Kapitel 53—MENIGHEDENS ANSVAR
Menigheden som vægter. — Herren vil bruge menighedsskolen til at hjælpe forældrene med at uddanne og forberede deres børn på den kommende tid. Menigheden bør derfor med alvor tage fat på skolearbejdet og gøre det til det, Herren ønsker, det skal være.1Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 167.BIH 302.1
Gud har udpeget menigheden til at være en vægter, der med nidkærhed skal drage omsorg for de unge og børnene, og til at være en skildvagt, der skal se, om fjenden nærmer sig, og advare om faren. Men menigheden forstår ikke situationen. Den sover på sin post. I denne farlige tid må fædre og mødre vågne op og arbejde som for livet, ellers vil mange af de unge gå fortabt for evigt.2Samme, s. 165.BIH 302.2
Guds lov må ophøjes. — Menigheden har en særskilt gerning at udføre med at undervise og oplære sine børn, så de ikke i deres skolegang eller i noget andet selskab bliver påvirket af dem, der har fordærvelige vaner. Verden er fuld af uretfærdighed og ringeagt for Guds krav. . . .BIH 302.3
De protestantiske kirkesamfund har antaget den falske sabbat, som er pavedømmets barn, og ophøjet den over Guds hellige dag, som han har indviet. Det er vor opgave at gøre det klart for vore børn, at den første dag i ugen ikke er den sande sabbat, og at dens fejring er en klar modsigelse af Guds lov, når vi har fået lys med hensyn til, hvilken dag der er den sande sabbat.3Vejledning for menigheden II, s. 372.BIH 302.4
Der må uddannes dygtige arbejdere for Kristus. — Hvis vi som en menighed og som enkeltpersoner ønsker at stå rene på dommens dag, må vi gøre os større an-strengelser for at oplære vore unge, så de kan blive bedre egnede for de forskellige grene af det store værk, der er lagt i vore hænder. Vi burde lægge forstandige planer, så at opfindsomheden hos dem, som har talent, kan styrkes, disciplineres og afpudses på den bedste måde, så Kristi gerning ikke skal hindres af mangel på dygtige arbejdere, som vil udføre deres arbejde med alvor og troskab.4Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 43.BIH 302.5
Alle må tage del i udgifterne. — Lad alle tage del i ud-gifterne. Lad menigheden sørge for, at de, der burde nyde dens fordele, optages i skolen. Fattige familier bør hjælpes. Vi kan ikke kalde os sande missionærer, hvis vi forsømmer dem, som bor lige ved vor dør, som befinder sig i den mest kritiske alder, og som behøver vor bistand for at kunne tilegne sig den kundskab og erfaring, der vil gøre dem skikkede til Guds tjeneste.BIH 303.1
Herren ønsker, at der gøres ufortrødne anstrengelser for vore børns uddannelse.5Vejledning for menigheden II, s. 390.BIH 303.2
Bær de finansielle byrder for uddannelsen af værdigt trængende unge. — De forskelligt beliggende menigheder burde føle, at der påhviler dem et højtideligt ansvar for at oplære ungdommen og uddanne talenterne til at tage del i missionsarbejdet. Når de ser nogle i menigheden, som tegner til at kunne blive dygtige arbejdere, men som ikke er i stand til at forsørge sig selv på skolen, bør de påtage sig ansvaret for at sende dem til en af vore kostskoler. Der er fortrinlige evner i menighederne, som trænger til at blive taget i brug. Der er personer, som ville gøre god fyldest i Herrens vingård; men mange er for fattige til uden hjælp at skaffe sig den nødvendige uddannelse. Menighederne burde regne det for et privilegium at tage del i afholdelsen af deres udgifter.BIH 303.3
De, som har sandheden i deres hjerter, er altid varmhjertede og hjælper, hvor det er nødvendigt. De går foran, og andre efterligner deres eksempel. Hvis der er nogle, som burde have gavn af skolen, men som ikke kan betale hele undervisningsgebyret, bør menighederne vise deres gavmildhed ved at hjælpe dem.6Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 69.BIH 303.4
Et skolefond for højere uddannelse. — Der bør ved rundhåndede bidrag oprettes et fond til udvikling af skolearbejdet. Vi har brug for veluddannede mænd til at arbejde for menighedernes interesser. De bør fremholde den kendsgerning, at vi ikke må lade vore unge gå på læreanstalter, der er oprettet af andre trossamfund, og at vi må samle dem på skoler, hvor deres religionsundervisning ikke vil blive forsømt.7Samme, s. 44. 45.BIH 304.1
Giv til missionen, men forsøm ikke de hjemmeværende unge. — Skal menighedens medlemmer yde midler til fremme af Kristi sag blandt andre og overlade deres egne børn til Satans gerning og tjeneste?8Vejledning for menigheden II, s. 390.BIH 304.2
