Kapitel 62—SPIS FOR AT LEVE

Anlæg og tilbøjeligheder er guddommeligt bestemt. — Vore naturlige anlæg og tilbøjeligheder . . . blev gud-dommeligt bestemt, og de var rene og hellige, da mennesket fik dem. Det var Guds hensigt, at forstanden skulle styre tilbøjelighederne, og at de skulle tjene til vor lykke. Og når de styres og beherskes af en helliggjort forstand, er de helliget Herren.^{1Temperance, s. 12.}BIH 364.1

Genstand for guddommelig omsorg. — Alle israelitter-nes livsvaner var indbefattede i deres opdragelse. Alt, hvad der angik deres velbefindende, var genstand for guddommelig omsorg og kom ind under den guddom-melige lovs område. Selv ved deres forsyning med føde søgte Gud at gøre det allerbedste for dem. Den manna, hvormed han mættede dem i ørkenen, var af en sådan art, at den virkede fremmende på de legemlige, sjælelige og moralske kræfter. ... Til trods for alle afsav- nene under deres tilværelse i ørkenen fandtes der blandt alle deres stammer ikke en eneste, som var svag.^{2Uddannelse, s. 38.}BIH 364.2

Vi bygges op af den mad, vi spiser. — Vort legeme bygges op af den mad, vi spiser. Der foregår en stadig nedbrydning af væv i legemet. Hver eneste bevægelse i et organ medfører et forbrug, som må erstattes gennem vor føde. Hvert organ i legemet kræver sin del af ernæringen. Hjernen skal have sin del; knoglerne, musklerne og nerverne kræver deres del. Det er en vidunderlig proces, der forvandler føden til blod og opbygger de forskellige dele af legemet. Denne proces foregår uden ophør og forsyner hver nerve, hver muskel og alt væv med liv og styrke.^{3Sundhed og livslykke, s. 77.}BIH 364.3

Begynd med en korrekt bespisning af spædbarnet. — Man kan næppe overvurdere betydningen af, at børnene lærer de rette kostvaner. De små bør lære at forstå, at de skal spise for at leve og ikke omvendt. Denne undervisning bør allerede tage sin begyndelse, medens barnet endnu befinder sig i moderens arme. Barnet bør have mad med regelmæssige mellemrum, og efterhånden som det bliver ældre, bør der være længere mellem måltiderne. Man bør ikke give det søde sager eller samme slags mad, som de voksne får, da det ikke kan fordøje disse ting. Ved at vise omhu ved tilberedningen af spædbarnets føde og ved at servere regelmæssige måltider vil man ikke alene fremme barnets sundhed og bidrage til at gøre det roligt og ligevægtigt, men også grundlægge vaner, som bliver til velsignelse for det i den kommende tid.^{4Samme, s. 45.}BIH 365.1

Opdrag smagen og appetitten. — Selv efter den spæde alder bør man være omhyggelig med at opdrage barnets smag og spisevaner. Børn får ofte lov til at spise, hvad de vil, og så tit, de vil, uden hensyn til sundheden. Fordi der så ofte gives penge ud til usundt slik, får børnene let den tanke, at tilfredsstillelse af appetitten er det højeste mål i livet og det, som giver størst lykke. Følgen af en sådan opdragelse bliver frådseri og siden sygdom. . . .BIH 365.2

Forældrene bør opdrage børnenes appetit og smag og ikke lade dem spise usund føde.^{5Samme, s. 45.}BIH 365.3

De åndelige, intellektuelle og legemlige kræfter påvirkes af kosten. — Mødre, der tilfredsstiller deres børns ønsker på bekostning af sundheden og det gode humør, sår en dårlig sæd, der vil spire frem og bære frugt. Til-bøjeligheden til at tilfredsstille selvet tiltager, efterhånden som de små vokser til, og både den intellektuelle og den legemlige styrke ofres. De mødre, der handler således, vil med bitterhed høste den sæd, de har sået. De ser deres børn vokse op med en forstand og en karakter, der er uegnet til at gøre en ædel og nyttig indsats i såvel samfund som hjem. Både de åndelige, de intellektuelle og de legemlige kræfter lider under indflydelsen af usund føde. Samvittigheden sløves og modtageligheden for gode indtryk svækkes.^{6Counsels on Diet and Foods, s. 230.}BIH 365.4

