Levende tro.

Kristi efterfølgere må have tro blivende i hjertet, for uden dette er det umuligt at behage Gud. Troen er den hånd, der griber den guddommelige hjælp; den er det middel, ved hvilket det omskabte hjerte kommer til at slå i harmoni med Kristi hjerte.BTU 53.3

Når ørnen stræber efter at nå hjem til reden, trænger stormen den ofte ned i de trange bjergpas. Sorte, uhyggelige skyformationer skjuler de sol beskinnede højder for den, hvor den har anbragt sin rede. En stund synes den forvildet og flagrer hid og did, den basker med sine stærke vinger, som ville den feje de tætte skyformationer bort. Den vækker bjergets duer med sine vilde skrig idet den forgæves søger at finde en vej ud af sit fængsel. Til sidst farer den opad, lige ind i de mørke skyer; og et øjeblik senere lyder et hæst triumfskrig, idet den dukker frem i det klare sollys oppe over skyerne. Nu er mørket og stormen nedenunder, og himlens lys skinner på den. Den når sit elskede hjem på den stejle klippetop og er tilfreds. Det var gennem mørket den nåede frem til lyset. Det kostede den en anstrengelse, men den får belønning, idet den når målet for sin stræben.BTU 53.4

Det er den eneste fremgangsmåde, vi kan bruge som Kristi efterfølgere. Vi må have tro, en levende tro, der trænger igennem de skyer, der ligesom en tyk mur skiller os fra himlens lys. Det er troens højder, vi må nå op til, hvor alt er fred og glæde i Helligånden.BTU 54.1