Den indre prydelse.

Skal Kristi efterfølgere ikke søge at opnå den indre prydelse, den ydmyge og stille ånd, som Gud sætter så stor pris på, eller skal de bortkaste de få korte nådetimer i unyttigt arbejde i forfængelighedens tjeneste? Gud ønsker, at kvinden stadig skal stræbe efter at udvikles, både hvad sind og hjerte angår, og forøge den intellektuelle og den moralske styrke, så at hun kan leve et nyttigt og lykkeligt liv, og blive til velsignelse for verden og til ære for sin Skaber.BTU 214.1

Jeg vil spørge vor tids unge i dag, som bekender sig til at tro den nærværende sandhed, om, hvori de fornægter sig for sandhedens skyld. Når de ønsker sig et klædningsstykke eller en prydelse eller nogen bekvemmelighed, lægger de da virkelig sagen frem for Gud i bøn for at få at vide, om hans ånd kan billige disse udgifter? Er de når de tilbereder deres klæder, omhyggelige for ikke at vanære den tro, de bekender sig til? Kan de søge Gud om velsignelse for den tid de anvender på denne måde? Det er en ting at forene sig med menigheden og en ganske anden ting at være forenet med Kristus. En af de mest alvorlige årsager til svaghed i Kristi menighed er at den har sådanne medlemmer, som vel nok bekender sig til at være religiøse, men alligevel elsker verden og ikke har hengivet sig til Gud.BTU 214.2

I vore dage er der en hidtil ukendt smag for fornøjelser. Overfladisk og skamløs ekstravagance er fremherskende overalt. Mængden længes efter forlystelser. Sindet bliver fuldt af skæmt og letsindighed, fordi det ikke vænnes til eftertanke eller oplæres til at studere. Uvidenhed og sentimentalitet er fremherskende. Gud ønsker, at enhver sjæl skal kultiveres, forædles, ophøjes og gøres ædlere, men alt for ofte bliver ethvert sådant betydningsfuldt foretagende forsømt for moderne forlystelser og overfladiske glæder. Kvinder tillader, at deres sjæle hungrer og forkrøbles for modens skyld, og de bliver således en forbandelse for samfundet i stedet for en velsignelse. — Review and Herald, 6. Dec. 1881.BTU 215.1