Vælg den bedste føde. — For at kunne vide, hvilken kost der er den bedste, må vi sætte os ind i Guds oprindelige plan for menneskenes kost. Han, som skabte mennesket, og som ved, hvad det trænger til, anviste Adam hans føde. . . . Kornsorter, frugt, nødder og grøntsager er den føde, vor skaber har valgt for os.^{7Sundhed og livslykke, s. 77. 78.}BIH 366.1

Tilbered det på en enkel, appetitvækkende måde. — Gud har givet mennesket en overflod af ting, der kan tilfredsstille en ufordærvet appetit. Han har lagt jordens produkter frem for ham — en rigt varieret føde, der tiltaler smagen og nærer organismen. Og af alt dette har vi lov at spise, siger vor kærlige himmelske Fader. Frugt, kornsorter og grøntsager tilberedt på en enkel måde uden brug af krydderier eller nogen form for fedtstof udgør sammen med mælk eller fløde den sundeste kost. Det giver næring til legemet og giver en modstandskraft og en intellektuel styrke, som ikke kan opnås med en stimulerende kost.^{8Counsels on Diet and Foods, s. 92.}BIH 366.2

Smagen er ingen pålidelig vejleder. — Man bør vælge de fødemidler, der på bedste måde forsyner legemet med de stoffer, det skal bruge til sin opbygning. Smagen er imidlertid ikke en pålidelig vejleder. Som følge af forkerte spisevaner er den blevet ødelagt. Den vil ofte have føde, som er skadelig for sundheden og svækker i stedet for at styrke. . . . Den sygdom og lidelse, der råder alle vegne, skyldes for en stor del almindelig ud¬bredte fejl ved ernæringen.^{9Sundhed og livslykke, s. 77.}BIH 366.3

Børn der fulgte deres uskolede appetit. — I toget hørte jeg forældre sige, at deres børn havde en dårlig appetit, og at de ikke ville spise, hvis de ikke fik kød og kage. Da aftenmåltidet blev indtaget, lagde jeg mærke til den mad, børnene fik. Det var fint hvedebrød med skinke belagt med sort peber, krydret pickles, kage og syltetøj. Børnenes blege, gustne ansigtsfarve viste tydeligt, hvilken mishandling maven blev udsat for. To af børnene lagde mærke til nogle andre børn, der spiste ost til deres mad, og de mistede lysten til det, der stod foran dem, indtil deres eftergivende moder tiggede et stykke ost til dem, da hun frygtede, at de kære børn ellers ikke ville komme gennem måltidet. Moderen bemærkede: “Mine børn holder så meget af det og det, og jeg lader dem få, hvad de ønsker, for appetitten kræver den form for føde, organismen behøver.”BIH 366.4

Dette kunne måske have været rigtigt, hvis smagen aldrig var blevet ødelagt. Der findes en naturlig smag og en fordærvet smag. Forældre, der har lært deres børn at spise usund og stimulerende føde hele deres liv — til smagen er ødelagt og de kræver lerjord, grifler, brændt kaffe, tepulver, kanel, kryddernelliker og krydderier — kan ikke hævde, at appetitten kræver, hvad organismen behøver. Smagen er blevet udviklet forkert, indtil den er blevet fordærvet. Mavens ædle organer er blevet pirret og forbrændt, indtil de har mistet deres fine følsomhed. Enkel, sund føde forekommer flov. Den mishandlede mave vil ikke udføre sit arbejde, medmindre den drives til det af de mest stimulerende stoffer. Hvis disse børn fra små var blevet opdraget til kun at spise sund mad tilberedt på enkleste måde, så dens naturlige egenskaber så vidt muligt blev bevaret, og man undgik kødmad, fedtstof og alle former for krydderier, så ville smagen og appetitten have været uskadt. I deres naturlige tilstand ville de for en stor del kunne angive, hvilken føde der passer bedst til organismens behov.^{10Counsels on Diet and Foods, s. 239.}BIH 367.1

