En sikker grundvold
En sikker grundvold
“Derfor, brødre, skal I så meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig; thi når I gør det, vil I aldrig snuble; for så skal der i rigt mål gives jer adgang til vor Herres og frelsers Jesu Kristi evige rige.” 2 Pet. 1,10-11.VM9 191.3
År tilbage, da der kun var en lille gruppe troende, som forventede Kristi snare komme, da samledes sabbatsholdere i Topsham i Maine til gudstjeneste i br. Stockbridge Howlands store køkken. En sabbats formiddag var br. Howland ikke til stede. Vi var overrasket over dette, fordi han altid plejede at være så præcis. Lidt senere kom han og hans ansigt strålede af Guds herlighed. “Brødre,” sagde han, “jeg har fundet ud af det. Jeg har erfaret, at vi skal benytte en fremgangsmåde, som har Guds ords garanti: ‘I skal aldrig snuble.’ Nu skal jeg fortælle jer om det.”VM9 191.4
Så fortalte han, at han havde lagt mærke til, at en bror, som var en fattig fisker, havde følelsen af, at han ikke blev højt respekteret, som han burde, at br. Howland og andre tænkte, at de stod højere end ham. Dette var ikke sandt, men det mente han og i adskillige uger kom han ikke til møderne. Så gik br. Howland til hans hjem og knælede foran ham og sagde: “Min broder, tilgiv mig. Hvad er det, jeg har gjort?” Manden tog ham i armen og prøvede på at rejse ham op. “Nej,” sagde br. Howland, “hvad har du imod mig?” “Jeg har ikke noget imod dig.” “Men det må du have”, sagde hr. Howland, “for tidligere kunne vi tale sammen, men nu taler du ikke til mig mere og jeg ønsker at vide, hvad der er i vejen.”VM9 192.1
“Rejs dig op, br. Howland,” sagde han. “Nej,” sagde br. Howland, “jeg vil ikke.” “Så må jeg komme ned,” sagde han og faldt på knæ og bekendte, hvor barnagtigt han havde været og hvor mange onde tanker, han havde kælet for. “Og nu,” sagde han, “vil jeg lægge det hele til side.”VM9 192.2
Mens br. Howland fortalte dette, skinnede hans ansigt af Guds herlighed. Netop som han var færdig, kom fiskeren og hans familie ind og vi havde et ualmindeligt godt møde.VM9 192.3
Tænk, om nogle af os fulgte br. Howlands fremgangsmåde. Hvis vi gik til vore brødre, når de nærer onde tanker og sagde til dem: “Tilgiv mig, hvis jeg på nogen måde har skadet dig,” så kunne vi måske bryde Satans fortryllelse og fri vore brødre for deres fristelser. Lad intet komme imellem dig og dine brødre. Hvis du ved at bringe noget offer kan fjerne mistanke, så gør det. Gud ønsker, at vi skal elske hinanden som brødre. Han ønsker, at vi skal være medlidende og høflige. Han ønsker, at vi skal overbevise os selv om, at vore brødre elsker os og til at tro, at Kristus elsker os. Kærlighed føder kærlighed.VM9 192.4
Venter vi at møde vore brødre i Himlen? Hvis vi kan leve i fred og harmoni med dem her nede, så kan vi også leve sammen med dem der. Men hvordan kan vi leve sammen med dem i himlen, hvis vi ikke kan leve sammen med dem her uden stadig strid og uenighed? De, som bærer sig således ad, at de skiller sig fra deres brødre og stadig vækker uenighed og strid, de trænger til en grundig omvendelse. Vore hjerter må blødgøres og ydmyges af Kristi kærlighed. Vi må fremelske den kærlighed, som han viste ved at dø på korset på Golgata. Vi trænger til at komme nærmere og nærmere til vor frelser. Vi skulle bede meget og vi skulle lære at leve i tro. Vi må blive mere hjertelige, mere medfølende og høflige. Vi går kun igennem denne verden een gang. Skulle vi da ikke stræbe efter at give dem, vi har med at gøre her, et indtryk af Kristi karakter?VM9 193.1
Vore hårde hjerter trænger til at knuses. Vi trænger til at komme sammen i fuldkommen enhed og vi trænger til at forstå, at vi er købt med Jesu Kristi blod. Alle burde sige: “Han gav sit liv for mig og han ønsker, at mens jeg går gennem livet her, så skal jeg åbenbare den kærlighed, som han viste ved at give sig selv for mig” Kristus bar vore synder i sit legeme op på korset, for at Gud kunne være retfærdig og alligevel retfærdiggøre dem, som tror på ham. Der er liv, evigt liv for alle, som vil overgive sig til Kristus.VM9 193.2
Jeg ønsker at se Kongen i hans skønhed. Jeg ønsker at betragte ham. Kristus vil lede sine forløste langs med livets flod og der forklare dem alt det, som de ikke kunne forstå her i denne verden. Der, hvor deres begrænsede forståelse kun kunne se forvirring og brudte hensigter, vil de se den skønneste og mest fuldkomne harmoni.VM9 193.3
Lad os tjene Gud med alle vore evner og hele for forstand. Vor intelligens vil forøges, når vi gør brug af det, vi har. Vor religiøse erfaring vil styrkes, når vi bringer den ind i vort daglige liv. På denne måde skal vi kravle opad trin for trin på den stige, som når til Himlen, indtil vi til sidst træder fra det øverste trin ind i Guds rige. Lad os blive kristne i denne verden. Da skal vi have evigt liv i herlighedens rige.VM9 194.1
Enighed imellem Kristi efterfølgere er et bevis på, at Faderen har sendt Sønnen for at frelse syndere. Det er et vidnesbyrd om hans magt, fordi intet mindre end Guds mirakuløse kraft kan bringe mennesker med deres forskellige temperamenter sammen i harmonisk handling. Deres eneste mål vil da blive at forkynde sandheden i kærlighed.VM9 194.2
Guds advarsler og råd er ligefremme og afgjorte. Når vi læser skifterne og ser, at der er en god magt, som skaber enighed og en ond magt, som skaber strid, hvordan kan vi da lade være med at modtage Guds ord i vore hjerter? Mistænksomhed og mistillid er som en ond surdej. Enighed bærer vidnesbyrd om sandhedens kraft. Vejl f menigh bd 3 side 340-343]VM9 194.3