Kapitel 17—RENLIGHED

Gud er nøjeregnende. — Herren befalede, at Israels børn skulle vaske deres klæder og fjerne al urenhed fra lejren, for at han ikke skulle se deres urenhed, når han gik forbi. Gud går forbi vore hjem i dag og ser familiernes uhygiejniske forhold og deres slappe vaner. Var det ikke bedre, om vi gjorde en reform og det uden at tøve?BIH 101.1

Forældre, Gud har gjort jer til sine medarbejdere, for at I skal indpode de rette principper i jeres børns sind. I har fået Herrens små betroet, og den Gud, der var så nøjeregnende med, at Israels børn skulle vokse op med renlige vaner, vil ikke billige nogen urenhed i hjemmet i dag. Gud har betroet jer at uddanne jeres børn i den henseende, og ved at oplære jeres børn til renlige vaner giver I dem en åndelig lærdom. De vil indse, at Gud ønsker, de skal være rene i hjertet såvel som på legemet, og de vil blive ledet til en forståelse af de rene principper, som det var Guds hensigt skulle motivere enhver handling i deres liv.^{1Manuskript 32, 1899.}BIH 101.2

Når Gud var så nøjeregnende med at indskærpe renlighed hos dem, der rejste gennem ørkenen og næsten hele tiden opholdt sig under åben himmel, så forlanger han ikke mindre af os, der bor i huse, hvor urenheder lettere ses, og hvor de har en mere skadelig virkning.^{2Counsels on Health, s. 82.}BIH 101.3

Renlighed bør blive en vane. — Urenhed i hjemmet er en stor fejl, for den er vanedannende, og dens indflydelse når vidt omkring. Selv i spædbarnsalderen bør børnenes sind og vaner ledes i den rigtige retning. . . . Vis dem, at urenhed, hvad enten det er på legeme eller klæder, virker frastødende på Gud. Lær dem at spise på en renlig måde. Der må udvises stadig årvågenhed, for at disse vaner kan blive naturlige for dem. . . . Urenhed vil blive foragtet, hvad den også bør. . . .BIH 101.4

Blot alle ville forstå, at disse små pligter ikke må for-sømmes. Hele deres fremtidige liv formes af barndommens vaner og fremgangsmåde. Børn er særligt modtagelige for indtryk, og de kan få kendskab til hygiejne ved ikke at få lov til en uordentlig livsførelse.^{3Manuskript 32, 1899.}BIH 102.1

Lær dem at elske renlighed og hade snavs. — I bør fremelske en kærlighed til orden og streng renlighed.^{4Testimonies for the Church II, s. 66.}BIH 102.2

Klæd jeres børn enkelt og jævnt. Tøjet bør være af holdbart materiale. Hold dem pæne og rene. Lær dem at hade enhver form for snavs og smuds.^{5Manuskript 79, 1901.}BIH 102.3

Lad den energi, der nu bruges på unødig bekymring for, hvad I skal spise og drikke, og hvad I skal klæde jer med, blive brugt til at holde deres legemer rene og deres tøj i orden. Misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at 1 skal holde dem inde ligesom dukker. Der er intet urent ved rent sand og tør jord. Det er det, legemet udskiller, der tilsmudser og gør det nødvendigt at skifte tøj og vaske kroppen.^{6Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 141.}BIH 102.4

Hold huset rent. — Hele familier kunne blive hjulpet og velsignet, hvis forældrene ville finde noget, deres børn kunne gøre. Hvorfor er prædikanter og lærere ikke mere præcise i deres udtalelser om dette emne, der betyder så meget for både fysisk og åndelig sundhed? Drengene og pigerne i familien bør føle, at de er en del af hjemmet. De må gøre sig umage for at holde huset rent og frit for ethvert ubehageligt syn. Der bør gives undervisning om dette.^{7Brev 108, 1898.}BIH 102.5

Enhver form for urenlighed fører til sygdom. Død-bringende bakterier findes i overflod i mørke, forsømte kroge, i forrådnende affald, i fugtighed, skimmel og mug. Ingen bortkastede plantestoffer eller dynger af nedfaldne blade bør blive liggende i nærheden af huset og gå i forrådnelse, så at luften forgiftes derved. Intet urent eller råddent bør tåles inden for hjemmets områ- de. I byer, der er blevet anset for at være fuldstændig sunde, har man kunnet spore mange epidemier tilbage til forrådnende affaldsstoffer, der skødesløst har været anbragt for nær et eller andet hus.BIH 102.6

Fuldkommen renlighed, rigelig sol, hensyntagen til de sanitære forhold i alle enkeltheder er af væsentlig betydning for, at familiemedlemmerne kan være glade og raske og undgå sygdom.^{8Sundhed og livslykke, s. 76.}BIH 103.1

Personlig renlighed er nødvendig for sundheden. — Omhyggelig renlighed er af væsentlig betydning både for fysisk og sjælelig sundhed. Fra legemet udskilles der stadig urene stoffer gennem huden. Dens millioner af porer tiistoppes hurtigt, medmindre den holdes ren ved hyppig badning, og de urenheder, som skulle fjernes gennem huden, påfører de andre udskillelsesorganer en forøget byrde.BIH 103.2

De fleste ville have godt af et køligt eller lunkent bad hver dag, enten morgen eller aften. I stedet for at forøge modtageligheden for forkølelse vil et bad, taget på den rette måde, hærde og beskytte os derimod, fordi det styrker blodomløbet. Blodet bringes ud til overfladen, og det strømmer lettere og mere regelmæssigt gennem årerne. Det virker forfriskende på både sind og legeme. Musklerne bliver mere smidige og tankerne klarere. Badet er nerveberoligende, det gavner tarmfunktionen, maven og leveren ved at bringe sundhed og styrke til hvert af disse organer, ligesom det også forbedrer fordøjelsen.BIH 103.3

Det er også vigtigt at holde tøjet rent. De klædnings-stykker, der benyttes, opsuger det affaldsstof, som udskilles gennem porerne, og hvis de ikke skiftes og vaskes ofte, optages de urene stoffer på ny af legemet.^{9Samme, s. 75. 76.}BIH 103.4

Rene omgivelser er en hjælp til renlighed. — Jeg har ofte set børnesenge i en sådan forfatning, at den ilde-lugtende, giftige lugt, der til stadighed steg op fra dem, var mig utålelig. Alt, hvad børnenes øjne hviler på, og som deres legeme kommer i berøring med nat eller dag, bør holdes rent og sundt. Det vil være et middel til at opdrage dem til at vælge det, som er rent. Børnenes soveværelse bør være propert, også selv om der måske ikke er mange kostbare møbler.^{10Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 142.}BIH 103.5

Hold den rette balance. — Renlighed og orden er kristne pligter, og dog kan selv disse føres for vidt og gøres til det eneste væsentlige, medens ting af større betydning bliver forsømt. De, som på grund af disse hensyn forsømmer børnenes interesser, giver tiende af mynte og kommen, medens de forsømmer det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og kærlighed til Gud.^{11Samme, s. 68.}BIH 104.1