Hvad med kødspiser? — Vi opstiller ikke nogen bestemt kostplan, man skal følge; men vi siger, at i lande, hvor der er rigeligt med frugt, korn og nødder, er kød ikke den rette føde for Guds folk. Jeg er blevet under- vist om, at kødmad har en tilbøjelighed til at gøre men-neskenaturen brutal, til at berøve mænd og kvinder den kærlighed og sympati, de burde nære for enhver, og til at give de lavere lidenskaber magten over de højere åndsevner. Hvis det nogen sinde har været sundt at spise kød, er det i hvert fald ikke ufarligt nu.^{11Testimonies for the Church IX, s. 159.}BIH 367.2

Hvorfor aflægge kødspiser? — Ved at spise kød får man kun kornsorter og grøntsager fra anden hånd, for dyrene får den næring, som giver vækst, fra planteriget. Den livsenergi, som var i kornet og grøntsagerne, kommer den til gode, som spiser disse ting. Vi får den ved at spise dyrets kød. Hvor meget bedre er det da ikke at få den direkte ved at spise den føde, Gud har bestemt for os.BIH 368.1

Kød har aldrig været det bedste fødemiddel, men i vor tid er det dobbelt uheldigt at bruge det, da sygdom blandt dyrene tager hurtigt til. De, der nyder kød, ved kun lidt om, hvad de spiser. Hvis de kunne se dyrene, medens de levede, og hvis de vidste, hvad slags kød det er, de spiser, ville de ofte vende sig bort fra det med afsky. Folk vedbliver at spise kød, som er fuldt af tuberkelbaciller og kræftspirer. På den måde udbredes tuberkulose, kræft og andre livsfarlige sygdomme.^{12Sundhed og livslykke, s. 89.}BIH 368.2

Virkningen mærkes ikke straks. — Virkningen af kødkost mærkes måske ikke straks, men det er intet bevis på, at den ikke er skadelig. Det er de færreste, som vil tro, at det er det kød, de har spist, som har forgiftet deres blod og påført dem lidelse. Mange dør af sygdomme, der udelukkende skyldes kødspisning, medens hverken de selv eller andre har nogen mistanke om den rigtige årsag.^{13Samme, s. 90.}BIH 368.3

Vend tilbage til den oprindelige sunde kost. — Er tiden ikke snart inde til, at alle burde stræbe efter at holde op med at spise kød? Hvorledes kan mennesker, som stræber efter at blive rene, ædle og hellige for at kunne færdes sammen med himmelske engle, fortsætte med at bruge sådanne ting til føde, som har en så skadelig indvirkning på sjæl og legeme? Hvorledes kan de berøve Guds skabninger livet, for at de kan spise kød med største velbehag? Lad os hellere vende tilbage til den sunde og velsmagende føde, som Gud gav mennesket i begyndelsen.^{14Samme, s. 92.}BIH 368.4

Målet for dem, der venter Kristi komme. — Blandt dem, der venter Herrens komme, vil kødspisning til sidst blive afskaffet; kød vil ophøre med at udgøre en del af deres kost. Vi bør altid holde os dette for øje og bestræbe os på at arbejde støt derhenimod. Jeg kan ikke tænke mig, at vi ved at spise kød er i harmoni med det lys, det har behaget Gud at give os.^{15Counsels on Diet and Foods, s. 380. 381.}BIH 369.1

Tilbage til Guds plan. — Atter og atter er det blevet vist mig, at Gud er ved at føre sit folk tilbage til sin op-rindelige plan, dvs. ikke at leve af kødet af døde dyr. Han ønsker, at vi skal lære andre en bedre fremgangs-måde. . . . Hvis kød udelukkes og smagen ikke vænnes til noget i den retning, og hvis smagen for frugt og korn fremmes, vil det snart blive, som Gud i begyndelsen be-stemte, det skulle være. Hans folk vil ikke bruge kød.^{16Samme, s. 82.}BIH 369.2

Vejledning angående kostforandring. — Det er fejlagtigt at mene, at muskelkraft er afhængig af dyrisk føde. Organismens behov kan bedre tilfredsstilles uden brug af kød, ligesom det er muligt at opnå større sundhed uden dette. Kornsorter, frugt, nødder og grønsager indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige til at danne sundt blod. Disse stoffer får man ikke på så god en måde og i så rigelig mængde ved at spise kød. Hvis kød havde været nødvendigt for at opnå sundhed og styrke, ville dyrisk føde have været indbefattet i den kost, som blev bestemt for mennesket efter dets skabelse.BIH 369.3

