Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Kolportør Evangelisten

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Dørene lukkes og låses.

    Forholdene bør lægges således til rette, at kolportører har tilstrækkeligt at leve af uden at måtte overskride deres kredit. Døren til denne fristelse må lukkes og låses. Hvor ærlig en kolportør end måtte være, vil der i hans arbejde let indtræffe situationer, som vil blive en stor fristelse for ham.KE 78.2

    Dovenskab og magelighed er ikke frugter på kristentræet. Ingen kan øve utroskab eller uærlighed i behandlingen af Herrens midler og stå uden skyld for Gud. Alle, der gør dette, fornægter Kristus i handling. Skønt de bekender sig til at holde og lære Guds lov, forsømmer de at hævde og efterleve dens principper.KE 79.1

    Herrens materielle værdier bør behandles med troskab. Herren har betroet menneskene liv og sundhed og tænkeevner. Han har skænket dem fysisk og åndelig styrke, som de skal gøre brug af; og burde ikke disse gaver benyttes med troskab og flid til hans navns ære? Har vore brødre betænkt, at de må aflægge regnskab for alle de talenter, de har fået i eje? Har de købslået klogeligt med deres Herres gods, eller har de skødesløst ødslet med hans midler, og er de nedtegnet i himmelen som utro tjenere? Mange bruger deres Herres penge til at gøre sig livet behageligt for; de opnår ingen erfaring i selvfornægtelse, men giver penge ud til forfængelige ting og forsømmer at bære korset efter Jesus. Mange, Gud gav særlige og dyrebare anledninger, har forspildt deres liv og befinder sig nu i lidelse og savn.KE 79.2

    Gud opfordrer til, at der indføres afgjorte forandringer i de forskellige grene af virksomheden. Det forretningsmæssige i forbindelse med Guds sag bør være præget af større præcision og nøjagtighed. Man har end ikke forsøgt en virkelig anstrengelse for at gennemføre en nødvendig reform. — “Testimonies”, VI, side 337, 338.KE 79.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents