kastet i havets dyb. Ved anger og tro er vi blevet fri for synd, og vi vender os til Herren, vor retfærdighed. Jesus led, den retfærdige for den uretfærdige.VKK 42.1

Hvad anger er
Skønt vi som syndere er under lovens fordømmelse, forlanger Kristus alligevel på grund af sin lydighed over for loven, at den angrende sjæl får del i hans egen retfærdighed. For at kunne modtage Kristi retfærdighed, er det nødvendigt, at synderen ved, hvad den anger består i, som udvirker en radikal forandring af sind, ånd og handlemåde. Forvandlingen må begynde i hjertet og vise -sin kraft i enhver af menneskets evner, men mennesket er ikke i stand til selv at skabe en sådan anger som den, og kan alene erfare den gennem Kristus, “som steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver”.VKK 42.2

Hvem ønsker at angre?
Hvem ønsker at blive virkelig angerfuld? Hvad skal han gøre? Han må komme til Jesus, just som han er, uden tøven. Han må tro, at Kristi ord er sande, og når han tror på løftet, bede om, at han må få lov til at tage imod det. Når et oprigtigt ønske tilskynder mennesker til at bede, vil de ikke bede forgæves. Herren vil opfylde sit ord og sende Helligånden, som vil lede til anger overfor Gud og til tro på vor Herre, Jesus Kristus. Han vil bede og våge, lægge sine synder til side og åbenbare sin oprigtighed ved den energiske måde, han bestræber sig på at adlyde Guds bud. I bøn .blandet med tro vil han ikke blot tro på, men også adlyde lovens forskrifter. Han vil tilkendegive, at han er på Kristi side i dette spørgsmål. Han vil opgive alle vaner og forbindelser, som prøver på at drage hans hjerte bort fra Gud.VKK 42.3

Den, som gerne vil være et Guds barn, må tage imod den sandhed, at anger og syndsforladelse kun kan opnås ved intet mindre end Kristi soningsoffer. Når en synder er blevet forsikret om dette, må han udvise en anstrengelse, som harmonerer med det værk, som er blevet udført for ham, og med utrættelig og indtrængende bøn må han bønfalde nådens trone om, at Guds fornyende kraft må komme ind i hans sjæl. Kristus tilgiver kun den angrende, men den, som han tilgiver, får han først til at angre. Hvad Gud har tilvejebragt er fuldstændigt, og Kristi evige retfærdighed bliver tilskrevet enhver troende sjæls konto. Den uvurderlige, pletfri klædning, som er vævet på Himmelens væv, er blevet fremskaffet til den angrende, troende synder, og han kan sige: “Jeg vi! glæde mig højlig i Herren, min sjæl skal juble i min Gud; thi han klædte mig i frelsens klæder, hylled mig i retfærds kappe.” Es. 61, 10.VKK 43.1

Forunderlig nåde
En overvældende nåde er blevet fremskaffet, så at den troende sjæl kan blive bevaret fra synd, for hele Himmelen med dens uendelige rigdomme, er blevet stillet til vor rådighed. Vi skal Øse af frelsens kilder. Kristus er lovens fylde med retfærdighed til enhver, som tror. r os selv er vi syndere, men i Kristus er vi retfærdige. Eftersom han har retfærdiggjort os ved Kristi tildelte retfærdighed, erklærer Gud os for at være retfærdige, og han behandler os, som om vi var det. Han ser på os som sine kære børn. Kristus virker imod syndens kraft, og hvor synden blev større, der blev nåden end mere overstrømmende rig. “Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i; og vi priser os lykkelige over håbet om Guds herlighed.” Rom. 5, 1. 2.VKK 44.1

Retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel ved tro, det gjorde Gud for at vise sin retfærdighed, da han i sin langmodighed havde båret over med de synder, som forhen var begået - for i den tid, som nu er, at vise sin retfærdighed, nemlig at han er retfærdig, når han retfærdiggør den, som har tro på Jesus. Rom. 3, 24. 26. Thi af nåden er r frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven. Ef. 2, 8. (Se også Joh. 1, 14-16).VKK 45.1

Egnet til at blive frelst
Herren ønsker, at hans folk skal være sunde i troen - ikke uvidende om den store frelse, som er blevet så rigeligt tilvejebragt for dem. De skal ikke se fremad og tænke, at på et eller andet tidspunkt i fremtiden, skal der udføres et stort værk for dem; værket er fuldført allerede nu. Den troende anmodes ikke om at slutte fred med Gud; det har han aldrig kunnet, og det kan han ikke. Han skal tage imod Kristus som sin fred, for hos Kristus er Gud og fred. Kristus har gjort en ende på synden, idet han bar dens tunge forbandelse på sit eget legeme på træet, og han har taget forbandelsen bort fra alle, som tror på ham som en personlig frelser. Han gør ende på syndens kontrollerende magt i hjertet, og den troendes liv og karakter vidner om Kristi nådes ægte karakter.VKK 45.2

Til dem, som beder ham derom, giver Jesus Helligånden, for det er nødvendigt, at enhver troende befries fra forurening på samme måde som fra lovens forbandelse og fordømmelse. Ved Helligåndens virken og sandhedens retfærdiggørelse, bliver den troende skikket til Himmelens forgårde, for Kristus virker i os, og hans retfærdighed er over os. Uden dette vil ingen sjæl være berettiget til Himmelen. Vi ville ikke føle os tilpas i Himmelen, medmindre vi var kvalificerede til dens hellige atmosfære ved Åndens indflydelse og Kristi retfærdighed.VKK 46.1