Når man holder op med at spise kød, får man ofte en fornemmelse af svaghed og mangel på energi. Mange tager dette som et bevis på, at kødspiser er nødvendige; men når kødet savnes så stærkt, skyldes det, at det virker stimulerende, fremkalder feberagtige tilstande i blodet og pirrer nerverne. Nogle mennesker synes, det er lige så vanskeligt at holde op med at spise kød, som det er for drankeren at give afkald på sin spiritus, men forandringen vil være til gavn for dem.BIH 369.4

Når man ophører med at spise kød, bør man i stedet have forskellige kornsorter, nødder, grønsager og frugt, som både er nærende og velsmagende. Dette er især nødvendigt for mennesker, som er svagelige eller til stadighed har hårdt arbejde.^{17Sundhed og livslykke, s. 91. 92.}BIH 370.1

Veltillavede erstatninger er en hjælp. — Det er især, hvor kød ikke gøres til en væsentlig bestanddel i ernæringen, at der stilles store krav til god madlavning. Der må tilberedes noget, der kan træde i kødets sted, og disse erstatninger må være veltillavede, så man ikke savner kødet.^{18Brev 60a, 1896.}BIH 370.2

Jeg kender familier, som er gået over fra kødspiser til en udmarvet kost. Deres mad er så dårligt tilberedt, at maven afskyr den, og sådanne mennesker har sagt til mig, at sundhedsreformen ikke passede for dem, og at deres fysiske kræfter aftog. Her har vi én af grundene til, at nogle ikke har været heldige i deres bestræbelser for at gøre deres kost enklere. De bruger en mangelfuld kost. Maden tilberedes uden omhu, og der er en stadig ensformighed. Der bør ikke være mange slags retter til ét måltid, men ikke alle måltider bør være sammensat af samme slags fødemidler uden nogen variation. Maden bør tilberedes enkelt, men samtidig velsmagende, så den tiltaler appetitten.^{19Vejledning for menigheden I, s. 164. 165.}BIH 370.3

Overvind den unaturlige appetit. — De, der har vænnet sig til en kraftig, krydret kost, har fået en unaturlig smag og vil ikke straks synes om en enkel, nøjsom føde. Der vil gå nogen tid, før smagen bliver naturlig og maven kommer sig efter det misbrug, den har været udsat for. Men fortsætter man ihærdigt med at spise sund føde, vil man efterhånden finde den velsmagende. Man vil værdsætte dens fine aroma og spise den med større nydelse end usunde delikatesser, og maven, som i mellemtiden er blevet rask og nu hverken er betændt eller overanstrengt, kan med lethed klare sin opgave.^{20Sundhed og livslykke, s. 79.}BIH 370.4

Det er ikke et offer at spise sundt. — Medens man lærer børnene at beherske appetitten og at spise for sundhedens skyld, bør man gøre det klart for dem, at de kun nægter sig det, som vil være til skade for dem. Lad dem forstå, at de kun giver afkald på de skadelige ting for at vælge noget bedre. Gør bordet indbydende og tiltalende ved at servere gode retter, som Gud har skænket os så rigeligt af.^{21Samme, s. 46.}BIH 371.1

Tag årstiden, klimaet og beskæftigelsen i betragtning. — Men ikke alle — i og for sig sunde — fødemidler er lige velegnede under alle forhold. Der bør vises omhu ved valg af fødemidler. Vor kost må være afpasset efter årstiden, efter det klima, vi opholder os i, og efter vor beskæftigelse. Nogle næringsmidler, der godt kan bruges på én årstid eller i et bestemt klima, passer ikke under andre forhold. Ligeledes er der forskel på, hvilke fødemidler der egner sig bedst for mennesker med for-skellig beskæftigelse. Den kost, der er nødvendig for hårdtarbejdende, passer ikke altid for mennesker med stillesiddende beskæftigelse eller anstrengende åndeligt arbejde. Gud har givet os en rig variation af sunde fødemidler, og deraf bør enhver vælge de ting, som erfaringen og sund fornuft siger er bedst for ham.^{22Samme, s. 78.}BIH 371.2

Tilbered maden med forstand og dygtighed. — Det er forkert at spise blot for at tilfredsstille appetitten, men man bør ikke være ligegyldig med madens beskaffenhed eller den måde, den tilberedes på. Hvis maden ikke smager os, vil legemet ikke få det fulde udbytte af den. Føden bør vælges med omhu og tilberedes med forstand og dygtighed.^{23Samme, s. 80.}BIH 371.3

“Vi kan nøjes med hvad som helst.” — I mange familier træffes der store forberedelser, når man skal have gæster. En mængde forskellige ting sættes på bordet. Denne mad er fristende for dem, der ikke er vant til så megen god mad. . . .BIH 372.1

Jeg har kendskab til, hvordan nogle bærer sig ad, som træffer disse ekstra forberedelser for gæsternes skyld. Der er ingen regelmæssighed i deres hjem. Måltiderne tilberedes, som det passer hustruen og moderen. Mandens og børnenes vel bliver der ikke taget hensyn til. Skønt der stilles en masse ting frem for gæsterne, bliver hvad som helst regnet for godt nok “til os”. Ofte ser man bordet stå op mod væggen med kold mad, uden at der er gjort noget forsøg på at gøre det indbydende. “Vi er kun os selv”, siger de. “Vi kan nøjes med hvad som helst.”^{24Manuskript I, 1876.}BIH 372.2

Gør måltidet til et behageligt samvær. — Under målti-derne bør man benytte tiden til selskabeligt samkvem og forfriskelse. Alt, hvad der kan tynge eller irritere, burde bandlyses. Lad der blive næret tillid og venlige følelser og taknemmelighed mod giveren af alle gode gaver, og lad samtalen være munter — en fornøjelig udveksling af tanker, der kan højne uden at virke trættende.^{25Uddannelse, s. 208.}BIH 372.3

Bordet er ikke et sted, hvor der bør fremelskes oprør i børnene, ved at forældrene følger en eller anden urimelig fremgangsmåde. Hele familien bør spise med glæde og taknemmelighed og tænke på, at de, som elsker og adlyder Gud, skal være med ved Lammets bryllupsmåltid i Guds rige, hvor Jesus selv vil varte op.^{26Brev 19, 1892.}BIH 372.4

Regelmæssige måltider. — Ved at spise uregelmæssigt forstyrrer man fordøjelsesorganernes naturlige rytme, hvilket atter går ud over sundheden og éns gode humør.^{27Sundhed og livslykke, s. 46.}BIH 372.5

Måltiderne bør under ingen omstændigheder være uregelmæssige. Hvis middagsmåltidet indtages en time eller to, før man plejer, er maven uforberedt på den nye byrde, for den er endnu ikke færdig med maden fra det foregående måltid og har ikke kræfter til det nye arbejde. På denne måde overbelastes organismen.BIH 372.6

Måltiderne bør heller ikke udsættes en time eller to efter omstændighederne, eller for at der kan blive udført en vis mængde arbejde. Maven forlanger mad på det tidspunkt, hvor den er vant til at få den. Hvis dette tidspunkt bliver udsat, mindskes organismens vitalitet og kommer til sidst så langt ned, at appetitten forsvinder helt. Hvis man så spiser, er maven ude af stand til at tage sig ordentlig af maden. Maden kan ikke omdannes til godt blod. Hvis alle ville spise på bestemte tider og undlade at spise noget som helst mellem måltiderne, ville de være klar til måltiderne, og de ville finde en nydelse ved at spise, der ville lønne dem for deres anstrengelser.^{28Counsels on Diet and Food, s. 179.}BIH 373.1

Lær børnene, hvornår, hvordan og hvad de bør spise. — Børn lærer i almindelighed ikke betydningen af, hvor-når, hvordan og hvad de bør spise. De får lov til frit at føje deres appetit, at spise til alle tider og selv at tage den frugt, der frister øjet. Alt dette plus kagen, mellem-maden og slikket, der spises næsten hele tiden, gør dem til frådsere med dårlig fordøjelse. Fordøjelsesorganerne bliver svækket ligesom en mølle, der holdes i gang til stadighed. Livskraft tilkaldes fra hjernen for at hjælpe maven med dens ekstraarbejde, og derved svækkes også åndsevnerne. Den unaturlige stimulering og den unaturlige tæring på livskraften gør dem nervøse, egen-rådige og irritable og gør disciplin utålelig for dem. De er næppe til at stole på uden for forældrenes synsvidde. I mange tilfælde synes deres moralske kræfter at være sløvet, og det er svært at vække en forståelse hos dem for syndens skam og frygtelige natur. De forfalder let til at give undvigende svar, til at bedrage og ofte også til at lyve åbenlyst.BIH 373.2

