Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents

Barnet i hjemmet

 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    AFSNIT 18—VIDEREFØRELSE AF DEN RELIGIØSE ERFARING

    Kapitel 77—BIBELEN I HJEMMET

    Bibelen er en alsidig bog. — På grund af sin alsidighed med hensyn til stil og emnevalg rummer Bibelen noget, der kan interessere enhver, og som taler til alles hjerter. Den allerældste historie findes på dens blade; de mest sandfærdige livsskildringer; forskrifter for statsstyreisen, regler for husholdningen — grundregler, som menneskelig visdom aldrig er nået op til. Den rummer den dybeste filosofi, den skønneste poesi af den mest ophøjede, lidenskabelige og mest bevægende art. Bibelens skrifter er af uendelig meget højere værdi end nogen menneskelig forfatters frembringelser, selv om man betragter dem på denne måde; men af uendelig meget større rækkevidde, af uendelig meget større værdi er de, når man ser dem i deres forhold til den store centrale tanke. Set i lyset af denne tanke får hvert eneste emne en ny betydningsfuldhed. De mest enkelt berettede sandheder rummer grundtanker, der er så høje som himmelen, og som rækker ud i evigheden.1Uddannelse, s. 125.BIH 487.1

    Guds ord er rigt på kostbare sandhedsklenodier, og forældrene bør tage dem frem fra deres skrin og vise børnene dem i deres virkelige glans.... I Guds ord har I et skatkammer, hvor I kan hente værdifulde forsyninger, og som kristne bør I gøre jer skikkede til al god gerning.2Signs of the Times 10. sept. 1894.BIH 487.2

    I den giver Gud os et prægtigt festmåltid. — Ved at give os det privilegium at kunne studere hans ord har Herren sat et prægtigt festmåltid foran os. Vi opnår meget ved at tilegne os Guds ord, som han har beskrevet som sit kød og blod, sit liv og ånd. Ved at spise disse ord bliver vor åndelige styrke forøget, og vi vokser i nåde og kundskab om sandheden. Selvbeherskelsen formes til en vane og bliver styrket. Barndommens karaktersvagheder — utålmodighed, egenrådighed, egoisme, ord der siges i hidsighed, impulsive handlinger — forsvinder, og i deres sted udvikles den modne kristnes dyder.3Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 207.BIH 487.3

    De bibelske beretninger og lignelsers smukke lære og Guds hellige ords rene, enkle undervisning er den åndelige føde for jer og jeres børn.BIH 488.1

    Åh, hvilken gerning I har fået! Vil I tage fat på den i gudsfrygt og i kærlighed til Gud? Vil I sætte jer i forbin-delse med Gud gennem hans ord?4Brev 27, 1890.BIH 488.2

    Den er en regel for retskaffenhed. — Guds ord bør på en forstandig måde prentes i de unges sind og blive dem en regel for retskaffenhed, som irettesætter deres fejlta-gelser og oplyser og vejleder deres tanker. Dette vil langt mere virkningsfuldt kunne holde igen på det impulsive temperament end hårde ord, der blot fremkalder vrede. Børnenes oplæring til at holde den bibelske standard vil kræve tid, udholdenhed og bøn. Dette bør man koncentrere sig om, selv om andet i huset skulle blive forsømt.5Signs of the Times 13. sept. 1877.BIH 488.3

    Når Bibelens sandheder bliver modtaget, vil de løfte sin-det op fra verdslighed og fornedrelse. Hvis Guds ord blev påskønnet, som det burde, ville både unge og gamle være i besiddelse af en indre retskaffenhed og principfasthed, der ville sætte dem i stand til at modstå fristelse.6Testimonies for the Church VIII, s. 319.BIH 488.4

    Israels Hellige har gjort os bekendt med de love og vedtægter, der gælder for alle mennesker. Disse for-skrifter, som kaldes “hellige, retfærdige og gode”, skal være rettesnoren for handlingerne i hjemmet. Man kan ikke afvige fra dem uden at synde, for de er grundlaget for den kristne religion.7Review and Herald, 13. nov. 1888.BIH 488.5