Medens vi alvorligt bør sætte kræfterne ind for men-neskemasserne omkring os og udvide arbejdet til frem-mede lande, kan intet i denne retning tjene som und-skyldning for at forsømme uddannelsen af vore børn og unge. De skal oplæres til at blive Guds medarbejdere. Både forældre og lærere skal således ved forskrift og eksempel bringe sandhedens og ærlighedens principper ind i de unges sind og hjerter, at de bliver mænd og kvinder, der er tro som guld mod Gud og hans sag.9Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 165.BIH 304.3
Bed i tro; Gud vil bane vej. — Nogle spørger måske: “Hvordan skal sådanne skoler kunne oprettes?” Vi er ikke et rigt folk, men hvis vi beder i tro og lader Herren arbejde for os, vil han gøre det muligt for os at oprette små skoler på afsides liggende steder, så vore unge ikke blot kan blive undervist i skrifterne og i boglig lærdom, men også i mange former for manuelt arbejde.10Samme, s. 204.BIH 304.4
“Lad os stå op og bygge.”*Citat 11 og 12 er uddrag af en tale, der blev holdt den 14. juli 1902 som op¬fordring til at opføre en menighedsskole i nærheden af str. Whites hjem. — Vi bør iværksætte arbejdet efter de rette linier her ved Crystal Springs (sanatorium i Californien). Her er vore børn. Skal vi tillade, at de bliver besmittet af verden — af dens uretfærdighed og dens tilsidesættelse af Guds lov? Jeg spørger dem, som har planer om at sende deres børn til de offentlige skoler, hvor de er udsat for at blive besmittet: Hvordan tør I løbe en sådan risiko?BIH 304.5
Vi ønsker at opføre en skolebygning til vore børn. På grund af de mange opfordringer til at give forekommer det at være en vanskelig sag at skaffe tilstrækkeligt med penge eller at vække en interesse, der er stor nok til at få bygget en lille, bekvem skole. Jeg har sagt til skoleudvalget, at jeg vil låne dem et stykke jord i lige så lang tid, som de ønsker at benytte det til skoleformål. Jeg håber, at der vil blive vakt tilstrækkelig interesse til, at vi vil blive i stand til at opføre en bygning, hvor vore børn kan blive undervist i Guds ord, som er Guds Søns kød og blod. ... Vil opførelsen af denne skolebygning, hvori der skal undervises i Guds ord, ikke havejeres in-teresse? En mand, der blev spurgt, hvor meget arbejde han var villig til at give skolen, sagde, at han ville hjælpe os, hvis vi ville give ham tre dollars om dagen samt kost og logi. Men vi ønsker ikke den slags ofre. Vi vil få hjælp. Vi venter at få en skolebygning, hvor der kan un-dervises i Bibelen, hvor der kan blive opsendt bønner til Gud, og hvor børnene kan blive undervist i Bibelens principper. Vi venter, at enhver, der kan tage fat sammen med os, ønsker at tage del i opførelsen af denne bygning. Vi regner med at oplære en lille hær af arbejdere på denne bjergskråning.11Manuskript 100, 1902.BIH 305.1
Hjælpe med arbejde så vel som med penge. — Vi ved, at alle er interesserede i, at dette foretagende skal lykkes. Lad dem, som kun har sparsomt med tid, give nogle få dages hjælp til opførelsen af denne skole. Endnu er der ikke blevet lovet tilstrækkeligt med penge til blot at betale for de nødvendige materialer. Vi er glade for, hvad der er blevet givet, men vi beder nu alle om med interesse at tage fat på denne sag, så vi snart kan få et sted, hvor vore børn kan studere Bibelen, som er grundlaget for al sand uddannelse. Herrens frygt- den allerførste lektie, der skal læres — er visdoms be-gyndelse.BIH 305.2
Der er ingen grund til, at denne sag skal trække i langdrag. Enhver bør tage fat på at hjælpe til med ud-holdenhed og aldrig svigtende interesse, indtil bygingen er fuldført. Alle bør gøre noget. Nogle bliver måske nødt til at stå op klokken fire om morgenen for at kunne hjælpe. Jeg begynder sædvanligvis mit arbejde før den tid. Så snart det er lyst, kan nogle begynde arbejdet på bygningen og virke en time eller to før morgenmaden. Andre kan måske ikke gøre dette, men alle kan gøre noget for at vise deres interesse i at gøre det muligt for børnene at blive undervist på en skole, hvor de kan blive opdraget og oplært til tjeneste for Gud. Hans velsignelse vil med sikkerhed hvile over enhver sådan anstrengelse. . . .BIH 306.1
Brødre og søstre, hvad vil I gøre for at hjælpe med til at bygge en menighedsskole? Vi tror, at alle vil betragte det som et privilegium og en velsignelse at have denne skolebygning. Lad os blive grebet af arbejdsiver, idet vi siger: “Vi vil gøre os rede og bygge.” Hvis alle vil tage fat på arbejdet i fællesskab, vil vi snart have en skole, hvor vore børn fra dag til dag vil blive undervist i Her-rens vej. Når vi gør vort bedste, vil Guds velsignelse hvile over os. Skal vi ikke gøre os rede og bygge?12Samme.BIH 306.2