Forældrene sørger over disse ting hos deres børn, men forstår ikke, at det er deres egen forkerte opdragelse, der er årsagen. De har ikke indset det nødvendige i at tøjle deres børns begær og lidenskaber, og de er vokset og blevet stærkere med årene. Mødre tilbereder med egne hænder mad til at sætte frem for børnene, der har tendens til at skade dem både fysisk og åndeligt.^{29Pacific Health Journal, maj 1890.}BIH 374.1

Spis aldrig mellem måltiderne. — Maven må vises omhyggelig opmærksomhed. Den må ikke holdes i gang uophørligt. Giv dette misbrugte og stærkt mishandlede organ lidt fred og ro og hvile. . . .BIH 374.2

Efter at et regulært måltid er indtaget, bør maven have lov til at hvile i fem timer. Man bør ikke indtage den mindste smule mad før det næste måltid. I denne pause udfører maven sit arbejde og er derefter i stand til at tage imod mere mad.^{30Counsels on Diet and Foods, s. 173. 179.}BIH 374.3

Mødre begår en stor fejl ved at give dem [deres børn] lov til at spise mellem måltiderne. Maven kommer derved i uorden og grunden lægges til fremtidig lidelse. Deres irritabilitet kunne være fremkaldt af den stadig ufordøjede usunde mad; men moderen synes ikke, hun kan tage tid til at tænke over tingene og få rettet sin ødelæggende handlemåde. Hun kan heller ikke give sig tid til at dæmpe deres utålmodige plageri. Hun giver de lidende små et stykke kage eller en anden lækkerbisken for at få dem til at falde til ro, men det gør kun ondt værre. . . .BIH 374.4

Mødre klager ofte over deres børns skrøbelige helbred og rådfører sig med lægen, selv om de ved at bruge en smule sund fornuft ville kunne indse, at vanskelighederne forårsages af en fejlagtig kost.^{31Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 61.}BIH 374.5

Det er en skadelig vane at spise noget ud på aftenen. — En anden skadelig vane er at spise umiddelbart før sengetid. Man har måske spist de regulære måltider, men spiser igen, fordi man føler sig mat. Denne dårlige vane kan efterhånden blive så indgroet, at man til sidst tror, det er umuligt at sove, hvis man ikke har spist først. Som følge af de sene aftensmåltider fortsættes fordøjelsesprocessen under søvnen. Skønt maven er i stadig virksomhed, foregår fordøjelsen ikke normalt. Søvnen forstyrres hyppigt af ubehagelige drømme, og om morgenen vågner man uden at føle sig udhvilet og med ringe lyst til dagens første måltid. Når vi lægger os til hvile, bør maven være helt færdig med sit arbejde, for at den som legemets øvrige organer kan få ro. For folk med stillesiddende arbejde er sene aftensmåltider særlig skadelige. Den forstyrrelse, de volder, er ofte begyndelsen til sygdom, som kan ende med døden.^{32Sundhed og livslykke, s. 83.}BIH 374.6

En moder får råd om morgenmåltidets betydning. — Dit barn har et nervøst temperament, og hendes kost bør overvåges omhyggeligt. Hun bør ikke få lov til at vælge den mad, der vil tilfredsstille smagen uden at give ordentlig næring. . . . Lad hende aldrig gå i skole uden morgenmad. Tillad dig ikke at føje dine tilbøjeligheder i denne sag. Overgiv dig helt til Guds ledelse, så vil han hjælpe dig til at bringe alle dine ønsker i harmoni med hans krav.^{33Brev 69, 1896.}BIH 375.1

Det er almindelig skik og brug at indtage et let morgenmåltid. Men det er ikke den bedste måde at behandle maven på. Om morgenen er maven bedre i stand til at tage sig af større fødemængder end ved dagens andet eller tredje måltid. Den vane at spise et sparsomt morgenmåltid og en stor middag er forkert. Morgenmåltidet bør snarere være dagens største måltid.^{34Counsels on Diet and Foods, s. 173.}BIH 375.2