    Den styrker forstanden. — Hvis Bibelen blev studeret, som den burde, ville menneskene få en god forstand. De emner, Guds ord behandler, udtalelsernes ophøjede enkelhed og de ædle temaer, det fremstiller for tanken,BIH 488.6

    udvikler evner i mennesket, som ellers ikke kan blive udviklet. Bibelen giver fantasien ubegrænset råderum. Den studerendes tanker og følelser vil være mere rene og ophøjede, når han har fordybet sig i dens storslåede emner og efter at have beskæftiget sig med dens ophøjede billedsprog, end hvis han havde brugt tiden til at læse et hvilket som helst værk af blot menneskelig oprindelse, for slet ikke at tale om dem af letsindig karakter. Den unge personlighed når ikke sin højeste udvikling, når den bedste kilde til visdom — Guds ord — bliver forsømt. Grunden til, at vi har så få mænd med god forstand og en pålidelig og fast karakter, er, at man ikke frygter og elsker Gud, og at religionens grundprincipper ikke efterleves, som de burde.BIH 489

    Gud ønsker, at vi skal benytte os af alt, der kan udvikle og styrke vore intellektuelle evner. . . . Hvis vi læste mere i Bibelen, og hvis vi forstod dens sandheder bedre, ville vi blive et meget mere oplyst og intelligent folk. Der overføres kraft til sjælen, når dens sider granskes.8Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 126.BIH 489.1

    Den danner grundlaget for hjemmets, samfundets og nationens fremgang. — Bibelens undervisning har livsvigtig betydning for menneskets fremgang på alle livets områder. Den peger på de principper, der danner grundlaget for en nations fremgang. Der er her tale om principper, som er uløseligt forbundet med samfundets ve og vel, og som er et værn for familien — principper, som er en absolut forudsætning for, at mennesket kan gøre nytte og opnå lykke og ære i dette liv og gøre sig håb om evigt liv. Bibelens undervisning er en stor hjælp for mennesker i alle livsstillinger og på alle stadier af deres erfaring.9Patriarker og profeter, s. 310.BIH 489.2

    Kendskab til Den hellige Skrift er et værn. — Lige fra barndommen kendte Timoteus Den hellige Skrift, og dette kendskab var ham et værn imod de onde indflydelser, der omgav ham, og imod fristelsen til at lade fornøjelse og egenkærlig tilfredsstillelse gå foran pligten. En sådan beskyttelse trænger alle vore børn til, og det bør være en del af forældrenes og Kristi sendebuds gerning at sørge for, at børnene får den rette undervisning i Guds ord.10Vejledning for menigheden I, s. 435.BIH 489.3

    Kærlighed til Bibelen kommer ikke af sig selv. — De unge er uvidende og uerfarne, og kærligheden til Bibelen og dens hellige sandheder vil ikke komme af sig selv. Hvis man ikke gør sig stor umage med at bygge en mur op omkring dem for at skærme dem mod Satans list, vil de blive udsat for hans fristelser og fanget af ham, så de må gøre hans vilje. I de første år af deres liv må børnene undervises i Guds lovs krav og i troen på at Jesus, vor frelser, kan rense os for synd. Dag for dag må de undervises i denne tro ved forskrift og eksempel.11Testimonies for the Church V, s. 329.BIH 490.1

    Bibelstudium forsømmes især af de unge. — Både gamle og unge forsømmer Bibelen. De gør den ikke til deres studium, deres regel for livet. Især gør de unge sig skyldige i denne forsømmelse. De fleste af dem finder tid til at læse andre bøger, men den bog, som udpeger vejen til det evige liv, er ikke deres daglige studium. Med iver læser de dårlige fortællinger, medens Bibelen forsømmes. Denne bog er vor fører op til et højere og helligere liv. De unge ville erklære, at det var den mest interessante bog, de nogen sinde havde læst, hvis ikke deres indbildningskraft var blevet forvendt ved at læse romaner.BIH 490.2

    Det ungdommelige sind får ikke den ædleste udvikling, når den højeste visdomskilde bliver forsømt — Guds ord. At vi er i Guds verden, i Skaberens nærværelse; at vi er dannede i hans billede; at han våger over os og elsker os og drager omsorg for os — det er alt sammen herlige emner for tanken og leder sjælen til at grunde dybt på ophøjede ting. Den, der åbner sit sind og hjerte for forståelsen af sådanne temaer, vil aldrig føle sig tilfreds med ubetydelige, sensationelle emner.12Budskaber til de unge, s. 168.BIH 490.3

    Forældrenes ligegyldighed smitter af på børnene. — Selv som ganske små lægger børn mærke til forældrene, og hvis de viser, at Guds ord ikke er deres vejleder og rådgiver, og hvis de ignorerer de budskaber, de får, vil det samme letsindige sindelag med: “Jeg er ligeglad. Jeg vil gøre som det passer mig,” vise sig hos børnene.13Manuskript 49, 1898.BIH 491.1

    Giv Guds ord hæderspladsen. — Som et folk med stort lys må vore vaner og vore ord, vort familieliv og vor sel-skabelighed være af en opløftende karakter. Giv Guds ord hæderspladsen som hjemmets vejleder. Betragt det som rådgiveren i enhver vanskelighed og som rettesnoren for enhver handling. Vil mine brødre og søstre lade sig overbevise om, at der aldrig kan blive virkelig fremgang for nogen i familiekredsen, medmindre Guds sandhed, retfærdighedens visdom, har den ledende magt? Fædre og mødre bør gøre sig alle anstrengelser for at bryde den slappe vane med at betragte tjenesten for Gud som en byrde. Sandhedens magt må blive en helliggørende kraft i hjemmet.14Brev 107,1898.BIH 491.2

    Forældre, giv jeres børn bud på bud og regel på regel af den undervisning, Guds hellige ord indeholder. Det var den gerning, I forpligtede jer til at udføre, da I blev døbt. Lad intet på Jorden afholde jer fra at udføre dette arbejde. Gør alt, hvad der står i jeres magt for at frelse jeres børns sjæle, hvad enten de er jeres egne eller de ved adoption er blevet optaget i jeres familie.15Manuskript 70, 1900.BIH 491.3

    Gør den til hjemmets lærebog. — Forældre, hvis I ønsker at opdrage jeres børn til at tjene Gud og gøre godt i verden, så gør Bibelen til jeres lærebog. Den afslører Satans bedrag. Den højner menneskeslægten, irettesætter og korrigerer en dårlig moral, påviser det sande og det falske og sætter os i stand til at skelne derimellem. Uanset hvad der ellers undervises i hjemme og i skolen, bør Bibelen komme først som den store lærer. Hvis den får lov til at indtage denne plads, bliver Gud æret, og han vil virke for jeres børns omvendelse. Der er en guld- grube af sandhed og skønhed i denne hellige bog, og forældrene har kun sig selv at bebrejde, hvis de ikke gør den levende og interessant for deres børn.16Testimonies for the Church V, s. 322.BIH 491.4

    “Der står skrevet” var det eneste våben, Kristus brugte, da fristeren fremkom med sine bedrag. Undervisning i Bibelens sandheder er den store og betydningsfulde opgave, alle forældre bør påtage sig. Fremhold på en god og behagelig måde sandheden for børnene, sådan som Gud har givet den. I kan i det daglige liv blive forbilleder for børnene ved at vise tålmodighed, venlighed og kærlighed og knytte dem til jer. Lad dem ikke gøre som de har lyst til, men vis dem, at I søger at efterleve Guds ord og opdrage dem i Herrens tugt og formaning.17Manuskript 5, 1896.BIH 492.1

    Læs flittigt og systematisk. — Følg et bestemt program i familiens studium af de hellige skrifter. Sæt hvad som helst af jordisk karakter til side,. . . men sørg for, at sjælen bliver ernæret med livets brød. Det er umuligt at beregne de gode resultater af hver dag at hellige en time eller blot en halv time til studiet af Guds ord i et hyggeligt samvær. Lad Bibelen fortolke sig selv ved at samle alt, hvad der er sagt om et bestemt emne til forskellige tider og under skiftende omstændigheder. Afbryd ikke studiet, fordi der kommer fremmede. Hvis de kommer midt i det hele, så indbyd dem til at være med. Lad dem forstå, at I regner det for vigtigere at få kendskab til Guds ord end at sikre jer vinding eller fornøjelse i verden.18Review and Herald, 9. okt. 1883.BIH 492.2

    Hvis vi hver dag ville studere Bibelen flittigt og under bøn, så ville vi hver dag få en eller anden vidunderlig sandhed at se i et nyt, klart og strålende lys.19Counsels on Sabbath School Work, s. 23.BIH 492.3

    Lad alle studere sabbatsskolelektierne. — Sabbatsskolen giver forældre og børn en anledning til at studere Guds ord. Men for at få det udbytte, de burde have af sabbatsskolen, bør både forældre og børn tage tid til at studere lektien og søge at få et grundigt kendskab til de ting, der fremholdes, samt de åndelige sandheder, lek- tien er beregnet på at undervise i. Vi bør især indprente de unge, hvor vigtigt det er at få den fulde forståelse af de skriftsteder, der er til betragtning.BIH 492.4

    Forældre, sæt hver dag lidt tid til side til studiet af sabbatsskolelektien sammen med jeres børn. Undgå om nødvendigt selskabeligt samvær fremfor at give afkald på den time, der er bestemt til at studere den hellige hi-storie. Både forældre og børn vil få udbytte af dette studium. Lær de vigtigste skriftsteder i forbindelse med lektien udenad, ikke som en pligt, men som et privilegi-um. Selv om hukommelsen ikke er så god i begyndelsen, vil den styrkes med øvelsen, så I efter nogen tid vil glæde jer over således at kunne gemme sandhedens ord i erindringen. Denne vane vil vise sig at være en overordentlig værdifuld hjælp til åndelig vækst.20Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 137. 138.BIH 493.1

    Forældrene bør føle det som en hellig pligt at undervise deres børn i Guds love og vedtægter såvel som i profetierne. De bør undervise deres børn hjemme og bør selv være interesserede i sabbatsskolelektierne. Ved at studere sammen med børnene viser de, at de tillægger den sandhed betydning, som fremholdes i lektierne, og hjælper til at give børnene lyst til at kende Bibelen.21Testimonies on Sabbath School Work, s. 111.BIH 493.2

    Vær ikke tilfreds med et overfladisk kendskab. — Man kan næppe vurdere, hvor betydningsfuldt det er at få et grundigt kendskab til de hellige skrifter. Bibelen er “indblæst af Gud” og i stand til at gøre os “vise til frel-se” og gøre Gudsmennesket “fuldt beredt, vel skikket til al god gerning” (2 Tim. 3, 15-17) og har således det største krav på ærbødig opmærksomhed. Vi bør ikke være tilfredse med et overfladisk kendskab, men søge at lære den fulde betydning af sandhedens ord at kende og drikke dybt af ånden i de hellige skrifter.22Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 139.BIH 493.3

    Anvend undervisningen på barnets erfaring. — Når vi underviser børnene i Bibelen, kan vi vinde meget ved at lægge mærke til deres sjælelige tilbøjeligheder, til de ting, som interesserer dem, og ved at vække deres in- teresse for at se, hvad Bibelen siger om disse ting. Han, som skabte os med alle vore forskellige evner, har i sit ord givet noget for enhver. Når eleverne opdager, at Bibelens lære gælder for deres eget liv, så lær dem at betragte den som deres rådgiver. . . .BIH 493.4

    Bibelen ejer en fylde, en kraft, et dyb af betydning, som er uudtømmeligt. Vi skal opmuntre børnene og de unge til at finde frem til dens skatte, både i dens tanker og dens udtryksform.23Uddannelse, s. 190.BIH 494.1

    Enhver må selv studere den. — Mødre og fædre har et tungt ansvar at bære med hensyn til deres børn. De for- ældre, som tror på de hellige skrifter og ransager dem, vil være klare over, at de skal adlyde Guds befalinger, og at de ikke må handle i modstrid med hans hellige lov. De, som tillader nogen, selv prædikanten, at få dem til at ignorere Guds ord, vil i dommen få se resultatet af deres handlemåde. Forældrene skal hverken betro deres egen eller børnenes sjæl til prædikanten, men til Gud, som de tilhører i kraft af skabelsen og genløsningen. Forældre bør selv ransage skrifterne, for de har en sjæl at frelse eller miste. De kan ikke tillade sig at gøre deres frelse afhængig af prædikanten. De må selv studere sandheden.24Manuskript 33, 1900.BIH 494.2

    Gør bibelstudiet interessant for børnene. — Lær de unge at elske bibelstudiet. Lad bøgernes bog få førstepladsen i vore tanker og følelser, for den indeholder en kundskab, vi fremfor alt behøver.25Review and Herald, 9. okt. 1883.BIH 494.3

    For at kunne gøre dette må forældrene selv blive for-trolige med Guds ord. ... Og i stedet for at føre tom tale og fortælle deres børn intetsigende eventyr vil de tale med dem om bibelske emner. Denne bog er ikke kun beregnet for de lærde. Den blev skrevet på en ligefrem og enkel måde for at komme almindelige menneskers forståelse i møde; og med passende forklaringer kan meget af den gøres virkelig interessant og udbytterigt selv for ganske små børn.26Signs of the Times 8. april 1886.BIH 494.4

    Tro ikke, at Bibelen vil være en kedelig bog for bør-nene. Under en forstandig lærer vil Guds ord blive mere og mere attråværdigt. Det vil blive som livets brød for dem og vil aldrig forældes. Der er en friskhed og skøn-hed ved det, som tiltrækker børn og unge. Det er som Solen, der skinner på Jorden og oplyser og varmer den uden selv at miste sin kraft. Ved at blive undervist i Bibelens historie og lære kan børn og unge få en forståelse af, at den står over alle andre bøger. Her kan de finde barmhjertighedens og kærlighedens kilde.27Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 171.BIH 495.1

    Forældre, lad det være en enkel undervisning, I giver jeres børn, og sørg for, at den bliver klart forstået. Den undervisning, I selv modtager fra Guds ord, skal I fremholde for deres barnlige sind så enkelt og tydeligt, at de ikke kan undgå at forstå det. Ved enkle eksempler hentet fra Guds ord og deres egen erfaring kan I lære dem, hvordan de skal bringe deres liv i overensstemmelse med det højeste ideal. Selv i barndommen og ungdommen kan de lære at leve et betænksomt og flittigt liv, der vil føre en rig høst af godt med sig.28Samme, s. 109.BIH 495.2

    Undervis med de friskeste tanker og den bedste fremgangsmåde. — Vor himmelske Fader glemte ikke børnene, da han gav os sit ord. Hvor kan man mon i alt det, som mennesker har skrevet, finde noget, der har en sådan magt over hjertet, der er så velegnet til at vække de små børns interesse, som Bibelens fortællinger?BIH 495.3

    Ved hjælp af disse enkle fortællinger kan de store grundprincipper i Guds lov tydeligt vises. Således kan forældre og lærere gennem de eksempler, der er bedst egnede for et barns forståelse, meget tidligt begynde at opfylde Herrens påbud med hensyn til hans forskrifter: “Du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.” 5 Mos. 6, 7.BIH 495.4

    Benyttelsen af anskuelsesundervisning, tavler, landkort og billeder vil være en hjælp til at forklare disse lærdomme og få dem til at fæstne sig i hukommelsen. Forældre og lærere burde bestandig søge at finde for-bedrede metoder. Bibelundervisningen burde have vore friskeste tanker, vor bedste fremgangsmåde og vore alvorligste bestræbelser.29Uddannelse, s. 187. 188.BIH 495.5

    Gør Bibelen til jeres vejleder. — I må gøre Bibelen til jeres vejleder, hvis I vil opdrage jeres børn i Herrens tugt og formaning. Fremstil Kristi liv og karakter som det forbillede, de skal efterligne. Hvis de fejler, så læs for dem, hvad Herren har sagt om lignende synder. I denne gerning er der brug for stadig omhu og flid. Et forkert karaktertræk, som forældrene tolererer, og lærerne ikke retter på, kan blive årsag til, at barnets karakter bliver misdannet og uligevægtig. Lær børnene, at de må have et nyt hjerte; at der må skabes en ny smag og nye motiver. De må have hjælp af Kristus og blive kendt med Guds karakter, som den åbenbares i hans ord. 30Signs of the Times 25. maj 1882.BIH 496.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents