Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Budskaber til de unge

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    En vanskelig tid.

    Vi lever i en vanskelig tid for ungdommen. Den indflydelse, som selskabslivet fører med sig, leder til, at ungdommen følger den retning, som deres eget sind naturligt stræber hen mod. Hvis deres børn er meget ustyrlige, beroliger forældrene sig med den tanke, at når børnene bliver ældre og kan ræsonnere selvstændigt, vil de vende sig bort fra deres dårlige vaner og blive nyttige mænd og kvinder. Hvilken fejltagelse! De tillader i årevis en fjende at så sin sæd i hjertets have og hindrer ikke dårlige principper i at vokse op og blive stærkere og stærkere, idet de ikke synes at se skjulte farer, og hvor frygtelig afslutningen på den sti bliver, som for dem synes at være lykkens vej. I mange tilfælde vil alt det arbejde, som man senere hen måtte ofre på disse unge, ikke være til nogen nytte.BTU 225.3

    Fromheden står i almindelighed lavt iblandt dem der bekender sig til at være kristne, og det er vanskeligt for de unge at modstå den verdslige indflydelse, som mange menighedsmedlemmer bringer med sig. Majoriteten af dem der bekender sig til at være kristne, lever i virkeligheden for verden på samme tid som de bekender sig til at leve for Kristus. De ser ikke klart de himmelske tings ypperlighed og kan derfor ikke virkeligt elske dem. Mange bekender sig til at være kristne, fordi kristendom betragtes som noget hæderfuldt. De forstår ikke at ægte kristendom betyder at bære korset, og deres religion har ringe magt til at hindre dem i at tage del i verdslige fornøjelser.BTU 226.1

    Der er nogle som betræder balsalen og tager del i alle de fornøjelser, som den byder på. Andre kan ikke gå så langt, men de tager alligevel del i forlystelser uden for selskabslivet, upassende udflugter, teater og andre verdslige fornøjelser. Og det skarpeste øje vil have vanskeligt ved at finde nogen forskel mellem deres og de vantros opførsel.BTU 226.2

    Sådan som selskabslivet arter sig i vore dage, er det ikke let for forældre at retlede deres børn og undervise dem i overensstemmelse med Bibelens regel om hvad der er ret og godt. Børn bliver ofte utålmodige, når de tilrettevises, og ønsker at følge deres egen lyst og gå og komme, som det behager dem. I alderen fra ti til atten år er de især tilbøjelige til at føle, at der ikke kan være noget galt i at deltage i verdslige sammenkomster, som deres unge kammerater indbyder til. Men de erfarne kristne forældre kan se faren, de kender deres børns særskilte temperament, og de ved hvilken indflydelse disse ting kan øve på deres sind. Og ud fra ønsket om deres frelse burde de holde dem borte fra ophidsende fornøjelser.BTU 226.3

    Når børnene selv bestemmer at forlade verdens forlystelser og blive Kristi disciple, hvilken byrde løftes der da ikke fra omhyggelige trofaste forældres hjerter! Men selv under de omstændigheder må forældrenes arbejde ikke ophøre. Disse unge har netop da for alvor begyndt striden mod synd og mod det onde i det naturlige hjerte, og de behøver i særskilt grad deres forældres råd og omsorg.BTU 226.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents