Kristi forhold til nationalitet

Kristi forhold til nationalitet

[Kristus anerkendte ingen forskel på nationalitet, rang eller trosbekendelse. Farisæerne og de skriftkloge ønskede at gøre alle himmelens gaver til en lokal og national fordel og at udelukke resten af Guds familie fra dem. Men Kristus kom for at nedbryde alle skillevægge. Han kom for at vise, at hans nådes og kærligheds gave er lige så frit tilgængelig som luften, lyset eller regnbyerne som kvæger jorden.VM9 190.4

Kristi liv grundlagde en religion, som ikke kender til nogen kaste. En religion, som knytter jøde og hedning, træl og fri, sammen i et fælles broderskab, hvor alle er lige for Gud. Der var ingen taktiske beregninger i, hvad han foretog sig. Han gjorde ikke forskel på dem, han kendte og på de fremmede eller på venner og fjender. Det, som talte til hans hjerte, var en sjæl, som tørstede efter livets vand.VM9 191.1

Han betragtede intet menneske som værdiløst, men søgte at bringe lægedom til hver eneste sjæl. Lige meget hvad slags selskab han befandt sig i, så fremholdt han lærdomme, som passende til den tid og omstændigheder. Enhver forsømmelse eller forhånelse, som vistes af nogen imod deres medmennesker, kunne kun påvirke ham til endnu stærkere at føle deres behov for hans guddommelige sympati. Selv om de groveste og mindst lovende mennesker søgte han at inspirere med håb ved at fremholde for dem, at de kunne blive uangribelige og uskyldige og opnå en sådan karakter, som ville gøre dem til Guds børn.VM9 191.2