13. — Fristelse er ingen undskyld synd

Der findes ikke en følelse i livet, ikke et talent eller en hjertets tilbøjelighed, uden at de hvert eneste øjeblik bør være under Helligåndens kontrol. Der gives ikke en velsignelse, som Gud tildeler mennesket, eller en prøve, som han tillader at komme på dets vej, uden at Satan både kan og vil gøre brug deraf for at friste, prøve og ødelægge sjælen, hvis vi giver ham den mindste anledning dertil. Derfor bør man, hvor stort ens åndelige lys end er, og hvor meget man end har modtaget af guddommelig nåde og velsignelse, stadig vandre ydmygt for Guds ansigt og i tro bede om, at Gud vil tage enhver tanke til fange og beherske enhver følelse.BTU 27.4

Alle, som bekender sig til gudfrygtighed har en hellig forpligtelse til at bevare deres åndelighed og udvise selvbeherskelse selv under de største fristelser. De byrder, som blev lagt på Moses, var meget store; kun få mennesker vil nogen sinde blive så alvorligt prøvet, som han blev det, dog skete dette ikke for at undskylde hans synd. Gud har givet sit folk tilstrækkelig mange hjælpekilder; og dersom de stoler på hans magt, vil de aldrig blive en bold for omstændigheder. Den stærkeste fristelse kan ikke gælde som undskyldning for synd. Selv om prøvelsen er aldrig så stor, er overtrædelse dog vor egen handling. Ingen magt på jorden eller i helvede har kraft til at tvinge en eneste til at gøre det onde. Satan angriber os på vore svageste punkter; men vi behøver ikke at give efter. Hvor prøvede og uventet angrebet end måtte være, så har Gud dog tilvejebragt hjælp for os, og i hans kraft kan vi sejre. — Patriarchs and prophets, side 42.BTU 28.1