Sørg for rigeligt af de bedste levnedsmidler. — Børn og unge bør ikke være det mindste underernærede. De skal have rigelig med sund mad, men det betyder ikke, at det er rigtigt at sætte god kage og andet bagværk frem for dem. De skal have den bedste motion og den bedste mad, for det har stor indflydelse på de åndelige og moralske kræfters tilstand. En passende, sund kost er et af de bedste midler til at bevare en sund fordøjelse.^{35Brev 19, 1892.}BIH 375.3

Spis med måde. — Forældre begår ofte den fejl at give deres børn for meget at spise. Børn, der behandles på den måde, vil vokse op med fordøjelsesbesvær. Det er nødvendigt at vise mådehold selv ved indtagelsen af god mad. Forældre, sæt den portion frem for børnene, som de skal spise. Giv dem ikke lov til at spise lige så meget, som de måske kan føle sig tilbøjelige til. . . . Forældre, jeres børn vil blive langsomt opfattende, hvis I ikke er på vagt på dette punkt. De går måske nok i skole, men de vil være ude af stand til at lære det, de burde; for den kraft, der burde gå til hjernen, bruges til at fordøje den ekstra mad, som bebyrder maven. Forældrene må lære at indse, at hvis børnene får for meget at spise, bliver de svage i stedet for stærke.^{36Manuskript 155, 1899.}BIH 376.1

Her er det forældrene og ikke børnene, der skal bestemme. — Lær dem at fornægte appetitten og at være taknemmelige for den jævne, enkle kost, Gud giver dem. I skal ikke give dem lov til at diktere jer, hvad de skal spise, for I skal bestemme, hvad der er bedst for dem. I begår en synd, når I tillader jeres børn at knurre og klage over sund og god mad, blot fordi den ikke passer deres ødelagte appetit.^{37Brev 23, 1888.}BIH 376.2

Lad ikke barnet få det indtryk, at fordi det er jeres barn, så må det have lov til, ja, have fået overladt at vælge og bestemme selv. Det bør ikke få lov til at vælge fødeemner, der ikke er gode for det, blot fordi det kan lide dem. Forældrenes erfaring bør være en kontrollerende magt i barnets liv.^{38Signs of the Times, 13. aug. 1896.}BIH 376.3

Respektér, hvad barnet helst vil have, hvis det er rimeligt. — Det påhviler enhver af os at afgøre, om vort liv skal være behersket af forstanden eller af legemet. Den unge må selv træffe det valg, der skaber hans tilværelse; og der bør ikke spares nogen anstrengelser for at lære ham at forstå, med hvilke kræfter han har at gøre, og hvilken indflydelse det er, som former karakteren og skæbnen.^{39Uddannelse, s. 204.}BIH 376.4

Børn og unge bør under deres uddannelse lære, at de vaner, der dannes efter verdens skik med hensyn til mad, drikke og påklædning, ikke er i overensstemmelse med sundhedens og livets love og skal holdes under kontrol af fornuften og forstanden. Appetittens og vanens magt må ikke få lov til at herske over forstanden. For at opnå dette må de unge have højere mål og motiver end blot den dyriske tilfredsstillelse ved at spise og drikke.^{40Good Health, juli 1880.}BIH 377.1

En fordærvet appetits vidtrækkende virkninger. — Nogle føler ikke nødvendigheden af at spise og drikke til Guds ære. Appetittens tilfredsstillelse påvirker dem i alle livets forhold. Det kommer til syne i familien, i me-nigheden, under bønnemødet og i deres børns opførsel. Det er deres livs forbandelse. Det hindrer dem i at forstå sandhederne for de sidste dage.^{41Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 151.}BIH 377.2

Sund levevis en personlig forpligtelse. — Det, vi spiser og drikker, har stor betydning for vort liv og vor karak-ter, og kristne bør bringe deres spiseog drikkevaner i overensstemmelse med naturens love. Vi må erkende vor forpligtelse over for Gud i denne henseende. Lydighed mod sundhedslovene bør gøres til genstand for alvorligt studium, for er man med vilje uvidende om dette emne, gør man sig skyldig i synd. Enhver bør føle sig personlig forpligtet til at efterleve sundhedens love.^{42Manuskript 47, 1896.}BIH 377.3