Mod og enfoldighed
Mod og enfoldighed.
Tiden er kommet, da der må gøres kraftige bestræbelser for at forkynde sandheden på steder, hvor der hidtil intet er gjort. Hvorledes skal Herrens gerning blive fuldført? På ethvert sted, hvor arbejdet påbegyndes, må der lægges en solid grundvold for fortsat virksomhed. Vi må rette os efter Herrens metoder. Vi må ikke miste modet på grund af ydre forhold og omstændigheder, hvor umulige de end synes. Det er jeres gerning at føre virksomheden frem i de spor, Herren har anvist. Forkynd ordet og Herren vil ved sin Ånd overbevise tilhørernes hjerter. Der står skrevet: “Men de gik ud og prædikede alle vegne. Og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.” Mark 16,20VM9 141.1
Der må ansættes mange arbejdere, som kan gå fra hus til hus og læse bibelen med familierne i hjemmene. De skal vokse i Guds nåde og kundskab ved at leve i overensstemmelse med Kristi vilje. Da vil de få en alsidig livserfaring. Og når de modtager, tror og adlyder Kristi ord, vil Helligåndens kraft åbenbare sig i deres livsgerning. Det vil ses, at de lægger al sin kraft ind i sine bestræbelser. De vil glæde sig ved den tro, som er virksom ved kærlighed og renser sjælen og det vil blive åbenbart, at de bærer Åndens frugter.VM9 141.2
Kristus er denne verdens lys. De, som følger i hans fodspor, vil ikke vandre i mørke, men have livets lys. Johannes siger om Kristus: “Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror hans navn.” Joh 1,12. Betragt Jesus. Det er ved beskuelsen af ham, at hjertet, sindet og karakteren udvikles i overensstemmelse med Guds vilje.VM9 141.3
Der behøves al den undervisning, som vore bymissioner kan meddele. Fortsæt gerningen i den Åndens kraft, som førte til deres oprettelse. Ved opladelse af skrifterne, ved bøn og troesøvelse kan I oplære Menneskene til at vandre på Guds veje og der vil blive bygget op en menighed på den sande klippe, Jesus Kristus.VM9 141.4
Arbejdet må ske ved en enfoldig og klar forkyndelse af sandheden. Gud siger: “Jeg har opmuntrende ord til eder.” Herren har i de store byer mange, som ikke har bøjet knæ for Baal og som i uvidenhed har dyrket ham. For sådanne må lyset skinne, så at de får Jesus at se som vejen, sandheden og livet.VM9 142.1
Udfør gerningen i ydmyghed og sagtmodighed. Kom aldrig bort fra den enfoldighed, som præger Kristi evangelium. eders held med at vinde sjæle vil bero, ikke på en glimrende forkyndelseskunst, men der på, at Jesus bliver fremstillet som den, der tilgiver synd. Når jeres arbejde for Gud præges af ydmyghed og beskedenhed vil han åbenbare sig for jer.VM9 142.2
Ved brugen af vægkort, symboler og forskellige slags illustrationer kan prædikanten gøre sandheden meget klar og letfattelig. Alt sådant er nyttigt og i overensstemmelse med Guds ord; men når prædikanten i sin virksomhed bruger så mange penge, at andre ikke kan få tilstrækkelige midler fra samfundets kasse til at opholde sig på feltet, da virker han ikke i harmoni med Guds plan. Virksomheden i de større byer bør drives i overensstemmelse med Kristi undervisning og ikke efter nogen scenisk fremstilingskunst. Det er ikke en teatralsk opførelse, som forherliger Gud, tværtimod, det er en fremstilling af sandheden i Kristi kærligheds kraft.VM9 142.3
Sandheden må ikke berøves sin værdighed og kraft til at påvirke hjerterne ved tilstelninger, som er mere i harmoni med verden end med Guds plan. Lad jeres tilhørere forstå, at I ikke er der for at behage dem med musik og andet, men for at forkynde sandheden i al dens højtidelighed og alvor, så at den må blive dem til advarsel og vække dem op af deres lunkenhed og syndesøvn. Det er den ligefremme, utilhyllede sandhed, som skærer til begge sider, ligesom det tveæggede sværd. Det er den, som vækker dem, der er døde i overtrædelser og synder, til eftertanke.VM9 142.4
Han, som gav sit liv for at frelse menneskene fra afguderi og selvfornægtelse, efterlod os et eksempel, der bør følges af alle, som forkynder evangeliet for andre. Guds tjenere i disse dage, har fået oplært at forkynde højst alvorlige sandheder og deres handlinger, metoder og planer må stå i forhold til budskabets vigtighed og betydning. Hvis I forkynder ordet i overensstemmelse med Kristi arbejdsmetoder, vil tilhørerne blive dybt påvirket af det Guds ord, som forkyndes. De vil blive overbevist om, at det er Guds levende ord, de hører.VM9 143.1