Hvis vi ønsker adgang til Himmelen, må vi opfylde lovens krav: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og hele dit sind, og din næste som dig selv.” Luk. 10, 27. Det kan vi kun gøre, når vi i tro griber Kristi retfærdighed. Når vi betragter Jesus, får vi et levende, voksende princip i vore hjerter. Helligånden udfører arbejdet, og den troende går fremad fra nåde til nåde, fra kraft til kraft, fra karakterstyrke til karakterstyrke. Han indretter sig efter Kristi billede, indtil han i åndelig vækst når det mål, som er Kristi fylde. På denne måde gør Kristus en ende på syndens forbandelse og frier den troende sjæl fra dens indvirken og indflydelse.VKK 47.1

Er der noget mellem mig og Gud?
Kristus alene er i stand til at udrette dette, for han “måtte . . . i et og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes.” Heb. 2, 17. 18. ForligeIse betyder, at enhver hindring mellem sjælen og Gud er blevet fjernet, og at synderen fatter, hvad Guds tilgivende kærlighed betyder. På grund af det offer, som Kristus bragte for faldne mennesker, kan Gud i sin retfærdighed tilgive den overtræder, som tager imod Kristi fortjenester. Kristus var den kanal, igennem hvilken barmhjertighed,kærlighed og retfærdighed kunne flyde fra Guds hjerte til synderens hjerte. “Han er trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” I Joh. 1. 9. ...VKK 47.2

Enhver sjæl kan sige: “Ved hans fuldkomne lydighed har han opfyldt lovens fordringer, og mit eneste håb finder jeg ved at se hen til ham som min stedfortræder og sikkerhed, ham, som på fuldkommen måde adlød loven for mig. Ved tro på hans fortjenester er jeg fri for lovens fordømmelse. Han iklæder mig sin retfærdighed, som er et svar på alle lovens fordringer. Jeg er fuldkommen i ham, som bringer den evige retfærdighed. Han fremstiller mig for Gud i den pletfri klædning, i hvilken ikke en tråd er vævet af noget menneskeligt væsen. Alt kommer fra Kristus, og al ære, hæder og majestæt skal gives til Guds Lam, som borttager verdens synd.”VKK 48.1

Mange mener, at de må vente på at få en særlig tilskyndelse for at komme til Kristus; men det er blot nødvendigt at komme i al oprigtighed og bestemme at tage imod de tilbud om barmhjertighed og nåde, som er blevet os givet. Vi bør sige: “Kristus døde for at frelse mig. Herrens ønske er, at jeg skal frelses. Jeg vil komme til Jesus, just som jeg er og uden at vente. Jeg vil stole på løftet. Når Kristus drager mig, vil jeg svare.” Apostlen siger: “Med hjertet tror man til retfærdighed.” Rom. 10, 10. Ingen kan tro med hjertet til retfærdighed og modtage retfærdiggørelse ved troen, samtidig med at han udfører ting, som Guds ord forbyder eller forsømmer nogen af ham kendte pligter.VKK 48.2

Gode gerninger. troens frugt
Ægte tro viser sig ved gode gerninger, for gode gerninger er troens frugt. Medens Gud virker på hjertet, og mennesket overgiver sin vilje til Gud og samarbejder med Gud, udfører han i livet, hvad Gud virker i ham ved Helligånden, og der bliver harmoni mellem hjertets hensigter og det, man udretter i livet. Enhver synd må afstås fra som den afskyelige ting, der korsfæstede livets og ærens herre, og den troende må være i besiddelse af en fremadskridende erfaring ved stadig at udføre Kristi arbejde. Det er ved stadig overgivelse af viljen, ved stadig lydighed, at retfærdiggørelsens velsignelse bibeholdes.VKK 49.1

De, som er blevet retfærdiggjorte ved tro, må have mod til at vandre på Herrens vej. Det er klart, at et menneske ikke retfærdiggøres ved tro, når hans gerninger ikke svarer til hans bekendelse. Jakob siger: “Du ser altså, at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede troen sin fuldendelse.” Jak. 2, 22.VKK 50.1

Den tro, som ikke frembringer gode gerninger, retfærdiggør ikke sjælen. “I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene.” hk. 2, 24. “Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.” Rom. 4, 3.VKK 50.2

Hvor der er tro, kommer gode gerninger til syne. Syge bliver besøgt, de fattige bliver hjulpet, de faderløse og enkerne bliver heller ikke forsømt, De, som intet tøj har, bliver beklædt, og de eksistensløse bliver bespist. Kristus gik omkring og gjorde godt, og når mennesket er forenet med ham, elsker de Guds børn, og ydmyghed og sandhed leder deres skridt. Udtrykket i deres ansigter åbenbarer deres erfaring, og andre mennesker kan se på dem, at de har været hos Jesus og lært af ham. Kristus og den troende bliver et, og hans karakterskønhed åbenbares i dem, som er levende forbundet med kraftens og kærlighedens kilde. Kristus råder over den retfærdiggørende retskaffenhed og den helliggørende nåde.VKK 50.3

Alle kan komme til ham og modtage af hans fylde. Han siger: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.” Matt. 11. 28. Hvorfor så ikke kaste al vantro til side og følge Jesu ord? Du ønsker hvile, du længes efter fred. Sig så af hele hjertet: “Herre Jesus, jeg kommer, fordi du har givet mig denne indbydelse.” Tro på ham med urokkelig tro, og han vil frelse dig. Har du set hen til Jesus, som er din tros ophavsmand og fuldender? Har du betragtet ham, som er fuld af sandhed og nåde? Har du modtaget den fred, som Kristus alene kan give? Hvis du ikke har, så overgiv dig til ham og søg ved hans nåde at opnå en karakter, som er ædel og ophøjet. Søg efter at opnå en stadig, beslutsom og frejdig ånd. Drag næring af Kristus, som er livets brød, og så vil du lægge hans karakters og ånds ynde for dagen. Selected Messages, 1. bind, s. 389-398.VKK 51.1