Kapitel 81—FORHOLDET MELLEM HJEM OG MENIGHED

Begynd nådens værk i hjemmet. — Forældre, begynd nådens værk i menigheden i jeres eget hjem ved at opføre jer på en sådan måde, at jeres børn kan se, I samarbejder med de himmelske engle. Forvis jer om, at I bliver omvendte hver dag. Opdrag jer selv og jeres børn til det evige liv i Guds rige. Engle vil være jeres stærke hjælpere. Satan vil friste jer, men giv ikke efter. Udtal ikke et eneste ord, fjenden kan drage fordel af.BIH 525.1

Sandheden er ren og ufordærvet. Lad den bo i hjertet. Hvert eneste familiemedlem bør tage denne beslutning: “Jeg vil være en kristen, for i skolen hernede må jeg forme en karakter, der kan give mig adgang til den højere uddannelse i Himlen. Jeg må gøre mod andre, som jeg ønsker, de skal gøre mod mig, for kun de, der åbenbarer Kristus i denne verden, kan træde ind i Himmelens sale.”BIH 525.2

Lad livet i hjemmet ligne Himlen så meget som muligt. Når familiens medlemmer samles omkring familiealteret, bør de ikke glemme at bede for de mænd, der indtager ansvarsfulde stillinger i Guds værk.^{1Manuskript 93, 1901.}BIH 525.3

De, der styrer deres familie på den rette måde, vil påvirke menigheden i retning af orden og ærefrygt. De vil give en fremstilling af barmhjertighedens og retfærdig-hedens egenskaber, som går hånd i hånd. De vil åbenbare Kristi karakter for deres børn. Mild og kærlig vejledning på tungen vil ikke gøre deres befalinger svage og autoritetsløse, og deres påbud vil ikke blive mødt med ulydighed.^{2Review and Herald, 19. febr. 1895.}BIH 525.4

Forbilledlige hjem giver en forbilledlig menighed. — Enhver familie er en menighed, som forældrene leder. Det vigtigste for forældrene bør være at arbejde for deres børns frelse. Når faderen og moderen som familiens præst og lærer står helt på Jesu side, bliver der udøvet en god indflydelse i hjemmet. Og denne hellige indflydelse vil kunne mærkes i menigheden og vil blive påskønnet af de troende. Det er på grund af hjemmenes store mangel på fromhed og hellighed, at Guds værk i så høj grad hindres. Ingen kan have en indflydelse på menigheden, han ikke har i sit hjem og i sine forretningsforbindelser.^{3Manuskript 57, 1903.}BIH 526.1

En korrekt optræden i menigheden læres i hjemmet. — Hjemmet er en skole, hvor alle kan lære, hvordan de skal opføre sig i menigheden. Når alle er medlemmer af den kongelige familie, vil sand høflighed komme til udtryk i hjemmet. Ethvert familiemedlem vil søge at gøre alt behageligt for de andre. Guds engle, som tjener dem, der skal arve frelse, vil hjælpe jer med at gøre jeres familie til en kopi af den himmelske. Lad der være fred i hjemmet, så vil der være fred i menigheden. Bringes denne dyrebare erfaring ind i menigheden, vil den blive et middel til at skabe venlige følelser mellem medlemmerne. Uenigheden vil ophøre. Ægte kristen høflighed vil vise sig blandt menighedsmedlemmerne. Verden vil kende, at de har været sammen med Jesus og lært af ham. Hvilket indtryk menigheden ville gøre på verden, hvis alle dens medlemmer ville leve et kristent liv!^{4Manuskript 60, 1903.}BIH 526.2

Grunden til menighedens svaghed. — Mange synes at mene, at frafaldet i menigheden og den voksende hang til fornøjelser skyldes en mangel ved pastorens indsats. Sandt nok, menigheden må forsynes med trofaste præster og ledere. Prædikanterne bør med flid arbejde for de unge, som ikke har overgivet sig til Kristus, og også for dem, som, skønt deres navne står i menighedsprotokollen, er irreligiøse og ukristelige. Men prædikanterne kan gøre deres arbejde trofast og godt, og alligevel vil der ikke komme meget ud af det, hvis forældrene forsømmer deres arbejde. Det skyldes manglende kristendom i hjemmet, at menigheden mangler kraft. Det vil være vanskeligt at give de unge en fornemmelse af deres pligt, før forældrene tager fat på det, de skal udføre. Hvis der hersker gudsfrygt i hjemmet, vil den blive bragt ind i menigheden. De forældre, som udfører deres arbejde for Gud, er en kraft til det gode. Når de opmuntrer og styrer deres børn og opdrager dem i Herrens tugt og formaning, bliver de til velsignelse på den egn, hvor de bor, og menigheden bliver styrket ved deres trofaste arbejde.^{5Signs of the Times 3. april 1901.}BIH 526.3

Forsømmelige forældre kan ikke opbygge menigheden. — Hvis ulydighed bliver tolereret i hjemmet, vil børnenes hjerter fyldes med modstand mod Guds herredømme. Helligåndens kraft vil ikke kunne smelte deres hjerter og underlægge sig dem. Hvis de under særlige omstændigheder senere i livet overgiver sig til Kristi evangelium, vil de komme til at gennemgå frygtelige kampe for at få den ulydige vilje til at underkaste sig Guds vilje. Ofte vil menigheden lide tab på grund af den dårlige opdragelse, dens medlemmer fik i barndommen. Som børn tillod man, at de snød for at få deres vilje; og den, der fik lov til at være genstridig hjemme, vil være den sidste til at vise lydighed mod kravene i Guds ord.^{6Review and Herald, 30. marts 1897.}BIH 527.1

Åndeligheden kan dræbes ved kritik. — Når du fristes til at tale gnavent, så bed om nåde til at modstå fristelsen. Husk, at dine børn vil tale, som de hører dig tale. Du opdrager dem ved dit eksempel. Husk, at hvis du taler gnavent til dine medsøskende i menigheden, ville du gøre det samme i Himmelen, hvis du fik lov til at komme ind. . .BIH 527.2

Efter familien kommer da menigheden. Familiens indflydelse bør være sådan, at den vil være til hjælp og velsignelse for menigheden. Lad aldrig klager eller små- lig kritik komme over dine læber. Der findes menigheder, hvor åndeligheden næsten er blevet udryddet, fordi bagtalelsens ånd har fået lov til at trænge ind. Hvorfor kommer vi med kritik og bebrejdelser? Tavshed vil være den skarpeste irettesættelse, du kan give den, der taler hårdt og uhøfligt til dig. Vær fuldstændig tavs. Tavshed er ofte veltalenhed.^{7Manuskript 21, 1903.}BIH 527.3

Omsorg for uheldigt stillede unge. — Unge mænd og kvinder, der ikke er under hjemmets indflydelse, trænger til nogen, der vil se efter dem og vise dem lidt interesse; de, som gør dette, opfylder et stort behov og udfører i lige så høj grad et arbejde for Gud og for sjæles frelse som prædikanten på talerstolen. Dette forstående, uegennyttige arbejde for de unge er ikke mere, end hvad Gud forlanger af enhver af os. Hvor alvorligt bør en erfaren kristen ikke arbejde for at hindre dannelsen af vaner, der for stedse vil skæmme karakteren! Kristi efterfølgere bør gøre Guds ord tiltrækkende for de unge.^{8Fundamentals of Christian Education, s. 51.}BIH 528.1

Prædikanten har en særlig anledning. — Hver gang der er lejlighed til det bør beretningen om Jesu kærlighed gentages for børnene. I enhver prædiken bør der være lidt til gavn for dem. Kristi tjener kan slutte varigt venskab med de små. Han bør derfor ikke forsømme nogen anledning til at hjælpe dem med at få bedre forstand på skrifterne. Det vil bidrage mere, end vi forestiller os, til at hindre Satans planer. Hvis børnene tidligt bliver kendt med Guds ords sandheder, vil der være rejst et værn imod ugudelighed, og de vil kunne møde fjenden med ordene: “Der står skrevet.”^{9Gospel Workers, s. 208.}BIH 528.2

Vær lige så korrekte hjemme som under gudstjenesten. — Forældre, som lærere for jeres kære bør sandheden være den, der hersker over jeres samvittighed og dømmekraft og styrer ord og handlinger. Vær lige så korrekte hjemme, som I er det under gudstjenesten. Vis alle i hjemmet, hvordan den rette karakter er. Guds engle er til stede og mærker sig, hvordan de yngre medlemmer af Herrens familie bliver behandlet. Hjemmets religion vil med sikkerhed blive ført ind i menigheden.^{10Manuskript 84, 1897.}BIH 528.3